Annonce
Danmark

Dr. Monsters Klumme: Opkast og afføringsforstyrrelser i nationens tjeneste

Sådan ser det ud, når man spiller fedt på tynd mave. Dansk jubel efter sejr over Egypten i VM-kvartfinalen. En tiltrængt fornøjelse også i de indskrænkede pandemibobler, tyder reaktioner på. Foto: Mohamed Abd El Ghany/Pool/Ritzau Scanpix

Virkelig kløgtige mennesketyper spiller vandpolo. Dem er der desværre ikke mange af her til lands, så vi hverken hører eller ser meget til dem. Håndboldspillere forekommer også at være nogenlunde intellektuelt gennembagte. Dem er der en del flere af, og de er ret gode.

I onsdags bankede håndboldlandsholdet VM-værtsnationen Egypten. Det skete i en kvartfinale, der udviklede sig til en thriller så urealistisk, at den var blevet kasseret, havde den været et filmmanuskript.

Hvad angår den intellektuelle habitus har jeg gjort en observation: Håndboldspillere formår at formulere sig i hele sætninger, ofte flere på hinanden følgende og med afsluttet og forståeligt indhold.

Det fremførte jeg på et redaktionsmøde her på avisen, hvor jeg desværre også kom til at opstille fodboldspillere som deres modsætninger. Det var ikke helt gennemtænkt og selvsagt ikke hundrede procent rigtigt, vi er nok nede på 87-88 procent.

Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg har nemlig en kollega, der intet har til overs for håndbold. Til gengæld forekommer han at være gloende fodboldfan. Han er ung, så han hidsede sig straks op.

Jeg er ikke sikker på, han selv tænkte over det præcise ordvalg, da han forklarede forskellen i de to grupper af sportsfolks måde at formulere sig på, så jeg er ondskabsfuld nok til at referere det: "Det er, fordi håndbold ikke kræver ret meget i det daglige, så derfor har spillerne tid til at studere ved siden af. Så lærer de noget og bliver kloge. Den mulighed har fodboldspillere ikke."

Jeg undlader at gnække, for jeg kan mærke på det hele, at jeg er godt på vej til nedgøre en sportsgren og dens udøvere, jeg i virkeligheden selv ynder at se udfolde sig. Det var ikke meningen.


Hvis I trækker det brede, skal Anders med op. Så følger de med ned og finder højden. Så er det fint nok at lade dem stå derovre og spille tre mod to

Landstræner Nikolaj Jacobsen i en timeout


Jeg er vist også godt på vej til at hæve håndboldspillere til et udviklingstrin, som sågar overgår vandpolospillere. Det var slet ikke meningen. Jeg er trods alt selv gammel vandpolospiller - i Kolding oven i købet; så bliver det så storslået, som det overhovedet kan blive.

Som en mindre negation af ophøjetheden iler jeg derfor med en ordret gengivelse af det, landstræner Nikolaj Jacobsen sagde i en timeout i kampen mod Kroatien i mandags: "Hvis I trækker det brede, skal Anders med op. Så følger de med ned og finder højden. Så er det fint nok at lade dem stå derovre og spille tre mod to på det område derovre. Jacob lidt op, ik' .... (her sagde han noget, der var for utydeligt til en gengivelse, red.) ... Så spiller vi ud fra det, ik' - videre, kom, kom, kom."

Dét skal man have håndboldforstand for at forstå. Eller selv spille på landsholdet. Men gør jeg egentlig ikke det? Gør vi ikke alle det? Det gør vi vist, i hvert fald lige nu, da vi ikke har andet at tage os til, ikke kan komme nogen steder hen, ikke kan mødes med ret mange og være fælles om noget.


Tænk engang - bobler. For mindre end et år siden var det noget, frøer lavede, eller noget vi drak.


Endelig er der noget til at hive os op af en livstrættende pandemis slumretilstand. Det har fået os til at slå åndeligt flikflak, bortset fra ham min unge, ondsulede, fodboldtossede kollega.

En hastig gennemgang af de håndboldreaktioner, jeg har fundet på facebook, bekræfter, at den slags har vi brug for rundt om i vores indskrænkede bobler. Tænk engang - bobler. For mindre end et år siden var det noget, frøer lavede, eller noget vi drak. Nu er det noget, vi lever i, opholder os i, arbejder i.

I Egypten går de også på lokum i dem. I stort antal er spillerne blevet ramt af den berygtede "kairomave".  Det findes der forskellige betegnelser for alt efter temperament: De brækker sig og skider tyndt i flere dage. Eller får opkast og afføringsforstyrrelser, hvis disse ord glider lettere ned, om man så må sige.

En af dem, der har været ramt, er tiptopverdensklassestjernespilleren Mikkel Hansen. Men i holdets og nationens tjeneste rejste han sig fra tønden og vendte tilbage i kampen mod Egypten.

Han lignede ærligt talt udskidt æblegrød. Flere steder har jeg også set ham blive skældt ud for at spille som sådan. Det var også ham, som med en pivtosset fejl i det allersidste sekund kostede en sejr i den første forlængelse mod Egypten og dermed udløste den nervepirrende afslutning. Men hov - han scorede også ti mål.

Den slags nuancer hænger vi os ikke i, når vi hver for sig lader følelserne eksplodere, som om vi er midt i det sociale fællesskab, de fleste savner.

I fredagens semifinale skal spillerne på ny vise, at de kan spille fedt på tynd mave. Her venter spanierne, og de spiller sædvanligvis skræmmende godt håndbold. De er forresten også ret gode til fodbold. Og til vandpolo.