Annonce
Læserbrev

Drop centralisering - vi skal den anden vej

Man kan jo også overveje, om udbytteskandalen havde fået det omfang, hvis ansøgninger om refusion af udbytteskat var blevet behandlet i de kommuner, hvor de pågældende aktieselskaber var hjemmehørende. Der er i hvert fald evidens for, at skatteadministrationen er blevet væsentlig forringet ved at centralisere den bort fra kommunerne.

Læserbrev: Verden er fyldt med centralisering og distance. Men kunne vi ikke gøre tingene bare lidt bedre ved at vende det hele om, så beslutningerne træffes tættere på borgerne?

Lad os tage nogle eksempler:

EU vil bestemme, hvor mange ladestandere til elbiler, der skal opstilles i Danmark. Men helt ærligt, er det overhovedet noget, som EU skal blande sig i?

EU vil også bestemme regler for barsel til mænd. De vil også bestemme over arbejdsgivernes ret til at sige nej til ansattes bijobs.

Hidtil har arbejdsmarkedets parter forhandlet sig frem til gældende regler. Det er sket gennem "den danske model". Skal den model nu skrottes til fordel for en centralisering i EU?

På den anden side blander Folketinget sig i sygefraværet på landets gymnasier. Men hvorfor det?

Alle gymnasier har kompetente rektorer og bestyrelser, der er meget tættere på de enkelte elever. Bør de, der er tættest på, ikke være de bedste til at håndtere noget så banalt som sygefravær? Skal det virkelig være et folketingsanliggende?

Vi har også set Folketinget beslutte en såkaldt forenkling af erhvervsfremmesystemet. Men reelt er der blot tale om, at staten gafler de opgaver til sig, som tidligere blev varetaget på udmærket vis af kommuner og regioner.

På beskæftigelsesområdet er Folketingets krav om centralisering og detailstyring løbet helt ud i det ekstreme. 20-30.000 siders lovstof taler for sig selv.

Mon ikke kommunerne kunne håndtere denne opgave både mere borgertilpasset og i hvert fald mindre bureaukratisk?

Man kan jo også overveje, om udbytteskandalen havde fået det omfang, hvis ansøgninger om refusion af udbytteskat var blevet behandlet i de kommuner, hvor de pågældende aktieselskaber var hjemmehørende.

Der er i hvert fald evidens for, at skatteadministrationen er blevet væsentlig forringet ved at centralisere den bort fra kommunerne.

Ovennævnte er blot enkelte eksempler på, at tingene mere og mere fjernes fra nærdemokratiet. Men er det den rigtige udvikling? Bør de store beslutninger i virkeligheden ikke tages tættere på borgerne?

Jeg synes, det må være bedre, at beslutninger træffes i nærområdet af interesserede og dedikerede borgere end af en lille gruppe elitepolitikere langt væk.

Torben Busk. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce