Annonce
Horsens

Dilemma: Hvordan skal min konfirmation gå, når familien ikke kan enes?

Konfirmation i en skilsmissefamilie kan give bekymringer hos pigen eller drengen, der allerhelst vil have en glad og uforglemmelig dag - med begge sider af familien repræsenteret. Arkivfoto: Timo Battefeld

Konfirmationssæsonen nærmer sig, og vi sætter tre lokale debattører i følgende dilemma: "Dit skilsmissebarn er nervøs for sin konfirmation, fordi de to familiegrene har svært ved at enes. Hvad gør du?"

Mona Juul, bestyrelsesformand:

Hvert tredje barn oplever, at forældrene bliver skilt. Man må formode, at forældrene så samarbejder og tager ekstra ansvar. Desværre er der eksempler på, at forældre ikke altid kan finde ud af netop det.

Jeg har ikke selv oplevet pinlige konfirmationer, men hørt om rullende øjne, lige lovlig stramme smil og larmende tavshed. Der er sågar eksempler på forældre, der snyder den anden, ved at oplyse en forkert dato for konfirmationen. Når den del af familien så møder op, er konfirmationen allerede afholdt en anden dag... Wow. Så er man godt nok et lille dumt menneske.

Og det er præcis det, børnene frygter og får ondt i maven af. At deres forældre bruger anledningen til at skændes over hvor, hvem og for hvilke penge. At den dag de har glædet sig til i flere år - og som bare skal være perfekt - i stedet kan ende med skam og familiefejde. At de lige præcis den dag hvor de skal ind i de voksnes rækker, også skal agere forældre for deres umodne forældre.

Jeg ville trygle, bede og om nødvendigt bestikke familien for barnets skyld. Men hvis alt glipper, og man bare ved, at det ender med børnehave, så var det måske en idé at droppe festen og evt. tage på en udlandsrejse sammen med konfirmanden.

Annonce

Thomas la Cour, journalist:

Mona Juul.

Det afhænger af, om jeg selv er en del af problemet. Hvis jeg har aktier i konflikten, kan jeg givetvis ikke stille meget op. Det gælder om at finde en person i en af de to familiegrene, som respekteres på begge sider af den skyttegrav, familien har gravet.

Er det helt grelt, må man finde en professionel konfliktløser udefra. Denne person skal så på diplomatisk vis forsøge at få de to grene til at holde op med at te sig som pattebørn på denne ene dag, hvor der er konfirmation i familien. De skal forstå, at det er konfirmandens dag, og at de skal lægge den konflikt langt af vejen.

Hvis der er to hovedpersoner i konflikten, skal disse to mødes og forstå budskabet. De skal forstå, at de ikke kan deltage i konfirmationen, hvis de ikke kan bilægge striden denne ene dag.

De to stridshaner eller -høner skal også forstå, at konfirmanden er ved at få sin store dag ødelagt, hvis de ikke tager sig sammen. Derefter skal de to opsøge den kommende konfirmand og forsikre, at de opfører dig ordentligt på dagen. Måske er det nødvendigt med nogle firkantede spilleregler, før det kan lykkes.

Det vigtigste er, at konfirmanden er glad og tryg forud for den store dag.

Birte M. Andersen, plejedistriktschef:

Thomas la Cour.

Inden længe er det forår og konfirmationstid - igen. En dejlig tid på året, men også en tid som kan give konflikter i skilsmissefamilier. Det skal de voksne tage højde for i rigtig god tid. Det er deres ansvar og ikke barnets.

Derfor handler det om, at man som forældre i god tid får talt sammen om, hvordan festen skal afholdes.Hvem skal med til festen, og hvem skal betale. Kan familierne blive enige om en fælles gave, vil det være noget, som konfirmanden kan huske og mindes med glæde.

Når børn skal konfirmeres, vil de gerne have, at alle dem, de elsker, er med til festen. Så det bedste er, at man som forældre formår at tilsidesætte egne følelser og stridigheder og holde festen sammen, hvor begge familier er tilstede. Men det kræver, at der er enighed.

Kan det ikke opnås, så handler det om at finde et kompromis. Det kan være, at alle er med i kirken, men ikke til festen. At den ene part så istedet tager en ferietur med konfirmanden og på den måde fejrer den store dag. Konsekvensen af forældrenes konflikter må ikke blive, at der skal holdes to konfirmationer. Det vil ikke virke naturligt over for barnet, det vil sende et tydeligt signal om forældrenes stridigheder og dermed såre barnet.

Og så skal barnet ikke inddrages, før de voksne har fundet den bedste løsning.

Det er nemlig deres ansvar, og det skal voksne gøre alt, hvad de kan, for at leve op til.

Birte M. Andersen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Brædstrup bobler efter 10 flade år

Der var engang... at Brædstrup var en driftig by med eget sygehus, eget rådhus og kommune, egen ret, masser af butikker, travle virksomheder og aktivt foreningsliv. Borgerne var med god grund stolte af deres by. Men så ramte centraliseringens bølge med voldsom kraft. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og efterlod Brædstrup som en del af Horsens Kommune. Tilbage i det lokale rådhus var kun en ensom borgerservice-afdeling. Samme år blev Retten i Brædstrup nedlagt og lagt ind under Horsens. Tinghuset blev rømmet, og både retsmøder og ansatte forsvandt. To år senere var det Brædstrup Sygehus, der blev ramt. De almindelige sygehusafdelinger lukkede, og i det store bygningskompleks, som i sin glansperiode var arbejdsplads for 200, er nu blot et livstilscenter. For Brædstrup var centraliseringen en mavepuster af rang. Byen ømmede sig og havde mere end svært ved at rumme sætningen "lagt ind under Horsens". Selvfølelsen kom under pres, og i 10 flade år talte byens borgere meget om mistet storhed og om, hvordan alt for meget gik deres næse forbi - og hvor synd det var for dem og byen. Det hjalp lidt, da Brædstrup blev udpeget som hjemsted for et nybygget hospice, der åbnede i 2015. Men det store skub kom først, da Horsens Kommune i 2017 besluttede at bruge 18 millioner kroner på en områdefornyelse. Lokale, driftige erhvervsfolk fulgte kort efter trop og besluttede at kaste penge og gode ideer ind i en række projekter. I dag bobler Brædstrup af byggeplaner. Og al selvmedlidenhed var udvisket, da DLG for kort tid siden besluttede at bygge ud for 100-200 millioner kroner. Investeringerne har givet ny selvtillid og tro på fremtiden. Forhåbentlig kan det omsættes til, at Brædstrup i næste step lykkes med at få løftet bymidten og de forfaldne ejendomme, der præger den. En udvikling, der allerede er i gang. Energi Midts forladte bygninger i centrum erstattes af et boligområde, og på grunden, hvor den nedslidte Brædstrup Kro tidligere stod, er håndværkerne i fuld gang, også med boliger. Så jo, nu bobler det i Brædstrup igen.

Annonce