Annonce
Kultur

Dronningen har skabt balletkostumer til Tivoli i 20 år: - Det er fantastisk at se det, man har haft på papiret, blive levende

Dronning Margrethe og bag hende koreografen Yuri Possokhov og balletchef Peter Bo Bendixen. Sammen overværer de de første scener fra ”Snedronningen”, der bliver danset i fuldt kostume og makeup, eller som man siger på teatersprog: kost og mask. Dronningen har designet kostumerne og tegnet scenografien til balletten, der kan opleves fra 1. december i Tivolis Koncertsal. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Når ”Snedronningen” har repremiere 1. december, er det samtidig dronning Margrethes 20-års jubilæum som scenograf og kostumedesigner i Tivoli. H.C. Andersen-eventyret har hun forvandlet til en balletforestilling sammen med Oh Land, der har skrevet musikken, og Yuri Possokhov, der står bag koreografien.

En frostglinsende snedronning træder ind på scenen. Med kappe, høj krave og en krone, der ligner istapper, som stikker højt og hårdt op i vejret, vejer kostumet næsten 20 kilo, og det giver gode mavemuskler at danse i det, påpeger balletdanseren Nadia Skriver Rosenby.

Hun har den onde hovedrolle i Tivoli Balletteaters ”Snedronningen”, der skal fortrylle børn og voksne gæster fra 1. til 23. december.

Dronning Margrethe overværer forestillingen fra en stol, rejser sig og går tættere på den hvidklædte danser. Hun smiler, mens hun nærstuderer kostumet og makeuppen, der har farvet ansigtet og øjenvipperne snehvide.

Annonce

Det er en fantastisk oplevelse at se det, man har siddet med på et stykke fladt papir, blive levende og tredimensionelt. Det er i sig selv en dejlig oplevelse.

Dronning Margrethe

- Det er en fantastisk oplevelse at se det, man har siddet med på et stykke fladt papir, blive levende og tredimensionelt. Det er i sig selv en dejlig oplevelse, siger dronning Margrethe, da avisen spørger til hendes oplevelse af de færdige kostumer og scenebilleder.

For det er dronningen, der i år har 20-års jubilæum som scenograf i Tivoli, som har skabt universet på scenen og tegnet kostumerne, som balletdanserne bærer.

Som 9-10-årig fik hun første gang læst eventyret om Kay, Gerda og Snedronningen højt. Allerede dengang fandt hun historien, der i bund og grund handler om at miste barnesindet, fascinerende. Hun oplevede, hvordan H.C. Andersen fortalte i billeder, og hvordan hun dannede billederne af historien inde i hovedet.

I balletten ”Snedronningen” bliver historien også fortalt udelukkende i billeder. Der bliver ikke brugt ord, så det er dansen, musikken, scenen og kostumerne, der sammen skal fortælle historien om de to venner, der mister hinanden, da Kay får en troldsplint i øjet og hjertet og bliver bortført af Snedronningen. Gerda, der savner sin ven, begiver sig ud i verden for at finde ham. Undervejs møder hun prinser og prinsesser, røvere og rensdyr, der alle hjælper hende på vej. Men ikke længere end til busken med de røde bær, for resten af vejen må Gerda klare sig selv - kun støttet af sin tro og sin kærlighed til Kay.

Balletten ”Snedronningen” blev første gang opført i Tivolis koncertsal i 2019. Men op til repremieren i år er der sket væsentlige ændringer i både musikken, scenografien og koreografien. Blandt andet vil Snedronningen ikke længere være en filmoptagelse, der bliver projiceret op på bagtæppet, men i stedet en danser på scenen.

- H.C. Andersens eventyr om Snedronningen er et meget smukt eventyr, hvor man altid finder nye nuancer i historien, når man genbesøger den. Sidste gang fik de mange musikere og dansere skabt en fin historie, der både var til glæde for øjnene og ørerne. Vi har alle set meget frem til at gå i gang med at finpudse historien og føje nye ting til forestillingen. Det er for eksempel at have en egentlig danser på scenen i rollen som Snedronningen, så vi får hende rigtigt at se, og dermed understreges hendes farlighed, forklarer dronning Margrethe.

