Annonce
Horsens

Dommen på Søndergade: Julen i midtbyen mangler lige det sidste

Komediehusets drillenisser spredte julestemning på Søndergade lørdag eftermidag. Foto: Søren E. Alwan
Vejret kan vi ikke gøre noget ved, men julestemningen har ikke helt indfundet sig for horsensianerne, som mener, at der godt kunne gøres lidt mere i centrum af Horsens.

Horsens: "De har våde lædersko, de har halstørklæder på, de har gavepakker, overfrakker, masser de skal nå, men de hygger sig, selvfølgelig gør de det."

De velkendte toner fra MC Einars "Jul Det’ Cool" passede fortrinligt til julestemningen på og omkring Søndergade lørdag eftermiddag. For på trods af silende regn og fem grader myldrede overfrakkeklædte børn og voksne frem og tilbage på gågaden.

Lige uden for Eventyrsport stoppede de fleste op et kort øjeblik for at nyde tonerne fra det velklingende nisseorkester, som havde fået sin egen lille overdækkede scene - dér midt i regnen.

- Man kan betale 20 kroner, og så kan man selv vælge hvilken sang, man vil høre. Vi er den levende jukebox, lød det begejstret fra pianist Inger Due, inden hun slog de velkendte toner an til MC Einars kæmpehit.

Så måtte en af de syngende nisser for en stund skifte skønsang ud med den ædle rap-kunst.

Annonce

Jeg synes, at den store juleby mangler. Når man ser, hvor meget andre byer gør, kunne man godt have gjort lidt mere her i Horsens.

Henrik Scherrebeck

Ny iglo er en god idé

Lidt længere nede af Søndergade, i igloen ved Kuben, havde familien Scherrebeck som nogle af de eneste indfundet sig med madpandekager i midlertidigt ly for regnen, og her var begejstringen for julen i midtbyen til at overse.

- Jeg synes, at den store juleby mangler. Når man ser, hvor meget andre byer gør, kunne man godt have gjort lidt mere her i Horsens, lød den slunkne anmeldelse fra far Henrik.

I igloen var også nissen Lisbeth Ivanhoe bænket. Sammen med datteren Pippi forsøgte hun at skabe den helt rigtige julestemning for byens børn, som blev inviteret til at lave kreative julekugler af naturens egne gaver.

- Vi vil gerne vise børnene, at man kan bruge alt, hvad der ligger på jorden i naturen og få et eventyrligt univers med fabeldyr ud af det, fortalte hun, mens agern blev forvandlet til drager, og mos blev til bjerge.

Omkring 30 børn havde i løbet af et par timer besøgt julekuglemageriet, som næsten druknede i sin egen succes.

- Med så mange børn har der ikke været tid til at gå ret meget i dybden og bruge længere tid på kuglerne, men det har været dejligt, at så mange er kommet forbi, lød det fra Lisbeth Ivanhoe, som på trods af sit nissekostume selv savnede lidt mere julestemning i midtbyen.

- Jeg synes, igloen er et godt tiltag, men man kan ikke få for meget jul, og der måtte gerne være mere. Jeg savner blandt andet den traditionelle juleudsmykning inde i centret. Med gammeldags nisser der nikker med hovedet - i stedet for alt det bling bling.

På loftet sider nissen

Heller ikke i Møbelpassagen og det gamle Galleri Brænderigården var der lagt op til gammeldags jul. Udenfor i passagen var der opstillet borde og stole med lammeskind, og på scenen lørdag eftermiddag underholdt den lokale musiker Jesper Bjarnesen med jazzede versioner af kendte juleklassikere.

Noget kunne dog tyde på, at vejret havde drevet folk indenfor, for passagen var gabende tom, og Jesper Bjarnesen måtte nøjes med at spille for sig selv.

Inde i galleriet var der til gengæld anderledes tryk på. Her var det svært at komme om ved hinanden i det lille loppemarked, hvor de besøgende kunne købe alt fra tupperware til brugt tøj og nisser i perler, som Inger Rohde stod for. Det har hun gjort siden 2001, men også hun manglede julestemning i midtbyen.

- Vi har altid stået i de røde huse på Søndergade, og vi savner dem i år. Det står lidt sløjt til med julestemningen på gågaden, men nu prøver vi det her i år, lød det.

Jul i Horsens

Julen i Horsens byder på mangt og meget.

Man kan kigge inden for i igloen på Søndergade, hvor der blandt andet er nisseshow og kreative workshops, julefortælinger og koncerter, eller besøge Disney-juleudstillingen i Bytorv Horsens.

På gågaden spiller Nisseband, og komediehusets nisser render rundt og finder på løjer. Det traditionelle juletog kører hver dag, og der er hestevognskørsel, julemarked og juleworkshop i Møbelpassagen.

Lys i træerne er et hit

Tilbage ved nisseorkestret på gågaden var MC Einars rap blevet skiftet ud med en nisse, der sidder på et loft. Foran scenen stod fem-årige Elise og spillede på bjælder og dansede sammen med sin bedstemor. Og her var julestemningen helt intakt og begejstringen stor.

Elise havde selv valgt sangen, den er hendes yndlings, og musik er altid sjovt, nikkede hun lidt genert med et smil om munden. Og bedstemor Kirsten Højlund kunne da heller ikke skjule sin begejstring for Horsens i juleklæder.

- Især i skumringen, når alting lyser i træerne, er det så flot her på gågaden. Jeg synes virkelig, det er hyggeligt, og nu skal vi ud på vores årlige tur med juletoget, smilede hun og gik afsted mod toget med barnebarnet i hånden.

Traditionen tro kørte juletoget på Søndergade med julemanden på førersædet. Foto: Søren E. Alwan
Glade børn fik lidt pause fra regnvejret som passagerer på juletoget i Søndergade. Foto: Søren E. Alwan
Familien Scherrebeck gjorde pitstop i igloen på Søndergade, inden turen gik ud i byen for at se på julestemningen. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Ivanhoe sad klar i igloen til at hjælpe børn og barnlige sjæle med at lave kreative julekugler. Foto: Søren E. Alwan
Der var loppemarked med både tøj og hjemmelavede nisser i Galleri Brænderigården i Møbelpassagen. Foto: Søren E. Alwan
Elisa på fem år spillede lystigt med på bjælder, da nisseorkestret på Søndergade spillede hendes yndlingsjulesang "På loftet sidder nissen" - efter hendes ønske. Bag tangenterne er det Inger Due. Foto: Søren E. Alwan
Nisseorkestret spillede sange på opfordring, bl.a. MC Einar. Foto: Søren E. Alwan
Komediehusets drillenisser lå på lur, klar til nisserier på gågaden. Foto: Søren E. Alwan
Som altid kørte juletoget op og ned ad Søndergade med glade passagerer og julemanden på forsædet. Foto: Søren E. Alwan
I igloen på Søndergade kan man blandt andet lave sine egne julekgler med alt det skønneste fra naturen. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Leder For abonnenter

Leder: Tre broprojekter kæmper om politikernes gunst

En bro fra Kalundborg til Hou over Samsø? En ny Lillebæltsbro, enten ved siden af den gamle eller måske som en forbindelse fra Bogense til Juelsminde? Eller hvad med en bro fra Faaborg på Fyn til Als? Visionerne om nye broer, der kan forbinde Vest- og Østdanmark er mange. Og for mange til, at de alle kan blive til virkelighed. Groft sagt er der tre store bro-ønsker: en Kattegatbro, en ny Lillebæltsbro og en Als-Fyn-forbindelse. To af dem kan komme til at sætte meget markante aftryk i Østjylland. De seneste dage har regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose (V) gjort sig til talsmand for, at der er brug for en samlet analyse af de tre bro-ønsker. Det er såmænd ikke første gang, hun ytrer den holdning. Det gjorde hun også i efteråret. Men det gør ikke hendes budskab mindre vigtigt eller aktuelt. Det er sindssygt vigtigt, at politikerne på Christiansborg får en analyse, der tager højde for alle tre broprojekter. For ”det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng,” som Stephanie Lose siger. Og uden en samlet analyse er det yderst svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er så mange ting, der skal tages i betragtning: nuværende og fremtidige trafikbehov, hensyn til miljøet, påvirkning af natur og boligområder, økonomi, holdbarhed osv. Samtidig er der meget stærke interessegrupper, der - oftest funderet i en geografisk tilknytning - arbejder ihærdigt for én bestemt løsning. Ud fra devisen, at det handler om at råbe op, hvis man vil have indflydelse. Det er godt og demokratisk, men de, der skal træffe beslutningen, har brug for at blive klædt på til at kunne se mere end de forskellige lokale behov for en bro. De skal have et overblik. Umiddelbart synes jeg, at en ny Kattegatforbindelse lyder attraktiv. Men det vil blive en meget dyr bro, så kan vi for de samme eller færre penge få en anden trafikal løsning, der er bedre? Jeg ved det ikke. Men det skal politikerne helst vide, inden de skal beslutte sig. Så kom med den analyse.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];