Annonce
112

Drabet i Tim: Kvinde fra Horsens får 12 års fængsel

Drabsaftenen i Tim 27. januar 2019. Arkivfoto: Jørgen Kirk
På stedet ankede Laila Ringholm Andersen sin dom på 12 års fængsel for manddrab. Hun vil enten frifindes eller have en kortere fængselsstraf, fordi hun er dødeligt syg af kræft.

HERNING: 12 år. Det blev straffen for den 55-årige Laila Ringholm Andersen fra Tim, der er blevet dømt for knivdrabet på sin samlever Tommy Torben Rasmussen i januar i år. De to boede oprindelig i Horsens, inden de foråret 2018 flyttede til Tim i Vestjylland.

Retten i Herning fandt ikke, at der var formildende omstændigheder i sagen, der kunne give hende en mildere straf end standardstraffen for manddrab, som er på netop 12 års fængsel, selvom hendes forsvarer argumenterede for det.

Laila Ringholm Andersen ankede dommen på stedet, enten til frifindelse, som hun hele tiden har ønsket, eller til formildelse i håb om at få en kortere straf.

Retten lagde i dommen vægt på, at Laila Ringholm Andersen flere gange til både politiet i en række alarmopkald samt til et vidne på gaden i Tim havde sagt, at hun ville slå sin 55-årige samlever ihjel. Desuden har hun indrømmet i retten, at hun alene var i besiddelse af den kniv, som retsmedicinske undersøgelser har knyttet til et af den afdøde mands knivstik.

Annonce

Knivdrabet i Tim

  • Den 27. januar ringede en 55-årig kvinde til politiet. Hun bad dem om at skynde sig, fordi en mand blødte. Han blev samme dag erklæret død. Årsagen skyldes forblødning.
  • Parret var flyttet til Tim fra Horsens omkring ni måneder tidligere.
  • Kvinden havde i døgnet op til mandens død gentagne gange ringet til politiet. Hun kunne ikke finde sin elscooter, fordi manden havde taget den og kørt den et sted hen, som han ikke ville fortælle hende.
  • Kvindens forsvarer argumenterede i retten for, at manden havde begået selvmord ved at stikke sig selv.
  • Anklageren mente i stedet, at det er højst usandsynligt, at manden skulle have begået et så brutalt selvmord.

Ramt af terminal sygdom

- Det er klart, at dommen ikke gav det resultat, vi håbede. Derfor ønsker min klient at lade landsretten kigge på sagen, siger kvindens forsvarsadvokat Morten Wosylus Kamp.

Han har under hele retssagen talt for, at Laila Ringholm Andersen skulle frifindes. Efter hun blev erklæret skyldig i manddrab, argumenterede han for, at hendes straf skulle være mellem tre og seks års fængsel.

Mens 12 år er standardstraffen for manddrab, er seks år minimumsstraffen for manddrab. Forsvareren ønskede, at retten skulle give den 55-årige kvinde en endnu mildere straf på grund af hendes personlige forhold. Hun er efter drabet blevet diagnosticeret med lungekræft, og hun er desuden blevet erklæret terminal.

- Man kan dårligt få ringere sygdomsforhold, men det fandt retten ikke var grund til nedsættelse. Det og så hele episoden op til gør, at vi anker sagen, siger Morten Wosylus Kamp.

Tilfreds anklager

Anklager Pia Koudahl fra Midt- og Vestjyllands Politi er derimod tilfreds med dommen, hvor der ikke var formildende omstændigheder at finde.

- Jeg er tilfreds med straffen på 12 år. Det viser, at der skal rigtig meget til for at lave om på standarden. Retten overvejede sygdommen, men fandt ikke, at det var en formildende omstændighed, siger Pia Koudahl.

Laila Ringholm Andersen skal fortsat sidde varetægtsfængslet frem til ankesagen ved Vestre Landsret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce