Annonce
Læserbrev

Du træder på miljøet og fagligheden, miljøminister

Det er ikke miljøklogt, som ministeriet handler. Det prøvede flere hundrede landmænd at gøre dig opmærksom på i mandags ved den store traktor-demonstration i Gråsten. Du burde lytte til dem. Du burde forstå, at grænsen for landmanden er nået, når du dikterer dem ting, der både er dårligere for produktionen, klimaet og miljøet.

Læserbrev: Landmændene har fået nok. Ikke af miljøhensyn og klimabevidsthed, men af symbolpolitik, verdensfjerne krav og manglende faglighed.

Det går den forkerte vej for næringsstofindholdet i vore vandløb, siger miljøminister Lea Wermelin og dikterer mere af den hidtil anvendte medicin og henviser til de universiteter, der foretager myndighedsbetjening.

Men nej, her er dine rådgivere ikke fair overfor dig, fru minister. For når du dekreterer så mange efterafgrøder til landbruget, rokker du ved balancen mellem efterafgrøder og vintersæd - og så vælter dit regnestykke.

Det påpeger dine rådgivere fra universitetet. Dine embedsmænd har overset dette?

Når du farer så drastisk frem med krav til landmandens markplan og ikke forstår denne balance, er det så for igen næste år at kunne sige: Det hjælper ikke, vi straffer landmanden endnu en gang?

Det er ikke miljøklogt, som ministeriet handler. Det prøvede flere hundrede landmænd at gøre dig opmærksom på i mandags ved den store traktor-demonstration i Gråsten.

Du burde lytte til dem. Du burde forstå, at grænsen for landmanden er nået, når du dikterer dem ting, der både er dårligere for produktionen, klimaet og miljøet.

Tag dog den fremstrakte hånd fra Bæredygtigt Landbrug, og lad os sammen lave en miljøpolitik, der virker.

Vores enkle forslag lyder: Efterafgrøder skal sås på alle de arealer (efterafgrødegrundarealet), hvor der ikke er vintersæd - undtaget, hvor der har været roer eller kartofler.

Det vil samle næringsstoffer op en langt større del af året og i større mængder der, hvor der er næringsstoffer, end din regerings forslag med flere efterafgrøder, der efterlader jorden sort i forårsmånederne.

Og en ting til: Få nu målt for stoffer i spildevand, som du har lovet. Først når vi virkelig ved, hvor næringsstofferne kommer fra, kan der sættes ind, hvor det er nødvendigt.

Som du farer frem nu, blot med mere af samme skuffe, vil vi få samme resultat, og det hjælper jo ikke, vel?

Annonce
Flemming Fuglede Jørgensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi har brug for at stoppe udhuling af dagpengene og få trygheden tilbage for de danske lønmodtagere

Læserbrev: Her i Danmark er vi stolte af "den danske model". Den giver os et samfund med et roligt, reguleret og velfungerende arbejdsmarked. Samtidig bygger den i høj grad på sikkerhed og fleksibilitet. Det betyder, at det er nemt for virksomhederne at hyre og fyre, men de ansatte skal heller ikke gå fra hus og hjem, hvis man bliver ledig. Samtidig er det muligt at uddanne sig hele livet. Det betyder, at de ansatte ikke gror fast i deres job, men søger nye udfordringer. Samtidig giver det plads til nyuddannede, og tilsammen giver det et godt og fleksibelt arbejdsmarked, som er beundret verden over. Den balance er desværre i høj grad ved at tippe. I løbet af de seneste mange år er dagpengenes dækning blevet udhulet mere og mere. Det betyder, at for eksempel en gennemsnitlig industriansat i dag kun får 46 pct. af sin tidligere løn ved ledighed, hvorimod det for eksempel i 2014 var 51 pct. Forringelserne gør, at det bliver sværere for os som fagbevægelse at forsvare de meget lempelige danske regler for at hyre og fyre med, at vi til gengæld har en god forsikringsordning i de danske dagpengeregler. Udviklingen skal stoppes, fordi trygheden er udfordret. Vi skal derfor til at handle, hvis det ikke skal udgøre en økonomisk og social katastrofe at miste sit arbejde. Et trygt dagpengesystem er nemlig forudsætningen for det danske velfærdssystem, og det er samtidig en hjørnesten af den danske model. Vi har brug for at stoppe udhuling af dagpengene og få trygheden tilbage for de danske lønmodtagere. Dansk Metal er derfor gået sammen med fagforbundene 3F, HK og FOA om en kampagne, som skal råbe de danske politikere op. Det er på tide, at Christiansborg forstår, at den danske model og dermed vores gode, fleksible arbejdsmarked er udfordret, og at det er på tide at gøre noget.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];