Annonce
Horsens

Direktør: Langt de fleste sagde op, da vi skulle flytte til Horsens

Flyttekasserne fylder stadig meget i De Økonomiske Råds sekretariats nye lokaler i Bastian. Sekretariatets flytning har betydet, at rådets produktivitet er gået ned, og rapporter er blevet forsinket. - Men nu ser vi fremad, siger direktør John Smidt, der ser frem til at få besat alle stillinger i Horsens. Foto: Morten Pape

De Økonomiske Råds sekretariat er flyttet til Horsens. Og det har kostet både menneskeligt og fagligt, siger direktør John Smidt. Samtidig er rådenes arbejde blevet forsinket.

Horsens: Der er stadig flere flyttekasser end mennesker i kontorerne. Men de mennesker, der er, arbejder koncentreret og alligevel med plads til smil.

For godt en måned siden flyttede De Økonomiske Råds sekretariat ind i Bastian i Emil Møllers Gade i Horsens som et led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Her - godt 250 km fra hovedstaden - sidder nu højt specialiserede samfunds- og nationaløkonomer og holde øjer med landets økonomiske tilstand.

Kun et - måske lidt ambitiøst - stenkast herfra ligger Horsens Banegård. Og netop naboskabet med banegården er vigtigt for direktør John Smidt og hans medarbejdere.

En del af deres arbejde ligger nemlig stadig i København, i ministerier, i Folketinget og i samspillet med de store organisationer, som holder til i hovedstaden.

John Smidt lægger ikke skjul på, at flytningen til Horsens har kostet. Både fagligt og menneskeligt.

- Langt de fleste af dem, der var ansat for et år siden, har sagt op, da de ikke ville flytte med til Jylland, og vi har i en periode været lidt i et limbo rent fagligt, siger han, der dog selv har valgt at flytte med sin arbejdsplads til Horsens. I hvert fald i hverdagene.

- Jeg har en lejlighed her i Horsens, og så har jeg stadig mit hjem i København, hvor min familie bor. Jeg er hjemme i København på weekend, og når det er nødvendigt for mig at lægge møder i København, forsøger jeg at gøre det mandag eller fredag, så jeg kan sove derhjemme, siger han.

Der er mange ting, der skal falde på plads. Hvordan skal vi holde møder? Skal vi gøre det her? I København? Eller på Skype? Og hvad med medlemmerne af De Økonomiske Råd - skal de herover? Det er klart, at vi vil gøre alt for at opretholde det niveau, vi plejer at have, men vi skal have fundet ud af hvordan.

John Smidt, direktør De Økonomiske Råds sekretariat

De Økonomiske Råd og vismændene

De Økonomiske Råd skal kigge dansk økonomi efter i sømmene, også på miljøområdet, og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.

Det Økonomiske Råd består af 25 medlemmer med repræsentanter for en række erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, Nationalbanken og regeringen plus uafhængige fagøkonomer. Det Miljøøkonomiske Råd består af 24 medlemmer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, miljøorganisationer samt regeringen.

Rådenes formandskab består af fire uafhængige nationaløkonomer - de såkaldte økonomiske vismænd.

Vismændene er i øjeblikket professorerne Michael Svarer, Aarhus Universitet (overvismand), Carl-Johan Dalgaard og Lars Gårn Hansen, Københavns Universitet, og Torben Tranæs, VIVE - Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Vismændene kommer med en økonomisk rapport to gange om året og en miljøøkonomisk rapport én gang om året, som er deres prognose for dansk økonomi og analyser af forskellige økonomiske problemstillinger.

De Økonomiske Råds sekretariatet (DØRS) har til opgave at assistere De Økonomiske Råds formandskab ved udarbejdelsen af formandskabets rapporter og løsningen af formandskabets øvrige opgaver. De fleste ansatte i sekretariatet er økonomer eller akademikere med en anden relevant uddannelse.

