Annonce
Østjylland

Dobbelt straf til 24-årig: Havde pistol med til voldsomt bandeopgør

Det var området ved Sandkåsvej, at overfaldet skete. Foto: Google Maps
En blodindsmurt pistol spillede en af hovedrollerne i en sag, der onsdag sluttede med at en 24-årig mand skal i fængsel.

AARHUS: En 24-årig mand er onsdag blevet idømt fem et halvt års fængsel og samtidig blevet forbudt at opholde sig i et område, der dækker den tidligere visitationszone og nogle yderligere områder. Det fortæller Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 24-årige blev anholdt 11. marts i forbindelse med et overfald i det vestlige Aarhus. Her blev den 24-årige overfaldet og stukket flere gange med en kniv, men da politiet undersøgte området nærmere, fandt de en skarpladt pistol, der var smurt ind i blod. Det blod viste sig at være den 24-åriges, og derfor blev han både dømt for at "have været i besiddelse af en skarpladt pistol under en verserende bandekonflikt, samt for i forening med flere andre at have forsøgt at begå grov vold i forbindelse med et sammenstød mellem to grupperinger," som det hedder i dommen.

Han blev dømt efter straffelovens §81a, der også bliver kaldt bandeparagraffen, der som udgangspunkt gør, at straffen bliver dobbelt så høj. Det glæder anklager hos Østjyllands Politi, Cathrine Bundsgaard.

- Det er særligt skærpende, når man som led i en voldelig bandekonflikt besidder en pistol med ammunition i det offentlige rum. Derfor er jeg tilfreds med, at den 24-årige både fik en længere fængselsstraf og et opholdsforbud, siger hun.

Opholdsforbuddet gælder fra fem år, efter den 24-årige bliver løsladt fra fængslet.

Han nægtede alle forholdene i sagen og ankede dommen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce