Annonce
Horsens

Drop den plan om Husoddestien og lav en cykelsti på Bygaden i stedet

Benedicte Overgaard. Arkivfoto

Læserbrev: Byrådets beslutning om at ændre Husoddestien med ny overfladebelægning og belysning har affødt en del læserbreve - med god grund.

Det er vanskeligt at forstå, at man vil ændre en velfungerende sti i en for både miljø og naboer uheldig retning.

Den gode hensigt er at få flere til at cykle, og det kan vi alle være interesserede i. Men parallelt med stien findes allerede en vej med cykelsti.

Den er ganske vist en smule bakket, men "de kloge" siger jo, at vi helst skal have pulsen op en gang imellem, så det vil være sundere at vælge Stensballe Strandvej end Husoddestien, som i øvrigt kun giver meget få mennesker kortere cykelvej til byen.

At turen på stien er kønnere er en anden sag. Men i fremtiden med lygtepæle på tre meters højde går lidt af naturoplevelsen fløjten.

I kommuneplanen 2017 er der indarbejdet retningslinjer om et grønt danmarkskort og økologiske forbindelser. På et kort i planen kan man se, at stien langs fjorden hele vejen er en del af denne økologiske forbindelse.

Hvordan mon den økologiske forbindelse (og dens dyreliv) får det, når der bliver lys i de fleste af de timer, som ellers giver nataktive dyr lidt fred? Vil asfalten fremme den økologiske forbindelse? Vil en udvidelse af stien være en fordel for naturen?

Som mangeårig nabo til stien er det mit afgjorte indtryk, at fodgængerne er i overtal på stien. Vi har gået mange ture der, mødt mange, vi kendte, stoppet op og fået en snak.

Hvordan bliver det på en supercykelsti?

Jeg savner, at man fra kommunens side definerer ordet supercykelsti. Man må have gjort sig nogle tanker om, hvem der må/skal køre på sådan en cykelsti.

Så vidt jeg forstår, er der en del knallerter, der nu skal køre på de almindelige cykelstier. Må/skal de også køre på Husoddestien, når den bliver en supercykelsti?

Især om sommeren er der livlig trafik på stien. Og i perioder har knallertkørere, som ulovligt har kørt på stien, været noget af et problem, især for fodgængerne.

I de senere år er der så kommet el-cykler til. Det er rigtig fint, hvis det får flere til at cykle, men de kører hurtigt og er lydløse, så man ikke som fodgænger bliver advaret om, at de kommer. Og af en grund, jeg ikke kender, vægrer mange sig ved at bruge den lovbefalede ringeklokke.

Hvordan bliver det på en supercykelsti?

Hvis jeg må citere fra lokalplan 2017: "Samtidig skal cykelstierne på farlige strækninger i oplandet og mellembyerne prioriteres. Der er enighed om, at prioriteringen sker efter, hvor man får mest trafiksikkerhed og trængselsreduktion for pengene - både i og udenfor Horsens by".

Virker det oplagt, at Husoddestien er med i det billede?

Min opfordring til byrådet er: Drop den plan. Lav en cykelsti på Bygaden i stedet for, så skolebørn kan komme sikkert i skole, eller find et andet værdigt trængende sted til den asfalt.

Annonce

Den gode hensigt er at få flere til at cykle, og det kan vi alle være interesserede i. Men parallelt med stien findes allerede en vej med cykelsti. Den er ganske vist en smule bakket, men "de kloge" siger jo, at vi helst skal have pulsen op en gang imellem, så det vil være sundere at vælge Stensballe Strandvej end Husoddestien, som i øvrigt kun giver meget få mennesker kortere cykelvej til byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Sæt et ansigt på, Skat

På et klassisk medie som vores kan man godt kaste et beundrende blik i retning af, hvor mange kommunikationsfolk der efterhånden er ansat i offentlige og private organisationer. Skulle nogen tro, at en vigtig opgave for en kommunikationsafdeling er at betjene offentligheden og diverse medier hurtigt og effektivt, kan jeg afsløre, at sådan er det langt fra altid. Eller hos Skat. Fredag før vinterferien nåede rygterne om en stor rokade frem til avisen. Skattestyrelsen rømmer den gamle adresse i Horsens og rykker i stedet ind i Guldberghus på Grønlandsvej. Tre andre lejere skal derfor flytte ud. Det er en vigtig nyhed, som har betydning for rigtig mange lokalt. På avisen indleder vi derfor jagten på nogen, som kan fortælle os flere detaljer. Avisens journalist kommer fredag eftermiddag igennem til Skattestyrelsens pressefunktion, der ikke vil udtale sig, men i stedet henviser til Administrations- og Servicestyrelsen. Denne styrelses presseafdeling svarer ikke på avisens opkald før mandag formiddag, da en medarbejder korrigerer noget af det, avisen skrev lørdag. Den pågældende kan vi ikke få lov at citere med navn, og vi kan ikke komme til at tale med andre. En uge senere modtager vi et skriftligt svar fra samme afdeling, som nu korrigerer sig selv i forhold til det første svar og svarer på en række spørgsmål. I skriftlig form og uden navn på afsenderen. Med andre ord: I en sag, der handler om flytning af 300-400 arbejdspladser, kan avisen på intet tidspunkt komme til at tale med en ansvarlig chef, hverken én med kommunikationsansvar eller én med direkte ansvar for afdelingerne i Horsens. For en styrelse, der i den grad har brug for at genoprette sin troværdighed, er det ganske enkelt et klasseeksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Det er muligt, at Skattestyrelsen havde en helt anden plan for, hvordan nyheden om flytningen skulle lanceres. Men punkt 1 i håndbogen om krisestyring er at handle hurtigt og stille sig til rådighed. Måske skulle Skattestyrelsen søge råd hos SAS' pressechef Kristoffer Meinert, som i parentes bemærket havde haft jobbet i en uges tid, da en vis reklamefilm blev lanceret.

Annonce