Annonce
Debat

Drop madbod på Torvet og brug pengene som startkapital til en skulptur af Vitus Bering

Gorm Flagstad, Horsens.

Læserbrev: Forskellen på kultur og kunst er, at kultur er samlende. Derimod kunst skaber debat. Og den gode kunst giver tænksomhed. God kunst er som filosofi.

Desværre har Horsens p.t. et byråd, som ikke er særlig interesseret i unik kunst. Og ej heller øje for æstetik.

Nu ønsker byrådet klasket en madbod op på byens nyrenoverede torv ved Vor Frelsers Kirke. Hvem har dog fremsat et sådant ønske?

At byrådet nu også vil gøre Kongensgade til en del af Dødens Boulevard (Søndergades nye, flot renoverede gågade) kan vel ikke komme bag på nogen. Om føje tid vil Kongensgade blive beriget med endnu en skulptur af Michael Kvium. Det skal indrømmes, at Visit Horsens og byens handelsstandsforening er ovenud lykkelige for at få byens gader fyldt med dødens figurer.

Når coronaen er blæst bort, vil turister fra nær og fjern strømme til Horsens for at opleve Dødens Boulevard. Men man kan også få så mange skulpturer uden dualisme, at dem, som passerer Dødens Boulevard, ikke lægger mærke til dem.

Jeg ønsker, at vores dejlige by skal udmærke sig ved diversitet. Horsens skal være for alle, der vil Horsens. Netop et progressivt og konstruktivt, multietnisk samfund er det, der giver grobund for global innovation.


I Horsens Folkeblad 11. december oplyses det, at der endnu ikke er fundet midler og kunstner til en skulptur af byens helt Vitus Bering. Sidstnævnte er jeg uforstående overfor.

Gorm Flagstad


I Horsens Folkeblad 11. december oplyses det, at der endnu ikke er fundet midler og kunstner til en skulptur af byens helt Vitus Bering. Sidstnævnte er jeg uforstående overfor. I det lille galleri i Grønnegade - Gallery Hjorth - har jeg set en skulptur af Vitus Bering udført af kunstneren Lauge Voigt, som opfylder alle de krav, man kan have til en skulptur af vores søfarende bysbarn.

Og vedrørende indsamling af penge kan man passende begynde med at undlade opførelse af en madbod på Torvet og bruge pengene som en startkapital til en skulptur af Vitus Bering.

Hvor svært kan det være?

Annonce
Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce