Annonce
Odder

18-årig cykelrytter mistede livet under cykelløb: Dødsulykke koster bilist 1500 kroner

En 28-årig kvinde har fået en bøde på 1500 kroner for sin rolle i sagen om en ung cykelrytters død i Odder sidste år. Foto: Søren E. Alwan
En 28-årig kvinde er blevet idømt en bøde på 1.500 kroner for at have ført bilen, som sidste år slog en ung cykelrytter ihjel.
Annonce

Aarhus: Torsdag blev der afsagt dom i sagen om den 18-årige cykelrytter Andreas Byskov Sarbos død som følge af at være blevet kørt ned under cykelløbet Tour de Himmelfart i Odder sidste forår.

Den 28-årige kvinde, som kørte bilen, er blevet idømt en bøde på 1.500 kroner. Det skriver Ritzau.

Anklager Iben Holm gik på forhånd efter to måneders fængsel for uagtsomt manddrab, men det efterkom retten altså ikke. Kvinden er frifundet for at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, men får bøden for at have forbrudt sig mod anvisningerne.

Annonce

Overså skilt

Ulykken skete på Ballevej vest for Odder fredag 31. maj sidste år, da der var enkeltstart under det årlige cykelløb, som er et af Europas største cykelløb for børn og unge på 9-18 år, og som hvert år tiltrækker massevis af både tilskuere og hjælpere.

Den dengang 27-årige kvinde overså et venstresving forbudt-skilt og kørte til venstre fra Drammelstrupvej og ned ad Ballevej i den forkerte retning i cirka en kilometer på et til lejligheden ensrettet stykke. Ud for Ballevej nummer 140 kørte hun frontalt ind i den unge cykelrytter Andreas Byskov Sarbo, som den følgende dag døde af sine kvæstelser.

Under retssagen forklarede hun, at hun ikke havde set skiltet, som var opstillet til lejligheden, ligesom hun ikke mente, at de to vagter i krydset tydeligt havde forsøgt at forhinde hende i at køre imod ensretningen.

Det kom desuden frem, at der manglede et indkørsel forbudt-skilt, som ifølge polititilladelserne skulle have været stillet op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce