Annoncørbetalt indhold

Disse spørgsmål bør du stille dig selv, inden du køber en ny seng

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Sover du godt de fleste nætter? Eller er det nærmere reglen end undtagelsen, at du ligger og vender og drejer dig i lang tid, før du falder i søvn, og har du svært ved at komme i ned i den helt dybe og gode søvn? I så fald kan det måske skyldes, at det er din seng, den er gal med, og at det er blevet tid til at finde en ny.


Annonce

Det kan være en anelse svært at finde frem til den helt rigtige seng, men det kan blive nemmere, hvis du stiller dig selv nogle spørgsmål for at finde ud af, hvad du skal gå efter. De følgende spørgsmål kan du med fordel stille sig selv, hvis du vil gøre jagten på den perfekte seng lettere.


Hvilken sengetype skal jeg vælge?

En helt afgørende faktor, når det gælder valg af seng, er sengetypen. Der findes mange forskellige typer af senge, og nogle af de mest populære er følgende:


-         Kontinentalseng

-         Elevationsseng

-         Boksmadras

-         Sovesofa

-         Køjeseng


Kontinentalsengen er et godt valg, hvis du gerne vil give dig selv nogle rigtigt gode forudsætninger for at sove godt og for at give din krop en optimal støtte. Det samme gælder elevationssengen, som i øvrigt er funktionel og praktisk, hvis du godt kan lide at læse eller se fjernsyn i sengen.


Hvis du gerne vil have en seng, der giver dig fin komfort, og som ikke koster en formue, vil boksmadrassen være et godt bud.


Sovesofaen og køjesengen er især at foretrække, hvis du gerne vil have en seng, der ikke fylder ret meget, og som giver dig mulighed for at udnytte pladsen i dit hjem bedst muligt.


Hvilken størrelse seng er den rigtige for mig?

Når først du har fundet frem til, hvilken type af seng du er interesseret i, er det næste at finde frem til, hvor stor en seng du vil have. Her er det for det første fint at gøre op med dig selv, om en enkeltmandsseng eller en dobbeltseng vil være mest ideel.


Mange foretrækker en dobbeltseng, også selvom de ikke har nogen partner eller blot sover alene de fleste nætter. Med en dobbeltseng er der nemlig rigelig plads til at flyde ud og til at ligge på mange forskellige måder. En dobbeltseng i målene 180 x 200 eller 160 x 200 cm er blandt de populære størrelser.

Hvis pladsen i dit hjem er trang, kan en enkeltmandsseng dog sagtens være det bedste valg.


Senge med en længde på 210 cm er gode til dig, der er høj, eller som bare gerne vil kunne strække dig helt ud i din seng uden at ramme ind i en sengekant.


Hvordan er min indretningsstil?

Udover at sengen har en praktisk funktion, idet den skal kunne tilbyde dig den bedst mulige søvn, er den også et møbel, som kommer til at tage meget plads og være blikfang i soveværelset. Derfor kan du gøre klogt i også at tænke over designet, så du finder en seng, som du kan holde ud af at kigge på, og som vil passe til din øvrige indretningsstil.


Du kan blandt andet overveje sengens materiale og farver, da dette er faktorer, som spiller en væsentlig rolle for sengens samlede udtryk. Du kan også gøre op med dig selv, om du ønsker en helt enkel og stilren seng, eller om den gerne må være mere iøjnefaldende og vild.


Hvad der er det rigtige design for dig, vil afhænge helt og holdent af dine personlige præferencer og den øvrige indretning i dit soveværelse.


Hvad er mit budget?

Det er desværre ikke til at komme udenom, at en seng ikke er gratis, og at du altså nok bliver nødt til at tænke prisen med i dine overvejelser.


Det er muligt at finde senge i mange forskellige prisklasser, så uanset hvad dit budget er, kan du sagtens finde en seng. Du kan også sagtens finde en seng i en fin kvalitet, selvom den ikke koster en bondegård. Ved at vælge en boksmadras kan du for eksempel godt få en billig seng, der samtidig vil give dig et højt kvalitetsniveau og en komfort i top.


Du kan med fordel holde øje med gode tilbud og rabatter hos de forskellige forhandlere, da der tit vil være tilbud, som kan skære en del af prisen, så din drømmeseng pludselig vil være til at betale.


Skal min seng have mulighed for opbevaring?

Senge med indbygget opbevaring er populære, fordi de giver en god udnyttelse af pladsen i dit hjem, uden du behøver at gå på kompromis med sengens størrelse. Der findes senge med flere forskellige opbevaringsløsninger, og det kan for eksempel være et opbevaringsrum under madrassen eller nogle skuffer eller skabe.


Det er forskelligt fra person til person, hvilken opbevaringsløsning man foretrækker, så du kan med fordel undersøge de forskellige løsninger for at finde frem til din foretrukne.

Hvis du ikke er interesseret i en seng med en indbygget opbevaringsløsning, kan du også blot købe en seng med luft under sig og købe nogle bedrollers eller lignende, som du kan have under sengen.


Klar til at finde din drømmeseng?

Hvis du har stillet dig selv de ovenstående spørgsmål og har fundet frem til et fornuftigt svar, er du klar til at finde din nye seng. Derfor kan du med det samme gå på udkig og hurtigst muligt finde frem til den helt rigtige.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.