Annonce
Danmark

Dommen er faldet: Formand for forening for kræftramte børn dømt for millionbedrageri

Retten i Odense har fredag formiddag afgjort den meget omtalte sag om indsamlinger foretaget af Foreningen for Danske Kræftramte Børn, der havde hovedsæde i Odense. Foto: Katrine Becher Damkjær
Den lange sag om Foreningen for Danske Kræftramte Børn og dens svindelanklagede formand og næstformand er fredag blevet afgjort. Retten i Odense har fundet formanden skyldig i groft bedrageri for 2,2 millioner, mens næstformanden er blevet frifundet.

Fyn: En fynsk mand på 30 år er fredag fundet skyldig i sagen om svindel med indsamling til kræftsyge børn. Den 30-årige, der var formand for Foreningen for Danske Kræftramte Børn, er blevet straffet med halvandet års fængsel, hvoraf kun tre måneder som udgangspunkt skal afsones.

Resten er betinget og bliver kun udløst, hvis han begår ny kriminalitet i løbet af de næste to år eller ikke overholder vilkårene om, at han skal udføre 200 timers samfundstjeneste og være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Formanden vil desuden få konfiskeret et beløb på 2.275.000 kroner, har retten bestemt.

Den medtiltalte mand på 29 år, der er fætter til formanden og var næstformand i foreningen, er blevet frifundet. Hans rolle er ifølge retten uklar, og der har ikke været bevis for, at han har deltaget i svindlen.

Formandens forsvarer, Michael Lindquist, oplyser til avisen, at dommen ankes til landsretten med henblik på at få hans klient frifundet. Forsvareren påpeger, at ingen af virksomhederne meldte foreningen til politiet, og at sagen formentlig kun opstod, fordi Nordfyns Bank efter en overførsel på 100.000 kroner til et callcenter i Malaga fik mistanke om hvidvask og gik til bagmandspolitiet:

- Hvis ikke banken havde foretaget anmeldelse til SØIK, da banken betalte den første faktura, havde der ingen sag været - det er helt absurd, skriver Michael Lindquist i en mail.

Annonce

Dømt for mindre end i tiltalen

Retten har fredag slået fast, at foreningen indsamlede 4,7 millioner kroner, og at det kun var højst lidt over en halv million, der endte med at gå til kræftramte børn og kræftafdelinger på hospitaler. Der var rejst tiltale for bedrageri for 4,2 millioner, men retten har vurderet, at der var tale om svindel for 2,2 millioner.

Beløbet er blandt andet fastsat ud fra et vidne, der var telefonsælger i et callcenter i Malaga. Ifølge vidnet fortalte han virksomheder, at 60-65 procent af donationerne ville gå til kræftsyge børn og deres familier. De 2,2 millioner (eksklusiv moms) svarer netop til 60 procent af de indsamlede penge og er altså det tab, retten mener, virksomhederne har lidt ved svindlen.

Af dommen fremgår det, at to af domsmandsrettens tre medlemmer stemte for at dømme formanden. Den sidste har derimod ikke fundet det bevist, at virksomhederne blev snydt til at donere penge i den tro, at de fleste af pengene ville gå direkte til kræftramte børn.

Begge fætre har gennem hele sagen, der blev kendt gennem TV2's program Operation X i 2017, nægtet sig skyldige i anklagerne om groft bedrageri.

Formanden forklarede under sagen, at foreningen ikke havde lovet virksomhederne, der donerede, at størstedelen af pengene ville gå til kræftramte børn og danske hospitalers kræftafdelinger.

Ville frifindes

Fætrenes forsvarere talte under proceduren ved sidste retsmøde den 29. januar for, at de to mænd burde frifindes.

- Der er ikke ført bevis for, at min klient skulle have haft forsæt til at begå bedrageri. Og der er heller ikke bevis for, at han skulle have fået en viden om callcentrene, der gjorde, at han skulle gribe ind, sagde formandens forsvarer, Michael Lindquist.

Det var to callcentre i Malaga og Barcelona, der på vegne af foreningen ringede til virksomheder i Danmark. Det fik de 40 procent af pengene for - men de fik kun betaling, når de fik en donation i hus.

Forsvareren kritiserede, at politiet kun har ført få vidner fra virksomhederne, der har doneret penge.

- Der står 3303 virksomheder i anklageskriftet. Vi har hørt fra 8-10 virksomheder. Man har ikke gjort sig den ulejlighed at spørge resten, indvendte han.

Næstformandens forsvarer, Jan Hollmén Olesen, påpegede, at hans klient kun har haft en mindre rolle:

- Han har ikke fået noget ud af det selv, men har drevet med strømmen og ladet andre styre. Han har ikke haft forsæt til noget kriminelt, sagde han.

Anklager var åben for rabat

Senioranklager Heidi Colbæk har under sagen blandt andet fortalt, at der på foreningens hjemmeside og i dens brochurer stod, at foreningen var baseret på 100 procent frivilligt arbejde.

- Hvis retten kommer frem til, at der ikke er begået bedrageri, så accepterer man, at omkring 90 procent af pengene er gået til administration, pointerede hun i slutningen af januar.

Flere vidner fra virksomheder, der donerede penge, har fortalt, at de havde indtryk af, at størstedelen af donationerne ville gå til det velgørende formål.

Ifølge anklageren burde straffen som udgangspunkt være omkring tre års ubetinget fængsel, når der er tale om så store beløb. Men fordi forholdene ligger helt tilbage i 2016 og 2017, var hun åben for, at retten kunne vælge at give en rabat på grund af den lange tid, de tiltalte har måttet vente på sagen.

Det kunne være i form af en kombinationsdom, hvor noget af straffen var betinget og resten ubetinget, forklarede hun den 29. januar.

Og det blev altså netop resultatet i dommen, hvor retten lægger vægt på, at formanden ikke tidligere er straffet, at han har gode personlige forhold, og at der er gået lang tid, siden bedrageriet fandt sted.

Den dømte formand har afvist at stille op til interview med Fyens Stiftstidende, da han efter sagen ikke anser avisen for at være et troværdigt medie.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce