Annonce
Brædstrup

Slået og sparket ihjel: Politiet planlægger at rejse tiltale for dødsvold mod 48-årig mand fra Brædstrup

Midt- og Vestjyllands Politi planlægger at rejse tiltale for vold til døden med følge eller manddrab mod en 48-årig mand fra Brædstrup og hans 50-årige kammerat. Foto: Morten Pedersen
En 48-årig mand for Brædstrup er for tredje måned varetægtsfængslet i en sag om dødsvold mod en 49-årig mand fra Salten. Midt- og Vestjyllands Politi planlægger at rejse tiltale inden for et par måneder.
Annonce

Brædstrup: En 48-årig mand fra Brædstrup og hans 50-årige kammerat kommer højst sandsynligt til at skulle forklare deres roller i sagen om en 49-årig mands voldsomme død foran en dommer.

Baggrunden for den mulige kommende retssag er en episode, som fandt sted i Salten den 15. juni i år, hvor en 49-årig mand ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev slået og sparket ihjel.

Midt- og Vestjyllands Politi forventer, at der vil blive rejst tiltale mod de to mistænkte, når efterforskningen er afsluttet inden for et par måneder. Det oplyser politikommissær og afdelingsleder for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestjyllands Politi, Thue Nissen.

- Vi kommer nok til at rejse tiltale inden for to-tre måneder. Hvad tiltalen konkret bliver, om det er manddrab eller vold med døden til følge, er ikke afklaret endnu. Det er noget af det, vi stadig er ved at efterforske, siger Thue Nissen.

Annonce

Nægter sig skyldige

De to mænd har siddet i varetægtsfængsel, siden de blev anholdt mandag 15. juni, og ifølge politikommissæren nægter de sigtede sig skyldige.

- Det, vi er ved at efterforske, er, om det er tale om manddrab eller vold med døden til følge. Vi ser også på, hvilken rolle de hver især har, omstændighederne, og vi ser efter motiver. I henhold til sagens karakter er det en efterforskning, som tager lidt tid. I øjeblikket foreligger der ikke nogen erkendelse af forholdet fra nogen af de sigtede, siger Thue Nissen.


Vi kommer nok til at rejse tiltale inden for to-tre måneder. Hvad tiltalen konkret bliver, om det er manddrab eller vold med døden til følge, er ikke afklaret endnu. Det er noget af det, vi stadig er ved at efterforske.

Thue Nissen, politikommisær Midt- og Vestjyllands Politi


Politikommissæren forventer at de to hovedmistænkte forbliver i varetægtsfængsel, indtil sagen engang kommer for retten. Det kan imidlertid godt gå lidt tid endnu, før retssagen finder sted.

- Hvornår sagen kommer for retten afhænger af, hvad vi skal skal hente ind af supplerende erklæringer, såsom mentalundersøgelser og oplysninger fra retslægerådet, og det kan nogle gange tage halve og hele år. Det er noget af det, som trækker ud i den slags sager. I en sag som denne her vil der typisk være tale om skadernes opståen, og om det er forenelig med, at man senere dør af det. Skal det til tiltræde retslægerådet, kan det godt tage lidt tid, siger Thue Nissen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Tirsdagens corona-tal: Høje smittetal i Aarhus og Odder vækker bekymring i Horsens Kommune

Annonce