Sekretariatets opgave er først og fremmest at bistå formandskabet ved udarbejdelsen rapporterne til Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd samt formandskabets overvågning af den finanspolitiske målopfyldelse ("finanspolitisk vagthund") og produktivitetsudviklingen.

Siden 1. januar har sekretariatet haft til huse i Bastian i Emil Møllers Gade i Horsens.

Kilde: De Økonomiske Råd

Fra vinduet i sit kontor kan direktør John Smidt se Horsens Banegård. Og det naboskab er væsentligt, når det handler om at fragte medarbejdere og medlemmer af De Økonomiske Råd frem og tilbage mellem hovedstaden og sekretariatets nye lokaler i Horsens. Foto: Morten Pape

I mange år har De Økonomiske Råds sekretariat haft til huse i Amaliegade i Københavns indre by - tæt på Christiansborg, ministerier og organisationer. Men siden 1. januar har der stået Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens, som adresse på sekretariatets hjemmeside. Adressen Amaliegade 44 optræder dog også stadig på hjemmesiden.

Det er et års tid siden, regeringen lancerede planen om, at De Økonomiske Råds sekretariat skulle flytte til Horsens som et led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Og trods tovtrækkeri og masser af kritik fra mange af arbejdsmarkedets parter - bl.a. DA og LO - er flytningen en realitet.

Direktør John Smidt og hans medarbejdere har nu hjemme i Horsens, hvor uudpakkede flyttekasser og nymalede vægge vidner om, at organisationen stadig er ved at finde sine nye jyske ben at stå på.

- Der er mange ting, der skal falde på plads. Hvordan skal vi holde møder? Skal vi gøre det her? I København? Eller på Skype? Og hvad med medlemmerne af De Økonomiske Råd - skal de herover? Det er klart, at vi vil gøre alt for at opretholde det niveau, vi plejer at have, men vi skal have fundet ud af hvordan. Også bare hvordan vi rent praktisk får folk frem og tilbage. Det her logistik fylder meget, så det er heldigt, vi har fået ansat en virkelig god sekretær, der kender byen og kan holde mange bolde i luften på en gang, siger John Smidt.

Han konstaterer også, at medarbejdernes vaner med at holde tæt og daglig kontakt til ministerier og rådsmedlemmer må gøres anderledes end hidtil.

- Det er klart, at vi kommer til at sige nej til møder af og til, hvis det ikke kan gå op med logistikken, siger han.

Regeringens udflytningsplan - Bedre Balance

Udflytningen af statslige arbejdspladser i 2018, som De Økonomiske Råds sekretariats flytning til Horsens er en del af, er anden del af regeringens plan for udflytning, eller indflytning, som det kaldes af regeringen, af statslige arbejdspladser.Manøvren går under navnet Bedre Balance II og skal sikre, at også provinsen har statslige institutioner, der er tæt på borgere og virksomheder.

I forbindelse med Bedre Balance II flyttede bl.a. Miljøstyrelsen, Energitilsynet og Dansk Sprognævn ud af København.

I første del af Bedre Balance flyttede regeringen i 2015 knap 4000 statslige arbejdspladser ud i provinsen.

33-årige Thomas Nyvang Dalgaard er en af de nye medarbejdere hos De Økonomiske Råds sekretariat. Han har i flere år arbejdet i København for en uafhængig institution, der har et tæt samarbejde med De Økonomiske Råd. Samtidig har han boet med sin familie på Djursland. - Da det kom frem, at De Økonomiske Råds sekretariat skulle flytte til Horsens, følte jeg, at det var oplagt for mig at søge. Det var en meget uventet mulighed, der bød sig, siger han, der ser frem til, at institutionen kommer til at køre på fuldt blus. Foto: Morten Pape

Forsinkede rapporter

John Smidt har selv tidligere kritiseret udflytningen af sit hjertebarn voldsomt.

- Jeg har været dybt bekymret. Det har hele tiden stået mig klart, at mange erfarne medarbejdere ikke ville flytte med, og dermed ville vores produktivitet falde i en periode. Spørgsmålet var kun, hvor dybt vi ville falde, og hvor lang tid nedturen ville vare. Det spørgsmål har vi ikke svar på endnu, men jeg håber, vi er på vej op, siger han.

Han understreger, at flytningen er så ny, at det er for tidligt at fælde dom over, hvor meget den har kostet i produktivitet.

Sikkert er det dog, at De Økonomiske Råd for første gang i 50 år har måttet udskyde nogle af rådets rapporter over den danske økonomiske situation. Og det huer ikke direktøren.

- Vi har brugt enormt meget tid og mental kraft på at få det til at fungere, og det er klart, at det har kostet. Vi har i den grad knoklet for at få tingene færdige, og det trækker tænder ud, siger John Smidt, der håber, at sekretariatet snart kommer tilbage i årshjulet.

- Vi er stadig under pres. Men jeg håber, vi slipper for at udskyde mere. Det er ingen hemmelighed, at 2018 har været ret kaotisk for os. Jeg håber - og satser på, at 2019 bliver bedre, men jeg kan godt være bekymret, siger han.

Han understreger, at det især er de erfarne medarbejdere, der har trukket et stort læs.

- Når der kommer en ny medarbejder ind, er der kun få erfarne medarbejdere om at overlevere tingene. Både hvad angår faglighed og virksomhedskultur, siger John Smidt.

Selv har direktøren også haft et turbulent år med masser af nye opgaver.

- Jeg er ansat som en faglig chef, og hidtil har jeg brugt omkring tre fjerdedele af min arbejdstid på faglige opgaver, mens den sidste fjerdedel har bestået af ledelsesmæssige opgaver. I det seneste år har det været omvendt, konstaterer han.

For første gang i 50 år måtte De Økonomiske Råd i år udsætte nogle af sine rapporter. Rådets produktivitet er gået voldsomt ned i en periode, mens rådets sekretariat har skullet finde sine nye ben at stå på i Horsens. Foto: Morten Pape

Tre har slået sig ned i Horsens

Da regeringen lancerede udflytningsplanerne var meldingen, at 33 højtspecialiserede økonomer ville rykke til Jylland.

En måneds tid efter flytningen er status, at der stadig er god plads til medarbejderne i Bastian. Kun to gamle medarbejdere er - foruden direktøren - rykket fysisk med til Horsens, hvor de har slået sig ned.

Dertil kommer en række medarbejdere, som pendler frem og tilbage - med arbejdsdage i Horsens og i København. Og så er der en række nyansatte medarbejdere, som løbende er kommet til ved ansættelsesrunder i løbet af efteråret og vinteren. I øjeblikket er de omkring ni ansatte i Horsens, men tallet kommer til at stige, understreger direktøren.

- Vi bliver flere, men vi har fået lov til at beholde en satellit på seks mand på Københavner-kontoret. Det er de mennesker, der har erfaring med vagthundefunktionen, der holder øje med regnestykkerne i ministerierne. Dertil kommer, at vi som så mange andre i det offentlige bliver ramt af den såkaldte grønthøster, der betyder to procents besparelse hvert år, så det er næppe realistisk, at vi bliver flere end 20-25 ansatte i Horsens, siger John Smidt, der ikke synes, det er overraskende, at så få er flyttet med.

- Vi har aldrig troet på, at alle ville flytte med. Der er ikke mange andre nationaløkonomiske job i Jylland, så det er meget sårbart at flytte hertil, hvis man senere vil skifte job, siger John Smidt, der understreger, at han nu ser fremad.

- Vi har fået fantastiske lokaler her i Horsens, og vi har fået ansat nogle fantastiske nye medarbejdere. Vi har stadig mange udfordringer, men nu gælder det om at se fremad, siger han.

De Økonomiske Råds sekretariat er rykket ind i lokaler i Bastian i Emil Møllers Gade som et led i regeringens udflytningsrunde. Foto: Morten Pape
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce