Annonce
Sport

Dortmund slår Svenssons Mainz og sikrer CL-billet

Dortmund er klar til gruppespillet i Champions League i næste sæson. Foto: Ralf Ibing/Ritzau Scanpix
Dortmund er sikker på at slutte i top-4 i Bundesligaen efter en sejr over Bo Svenssons Mainz på 3-1.

Borussia Dortmund bliver også i næste sæson en del af europæisk klubfodbolds fineste selskab.

Søndag sikrede klubben sig en plads i Bundesligaens top-4 og dermed en plads i Champions League-gruppespillet efter sommerpausen.

Det skete, da Bo Svenssons Mainz blev slået med 3-1. Sejren er Dortmunds sjette i træk i ligaen og sender holdet op på 61 point, hvilket er fire mere, end Eintracht Frankfurt har på femtepladsen med én kamp tilbage.

Mens det altså blev til et nederlag for Mainz, så har det alligevel været en god weekend for klubben. Lørdag blev dens overlevelse i Bundesligaen nemlig sikret, da rivalerne i nedrykningskampen fra Werder Bremen og Bielefeld begge smed point.

Dermed fuldendte Bo Svensson sin mission om at holde klubben i landets bedste række. Da danskeren overtog cheftrænerposten i januar, lå Mainz under nedrykningsstregen.

Dortmund satte sig hurtigt på kampen, og cirka midtvejs i første halvleg kom afkastet, da Raphaël Guerreiro sendte bolden i mål til 1-0. Kort før pausen blev også 2-0 ved Marco Reus.

Sorte skyer trak ind over Mainz. Bogstaveligt talt. Et voldsomt uvejr brød ud, mens holdene var i omklædningsrummet i pausen. Tung regn faldt over stadion akkompagneret af lyn og torden. Derfor blev starten på anden halvleg udskudt i cirka 20 minutter.

Mainz havde udnyttet den lange pause godt og spillede med optimisme fra anden halvlegs start. Generelt blev kampen mere jævnbyrdig, men spændende blev det altså aldrig.

Julian Brandt lukkede kampen, da han med cirka ti minutter tilbage scorede til 3-0. Kort inde i tillægstiden fik Mainz pyntet på resultatet, da svenske Robin Quaison reducerede på straffespark. Kort forinden var Thomas Delaney blevet skiftet ind for Dortmund.

Senere søndag aften tog Wolfsburg den fjerde og sidste billet til Champions League næste sæson, da top-4-placeringen blev sikret med 2-2 mod Yussuf Poulsen og RB Leipzig.

Dermed ligger det fast, at de fire tyske klubber i Champions League næste sæson bliver Bayern München, RB Leipzig og altså Dortmund og Wolfsburg.

I sidste runde af Bundesligaen vil det i toppen af tabellen derfor kun være tredjepladsen, der er på spil. Både Dortmund og Wolfsburg har 61 point. Førstnævnte ligger lige nu øverst grundet en bedre målscore.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Akademi flyttede fra storbyen til Hovedgård: Tilbyder nu højeste uddannelsesniveau i Danmark

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Borgerne på Sverigesvej reagerer: Folk har for meget fart på ned ad bakken

Erhverv For abonnenter

Entreprenør leverer rekordhøj omsætning og indtjening: Med glade medarbejdere følger tilfredse kunder

Odder

Voldsom brand i rækkehus: Tydelige flammer og sort røg

Kultur

Nu skal EM-festen i gang i Horsens: Streetfoodmarked viser Danmark-Wales på storskærm

Hedensted

Million-renovering af svømmehal udskydes: Ingen håndværkere har tid

Leder For abonnenter

Folkefest i Parken: Danmark lever. Vi skal videre

Horsens

Oversigt: Her kan du være med til at sende heksen til Bloksbjerg

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Syv buttede babyer og syv røde pølser på vej til Campus

Indland

Skal du til Amsterdam og se ottendedelsfinalen? Her er reglerne

Sport

Gammel topbokser omtalt som død ved en fejl: - Det var en flot nekrolog. Den må I gerne bringe igen, når jeg er død

Navne For abonnenter

Jimmy droppede frisk-fyr-facaden og mærkede efter: Jeg står bedre her på jorden nu

Horsens

Før lå her en losseplads: Nu er Horsens nye grønne åndehul klar til indvielse

Annonce