x
Annonce
112

Drabet i Tim: Kvinde fra Horsens får 12 års fængsel

Drabsaftenen i Tim 27. januar 2019. Arkivfoto: Jørgen Kirk
På stedet ankede Laila Ringholm Andersen sin dom på 12 års fængsel for manddrab. Hun vil enten frifindes eller have en kortere fængselsstraf, fordi hun er dødeligt syg af kræft.

HERNING: 12 år. Det blev straffen for den 55-årige Laila Ringholm Andersen fra Tim, der er blevet dømt for knivdrabet på sin samlever Tommy Torben Rasmussen i januar i år. De to boede oprindelig i Horsens, inden de foråret 2018 flyttede til Tim i Vestjylland.

Retten i Herning fandt ikke, at der var formildende omstændigheder i sagen, der kunne give hende en mildere straf end standardstraffen for manddrab, som er på netop 12 års fængsel, selvom hendes forsvarer argumenterede for det.

Laila Ringholm Andersen ankede dommen på stedet, enten til frifindelse, som hun hele tiden har ønsket, eller til formildelse i håb om at få en kortere straf.

Retten lagde i dommen vægt på, at Laila Ringholm Andersen flere gange til både politiet i en række alarmopkald samt til et vidne på gaden i Tim havde sagt, at hun ville slå sin 55-årige samlever ihjel. Desuden har hun indrømmet i retten, at hun alene var i besiddelse af den kniv, som retsmedicinske undersøgelser har knyttet til et af den afdøde mands knivstik.

Annonce

Knivdrabet i Tim

  • Den 27. januar ringede en 55-årig kvinde til politiet. Hun bad dem om at skynde sig, fordi en mand blødte. Han blev samme dag erklæret død. Årsagen skyldes forblødning.
  • Parret var flyttet til Tim fra Horsens omkring ni måneder tidligere.
  • Kvinden havde i døgnet op til mandens død gentagne gange ringet til politiet. Hun kunne ikke finde sin elscooter, fordi manden havde taget den og kørt den et sted hen, som han ikke ville fortælle hende.
  • Kvindens forsvarer argumenterede i retten for, at manden havde begået selvmord ved at stikke sig selv.
  • Anklageren mente i stedet, at det er højst usandsynligt, at manden skulle have begået et så brutalt selvmord.

Ramt af terminal sygdom

- Det er klart, at dommen ikke gav det resultat, vi håbede. Derfor ønsker min klient at lade landsretten kigge på sagen, siger kvindens forsvarsadvokat Morten Wosylus Kamp.

Han har under hele retssagen talt for, at Laila Ringholm Andersen skulle frifindes. Efter hun blev erklæret skyldig i manddrab, argumenterede han for, at hendes straf skulle være mellem tre og seks års fængsel.

Mens 12 år er standardstraffen for manddrab, er seks år minimumsstraffen for manddrab. Forsvareren ønskede, at retten skulle give den 55-årige kvinde en endnu mildere straf på grund af hendes personlige forhold. Hun er efter drabet blevet diagnosticeret med lungekræft, og hun er desuden blevet erklæret terminal.

- Man kan dårligt få ringere sygdomsforhold, men det fandt retten ikke var grund til nedsættelse. Det og så hele episoden op til gør, at vi anker sagen, siger Morten Wosylus Kamp.

Tilfreds anklager

Anklager Pia Koudahl fra Midt- og Vestjyllands Politi er derimod tilfreds med dommen, hvor der ikke var formildende omstændigheder at finde.

- Jeg er tilfreds med straffen på 12 år. Det viser, at der skal rigtig meget til for at lave om på standarden. Retten overvejede sygdommen, men fandt ikke, at det var en formildende omstændighed, siger Pia Koudahl.

Laila Ringholm Andersen skal fortsat sidde varetægtsfængslet frem til ankesagen ved Vestre Landsret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Hedensted

On the Corner kan ikke få corona-lån: Vi ved ikke, hvornår hjælpepakkerne kommer

Horsens

Slut med venlige henstillinger: Tirsdag står politiet klar med bødeblokken ved genbrugspladsen

Horsens

Peter Sørensen om genåbning efter påske: Alle forældre ved besked på tirsdag klokken 12

Annonce