Annonce
Hedensted

Disse klassetrin sender flest elever i specialtilbud

Flere af de ældste elever i folkeskolen bliver sendt i specialtilbud end elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Her ses udskolingselever på deres sidste skoledag for nogle år siden, der blev fejret på Rørkærgård. Arkivfoto

Flere elever bliver sendt i specialtilbud i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnet. Der er ikke nogen entydig forklaring på tendensen, men et bud er, at kravene stiger, og eleverne får flere fag, som de skal forholde sig til.

Annonce

Hedensted: Flere elever med særlige behov bliver sendt i specialtilbud, og både på lokalt- og landsplan er tendensen, at det er de ældste elever i folkeskolen.

5,7 pct. af udskolingseleverne i Hedensted Kommune var i august 2018 i specialtilbud, mens tallet for indskolingen og på mellemtrinnet var 3,2 pct.

- Jeg har ikke guldsvaret på hvorfor, men i 7., 8. og 9. klasserne stiger kompleksiteten og kravene. Der er mange flere fag, man skal forholde sig til, og hvis man ligger i den ende, hvor det er rigtig svært at klare sig i skolen, så kan det godt være svært at skulle forholde sig til mange fag, siger Finn Gatten, leder af Læring i Skolen i Hedensted Kommune, som samtidig kommer med et andet bud.

- Der nok også nogle, som måske har kæmpet sig gennem indskolingen og mellemtrinnet og hængt på med det yderste af neglene, og på et tidspunkt når man til det punkt, hvor man har brug for noget andet. Men der er et hav af grunde til det, siger han.

Annonce

Erhvervsklasser

Finn Gatten fortæller også, at kommunen hele tiden giver sig selv som opgave at se på, hvordan den kan udfordre sig selv med at sammensætte nogle udskolingsafdelinger, der kan tage en lidt bredere gruppe ind.

- Vi prøver med erhvervsklasser på nogle skoler, som har en lidt mindre fagrække, men hvor man får et tilbud, der bedre imødekommer elevers behov. Det er faktisk en pæn succes, siger Finn Gatten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce