Annonce
Horsens

Disse tre byer i kapløb om at teste fremtiden

25 familiers energiteknologier skal bindes sammen og styres via et intelligent elsystem, der kan transportere energi rundt og frem til de steder, hvor forbruget er, og hvor energien har størst værdi. Insero har nu fastlagt, at de 25 familier skal findes i Sejet, Stenderup eller Assendrup. Her vil der i løbet af august blive holdt borgermøder, hvor man kan høre mere og skrive sig op som interesseret. Projektet vil blive gennemført i den by, hvor der er flest interesserede, fortæller man hos Insero. Illustration> Insero
HORSENS - De 25 familier, der i deres hjem skal teste fremtidens bæredygtige energiudstyr, skal findes i Sejet, Stenderup eller Assendrup.

Der oplyser Horsens-fonden Insero, som står bag det to årige, EU-støttede projekt.

- I samarbejde med Horsens, Hedensted og Vejle kommuner har vi nu fundet frem til tre mulige områder til projektet - et i hver kommune, forklarer Steen Kramer, direktør i Inseros datterselskab Insero Energy.

De tre områder er udvalgt, fordi de alle er afgrænsede bysamfund, fortæller han.

Hvor der er flest villige

Derudover har det været vigtigt, at byerne havde mindst 100 husstande, at de lå uden for den kollektive varme-forsyning, og at projektet ikke kom på tværs af energiplanlægningen i området.

Desuden har andre faktorer spillet ind, f.eks. restriktioner i forhold til lokalplaner og fredninger.

Inden sommerferien vil Insero sammen med kommunerne udsende invitationer til borgermøder i de tre byer.

Seks teststeder i Europa

Sejet, Stenderup eller Assendrup bliver et af i alt seks teststeder i Europa, hvor 25 familier skal prøve fremtidens energi-teknologi af i praksis.

Der er tale om et EU-projekt med et samlet budget på 143 mio. kr., hvoraf 12 mio. kr. er afsat her til området. Samtidig har den lokale fond Insero skudt seks mio. kr. i projektet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Mistanke om coronavirus var falsk alarm

112

Råbte ukvemsord ved midnatstide

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce