Annonce
Kommentar

Dilemma: Kan jeg kræve, at dem, der passer mit barn, er vaccineret mod mæslinger?

Tre personer har taget stilling til et dilemma om ugens aktuelle emne: vaccination mod mæslinger.

Vi har fået tre horsensianere til at svare på denne uges dilemma:

"Min datter på 11 måneder skal starte i vuggestue. Hun får helt efter planen sin første vaccination mod mæslinger, når hun er 15 måneder. Blandt personalet er der flere i 20’erne og 30’erne, som er den aldersgruppe, hvor en del ikke er vaccineret mod mæslinger. Lige nu er der udbrud af mæslinger i Danmark. Kan jeg kræve, at medarbejderne er vaccinerede?"

Annonce

Esben Kronborg, musiker og lærer

Så vidt jeg har forstået, er mæslinger en sygdom, som ikke burde eksistere. Den har længe været udryddet i Danmark og er potentielt livsfarlig.

Så at folk på den måde spiller hasard med sit eget og andres helbred, kan jeg ikke forstå. Der kan være nok så mange grunde til, at man ikke vil lade sig vaccinere mod alverdens sygdomme, men mæslinger kan vi da ikke bruge til noget.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på ulvens tilbagevenden. Sat lidt på spidsen har vi på den ene side en flok speltspisende træ-knusere, som synes det er super med ulve i Danmark. Mens de, som står med de daglige og direkte konsekvenser, er mere bekymret.

Det må være hensynet til de fleste og folkesundheden, der må veje tungest, og at folk, pædagoger eller ej, burde lade sig vaccinere.

Jeg synes ikke, vi herhjemme skal tvangsvaccinere hinanden. Men derimod have klare retningslinjer for, hvad man skal være vaccineret imod, hvis man vil passe vores børn. Kan man ikke leve med det pga. sine overbevisninger, må man finde et andet job. Det skal være trygt at aflevere sit barn i vuggestue. Det er sund fornuft.

Ane H. Bjerregaard, sognepræst

Hver dag lægger vi vores liv i andres hænder med tillid til, at de nok skal passe godt på os; når vi cykler i skole eller til arbejde, forventer vi, at medtrafikanterne passer på os. Når vi fortæller en hemmelighed, forventer vi, at den holdes hemmelig. Når vi afleverer vores børn i institutioner, forventer vi, at stedet passer så godt på vores børn, som de kan.

Vi kan og skal ikke bestemme over andre mennesker. Vi er selvstændige individer, med egne holdninger og meninger.

Fjerner vi menneskets egen-bestemmelse, fjerner vi også dets værdi. Vi kan derfor oplyse og opfordre til vaccine med vidensbaseret information, men vi kan ikke presse en vaccine ned over hovedet på andre mennesker - med mindre det er lovpligtigt.

Som (høne-)mor vil jeg naturligvis have mine bange anelser og frygte for, at mit barn skal blive smittet med mæslinger. Derfor vil jeg undersøge mulighederne for en tidligere vaccine og høre, hvordan jeg skal forholde mig ved en eventuel smitte.

Mulighederne for at spørge ind til, om personalet er vaccineret, og om det burde være et lovpligtigt krav, vil jeg nok også undersøge.

Det er jo ikke kun mit barn - eller de andres børn - personalet risikerer også selv at blive smittet, hvis de ikke har modtaget vaccinen.

Men vi kan ikke tvinge andre mennesker til noget.

Hver dag lægger vi vores liv i andres hænder, og de lægger deres liv i vores - vi bærer hinandens liv.

Jeannette Refstrup, strategisk rådgiver

Jeg kan som forælder nok desværre ikke kræve, at medarbejderne er vaccinerede.

Men jeg mener, at de har en moralsk og faglig pligt til at blive det. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan arbejde i en vuggestue og samtidig udsætte børnene for fare ved at bære en potentielt dødelig sygdom med sig rundt på arbejde.

Som ansat i en vuggestue forventer jeg desuden, at man følger de officielle anbefalinger. Jeg ville for eksempel heller ikke se med milde øjne på en vuggestueansat, der udsatte mit barn for alskens hjemmestrikkede teorier om alt fra ernæring til pædagogik.

Man må forvente, at vuggestueansatte bygger deres arbejde på anerkendt, forskningsbaseret viden og ikke hjemmebrygget, anekdotisk humbug-viden, som man har samlet op på tilfældige Facebook-opslag og naive Google-søgninger uden kildekritisk sans.

Så nej, jeg vil ikke kræve vaccination. For det tror jeg ikke, at jeg kan.

Til gengæld vil jeg ved enhver lejlighed sige min mening om ansatte, der ikke lader sig vaccinere, og i øvrigt også om forældre, der ikke får deres børn vaccineret. Og min mening er, at de er himmelråbende uansvarlige.

Esben Kronborg.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce