DSB efter skrottet plan for Godsbanekvarteret: Vi vil snarest muligt i dialog med kommunen om de skrappere krav
Et af udgangspunkterne for den nu skrottede rammelokalplan er den helhedsplan for Godsbanekvarteret, som ejeren af arealet, DSB Ejendomme, præsenterede i sommeren 2018. Planen omfatter op imod 1500 boliger på det cirka 100.000 kvadratmeter store areal. Her er en af visualiseringerne fra planen, der er lavet for DSB af arkitektfirmaerne Skala arkitekter, Urban Power og Schønherr.
Ejeren af godsbanearealet ved banegården, DSB Ejendomme, har endnu ikke taget stilling til, om man kan acceptere politikernes krav om ændringer i den rammelokalplan, som ejeren af arealet har lavet i samarbejde med Horsens Kommune.