Annonce
Horsens

Drab og mysterier i høj kurs: Krimimessen sætter ny rekord

Krimimessen fornyer sig en smule hvert år, og et af de populære indslag i den forgange weekend var "Gerningsstedet". Her undersøgte rigtige retsmedicinere og drabschefer et heldigvis fiktivt gerningssted på Fængslet. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Nye tiltag og et stærkt forfatterfelt lokkede mange tusind til Fængslet i weekenden.

Horsens: 7500 gæster gik i weekenden gennem portene til Horsens Krimimesse på Fængslet. Dermed satte den populære messe en ny publikumsrekord, afslører arrangørernes tælleapparater.

- Det seneste par år har vi ligget på 7200 gæster, men det lykkedes at få endnu flere i år, og det siger mig, at vi stadig gør noget rigtigt, konstaterer Horsens Biblioteks messe-koordinator Pia Andersen.

- Måske spillede det gode vejr en rolle, men vi havde også et rigtig godt program, og forlagene gør en kæmpe indsats for at lokke folk til, uddyber hun og peger på en bred front af kendte forfattere og foredrag som noget af det, der igen i år trak publikum i hobetal til den 19. udgave af messen for mordgåder og krimimysterier.

De kunne blandt mange andre opleve danske navne som Sara Blædel, Jussi Adler-Olsen og Michael Katz Krefeld og internationale stjerner som Camilla Läckberg og Ian Rankin. Dertil kom prisuddelinger og foredrag, og i år var et af tilløbsstykkerne desuden nyskabelsen "Gerningsstedet", forklarer Pia Andersen.

Annonce

...det siger mig, at vi stadig gør noget rigtigt.

Horsens Biblioteks krimimesse-koordinator Pia Andersen om publikumsrekorden

Opklaring drab for åbent tæppe

Her gennemgik vaskeægte retsmedicinere og drabschefer et til lejligheden indrettet (fiktivt) gerningssted og gav på den måde publikum et indblik i opklaringen af mordmysterier.

- Vi havde syv runder med gerningsstedet i løbet af weekenden. Der var plads til 50 på hvert hold, og der var udsolgt til dem alle, siger Pia Andersen.

Arbejdet med den 20. version af messen i 2020 er allerede begyndt, afslører koordinatoren.

- Aftalerne med de kendte forfattere skal relativt hurtigt på plads, så ja, vi er i gang med næste års messe. Det er for tidligt at løfte sløret for indholdet, men datoerne ligger fast: 28. og 29. marts, siger Pia Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];