En drøm at skrive musikken

Det er den prisvindende koreograf Yuri Possokhov, der står bag dansen, og musikeren Nanna Øland Fabricius, Oh Land, der har skrevet musikken til balletten.

- Det var stort for mig at få lov til at lave musik til en ballet, og en fantastisk historie, som dronningen har skabt kostumerne og scenografien til. Det er meget specielt. Jeg husker tydeligt, da jeg var 10 år og dansede i dronningens kostumer i ”Et Folkesagn”, fortæller Nanna Øland Fabricius, der inden hun blev popstjerne, dansede ballet på både Den Kongelige Danske og Den Kongelige Svenske Balletskole.

Hun har også komponeret ny musik til dette års udgave af balletten, da der er tilføjet ekstra scener.

2. november 2021 havde dronningen den første arbejdsdag på H.C. Andersen-balletten ”Snedronningen” med deltagelse af danserne. Det er ottende gang, at dronningen har sagt ja til at udfolde sine kreative evner i en balletforestilling i Tivoli. ”Snedronningen” er en genopsætning fra 2019. Dronningen har designet kostumerne og scenografien, mens musikeren Nanna Øland Fabricius, Oh Land, har komponeret musikken, og den prisbelønnede koreograf Yuri Possokhov har lavet koreografien. I baggrunden kan man se Snedronningens tunge kostume og krone. Foto: Bax Lindhardt/Tivoli

- Jeg er opdraget med dans flydende i mit blod og har selv været så heldig at bruge nærmest hele min ungdom på kun at danse, så jeg har først og fremmest en kæmpe kærlighed til den. Og for mig er det fuldstændig fantastisk at få lov til at leve med dansen og stadig være en del af den. At være den madras, som dansen får lov til at hoppe på. Det elsker jeg virkelig, og det er faktisk en stor drøm for mig, siger hun.

Og om samarbejdet med dronning Margrethe om balletten tilføjer Oh Land:

- Dronningen har et stort kendskab til H.C. Andersen, og det og hendes kærlighed til dans og scenekunst smitter af hele vejen rundt.

Næste år er der igen dronningens kostumer på scenen i Tivolis Koncertsal. Der er den ultimative juleballet ”Nøddeknækkeren” på plakaten fra 26. november 2022.

Oplev ”Snedronningen”

Tivoli Balletteater opfører en nyfortolkning af H.C. Andersens ”Snedronningen” fra 1. til 23. december.

Den handler om drengen Kay, der får en splint i øjet fra Djævlens spejl og bliver fortryllet af Snedronningens kys, og om hans veninde, Gerda, der drager ud i verden for at finde og redde ham. Eventyret er blevet lavet til en ballet med musik af musikeren Oh Land, koreografi af Yuri Possokov og scenografi og kostumer designet af dronning Margrethe. Forestillingen i år er en genopsætning af forestillingen fra 2019, men med væsentlige ændringer.

Det er ottende forestilling, som dronningen har lavet scenografier til i Tivoli. Hun har stået bag kostumer til ”Kærlighed i Skarnkassen” (2001), ”Tommelise” (2005),  ”Fyrtøjet” (2007), ”Svinedrengen” (2009), ”Nøddeknækkeren” (2012), ”Den Standhaftige Tinsoldat” (2013) og ”Askepot” (2016).

”Snedronningen” er en familieforestilling, der anbefales fra 8 år og op.

Den spiller mandage til torsdage klokken 19, fredage klokken 16.30 og lørdage klokken 16. Der er børneforestillinger med lidt ekstra for de mindste lørdage og søndage klokken 12.30.

En billet koster 220 kroner inklusive gebyr og entré til Tivoli.

Dronning Margrethe var meget begejstret, da hun for første gang så balletdanserne i kostumer og makeup fremføre scener fra ”Snedronningen”. Selv om det er en genopførelse, er der flere fornyelser: Blandt andet at rollen som Snedronningen bliver spillet af en danser, der er til stede på scenen i det 20 kilo tunge kostume, som dronningen har designet. Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix


Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce