Annonce
Østjylland

Dronningen og popkongen åbnede udstilling i Aarhus

Dronning Sonja af Norge og Magne Furuholmen forklarer om deres værker. De to store er fælles, de seks små bag dronning Sonja er hun mester for. Foto: Bo Amstrup/Scanpix

I Galleri Møller Witt i Christiansgade præsenterer den 80-årige dronning Sonja individuelle værker samt fællesværker med den norske kunstner Magne Furuholmen.

AARHUS: Skulle du have lyst til kongelig kunst på væggene, er der en god mulighed i Aarhus lige nu. Den norske dronning Sonja åbnede torsdag en udstilling i et århusiansk galleri.

Du skal lægge mindst 32.000 kr. på bordet, hvis du skal have fat i et af værkerne hos Galleri MøllerWitt i Christiansgade. Der er også større værker til 56.500 kr. De måler 112 gange 76 cm, mens de mindre er 50 gange 50 cm.

Dronning Sonja var der selv, da hendes og Magne Furuholmens udstilling "Texture" blev åbnet med politifolk på sidelinjen. De to kunstnere har arbejdet sammen om nogle af værkerne, mens en del af dem er lavet af dem hver for sig.

Furuholmen er endnu bedre kendt som musiker i den norske gruppe "a-ha", men han har i mange år arbejdet med kunst. De to mødte hinanden på Long Island i New York og fandt ud af, at de udfordrede hinanden kunstnerisk på en god måde.

I Aarhus er det grafik, og titlen "Texture" hentyder til, at indholdet i de grafiske værker er en blanding af tekst og natur. Magne Furuholmen placerer bogstaver og andre elementer i dronning Sonjas kunstneriske naturskildringer.

Udstillingen

Udstillingen "Texture" indeholder udelukkende grafiske værker, i alt 23. Otte er lavet af Dronning Sonja af Norge, otte af Magne Furuholmen, og syv værker er fælles.Pengene fra salget går til stiftelsen "Queen Sonja Print Award", der har til formål at fremme interessen for og formidlingen af grafisk kunst. Værkerne har to priser: 50 x 50 koster 32.000 kr. og 112 x 76 koster 56.500 kr.

Udstillingen kan ses i Galleri MøllerWitt, Christiansgade 18, Aarhus til 25. november. Åbningstider: Tirsdag-fredag kl. 11.30-17, lørdag kl. 11-16

De to kunstnere i hyggelig snak foran et af de fælles værker. Foto: Bo Amstrup/Scanpix

23 værker

- Hvorfor har De valgt Aarhus?

- Fordi jeg har været her før, og selv om det er længe siden, kender jeg byen som et dejligt sted. Den har et et flot kunstmuseum Aros med norsk direktør, siger dronning Sonja.

Dronningen laver også keramik, og grafikken har et højere formål. Alle penge fra salget går til fonden Queen Sonja Print Award. Den uddeler en pris - første gang i 2011 - med det formål at fremme interessen for og formidlingen af den grafiske kunst. Danskeren Svend Allan Sørensen, der bor i København og har undervist på Århus Kunst Akademi, er blandt modtagerne.

I det århusianske galleri er der otte grafiske værker af hver af de to kunstnere samt syv fælles værker. Mange har aldrig været vist før.

- Vi har arbejdet på dem i to år, oplyste den 80-årige dronning Sonja.

De to har tidligere vist grafik sammen på fire udstillinger i Norge og en i London.

Kunstnerne

Text PreviewDronning Sonja, 80 år, debuterede på en kunstudstilling i 2006 med grafiske tryk og har siden arbejdet med sin kunst, blandt andet med råd fra kunstnervennerne Ørnulff Opdahl og nu afdøde Kjell Nupen.

Magne Furuholmen, 55 år, er billedkunstner og musiker. Han har været gæsteprofessor på The College of Fine Arts i Shanghai og virker som mentor ved Gutenberg-Akademie i Mainz, Tyskland. Han er uden for Norge bedst kendt som keyboardspiller og sangskriver i popgruppen "a-ha" med megahits som 'Take On Me' og 'The Sun Always Shine On TV'.

Annonce

Gensidig respekt

Lars Møller Witt, indehaver af galleriet, ved ikke, hvorfor netop hans galleri er valgt til udstillingen.

- Jeg fik en henvendelse, er stolt af den og lægger gerne lokaler til, siger han, der i modsætning til andre udstillinger ikke får andel i salget.

En norsk køber havde allerede været på spil, da udstillingen åbnede, og erhvervet et af værkerne.

Stiftelsen QSPA begyndte som et nordisk foretagende, men er blevet mere international.

- Vi stiler højt og håber at blive meget kendte, så QSPA kan tjene penge til at dele ud til kunstnere. Kunsten er den bedste måde at binde nationer sammen på, siger dronning Sonja.

- Vores dronning Margrethe skaber også kunst. Diskuterer De kunst indbyrdes?

- Ja, det taler vi om, og jeg ser dronning Margrethe som en kollega.

- Hvad er det vigtigste, De har lært af Magne Furuholmen?

- At slippe sig løs i kunsten og gå på.

Magne Furuholmen:

- Vi har en gensidig respekt for hinandens billedsyn.

Annonce
Kultur For abonnenter

Holder langemand i ro lidt endnu: Det Gule Pakhus håber på, at en "helt" træder ind på scenen

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Sjuskede trailerparkeringer på Smedetorv: Spærrer ledige p-pladser for beboerne

Navne For abonnenter

Florin løftede stemningen i hvert rum han indtog: Kom til Danmark for at sikre sin fremtidige familie et bedre liv - og nåede det inden sin alt for tidlige død

Sport

Nyindkøb gav pote: HIC moste BK Amager og kunne endelig rotere spillerne i forløsende storsejr

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

75-årigt kærestepar var blandt ofrene i Kongsberg-angreb

Hedensted For abonnenter

Institutions opkøb af huse bekymrer i landsby: Det er godt, at de er her, men det kan blive for meget

Horsens

17-årig mand opsøgt af større gruppe på egen bopæl og overfaldet med golfkølle: Politiet er talstærkt til stede på Hybenvej

Horsens For abonnenter

Her er området, hvor en ny skov ved Hansted skal rejses: Men hvad med vores udsigter og vores landbrug, spørger lodsejere

Kristendemokraternes formand: Pilen peger på Pape

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Digital sejr ad helvede til: Blæs projekt brugervenlighed i gang

Horsens

Nu bliver Gudenåen genskabt: Første etape bliver 600.000 kr. billigere end forventet

Annonce