Annonce
Læserbrev

DN Hedensted i replik: Vi går gerne i dialog med lokalråd og byråd og ejer om fremtiden for Fakkegrav

Gunnar Kolstrup. Privatfoto

Læserbrev: Kære Stouby Lokalråd. I et indlæg i avisen 19. november er jeres formand selvsagt frustreret over brandtomten Fakkegrav. Hvem er ikke det?

Vi spørger bare: Hvorfor rydder ejeren ikke tomten af vejen, evt. assisteret af kommunen?

Her er desuden et par facts:

Jeres lokalrådsformand mener, DN Hedensted og nu også formanden for DN er årsag til den skændsel, som tomten er. Det er ikke sandt.

DN Hedensted har gjort indsigelse mod projektet ud fra gældende lovgivning om naturbeskyttelse indenfor strandbeskyttelseslinjen. Vi har ingen magt, men ret og pligt til at påse, om gældende lovgivning overholdes.

Kystdirektoratet har sagt nej til projektet. Ejeren har klaget til Klagenævnet, som har givet Kystdirektoratet ret i, at der ikke må bygges boliger på tomten.

Lokalrådet finder det forkasteligt ikke at være høringsberettiget. Sådan er reglerne. Kommunen og ejeren har sikkert spurgt sig for lokalt og fået grønt lys. Men hverken lokalråd eller DN har magt.

Det er rigtigt, at DN gerne ville være den sag foruden. Men så kunne kommune og ejer have været mere forudseende og selv undersøgt reglerne for byggeri ved kysten.

Hvad der bygges andre steder i landet af slemme ting er jo ikke et argument for, at man bare kan gøre det ved Fakkegrav.

Det er måske rigtigt, at der blev lavet ejerlejligheder i det såkaldte pakhus i sin tid. Men er lokalrådet så ikke klar over, at ejerlejlighederne, som Vejle Amtsråd gav grønt lys for, blev afvist af de centrale myndigheder, både i 1978 og 1998. Altså en situation svarende til den nuværende.

Vi går gerne i dialog med lokalråd og byråd og ejer om fremtiden for Fakkegrav. Sådan at det kan blive et smukt sted at opholde sig, et smukt sted at vise frem til "salatfadets" passagerer, hvor de kan få en fantastisk udsigt over vandet, uden ruin, der skæmmer, eller et lejlighedskompleks, som privatiserer området mere end godt er.

Badestranden nedenfor er tilgængelig for alle, også nu. Den er en af de bedste og smukkeste i kommunen.

Annonce
Det er rigtigt, at DN gerne ville være den sag foruden. Men så kunne kommune og ejer have været mere forudseende og selv undersøgt reglerne for byggeri ved kysten.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Akutlægehelikopterne redder masser af liv

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce