Annonce
Kultur

Digte har det inderligt godt med lidt musik

Ole Hyltoft, 83 år, men still going strong. Her fotograferet i sit elskede Tisvilde. Foto: DR-TV

Komponisten Finn Jørgensen skrev musik til et digt af Ole Hyltoft. Det blev begyndelsen til smuk kærlighedserklæring til Danmark.

Bøger: I virkeligheden er der tale om noget helt usædvanligt. Nemlig moderne fædrelandssange. Men det kan man naturligvis ikke kalde dem nu om dage. Så nu hedder det naturlyrik eller årstidsdigte eller måske årstidssonetter. Men uanset titel: Det er fædrelandssange.

Den gamle digter, forfatter, kronikør og samfundsdebattør Ole Hyltoft har skrevet digtene, og komponisten Finn Jørgensen har sat dem i musik. Fremragende Hans Voigt Steffensen har illustreret, og dette samspil mellem lyrik, toner og billedkunst fører til en vidunderlig lille, sjælden bog.

Usædvanlig på mange måder. Helt banalt fordi bogen er i et spændende, højt, men smalt format. Og speciel fordi man her har en bog, der ikke alene kan læses og nydes for sine ord, men også rummer noder og becifringer til samtlige digte.

Altså er digtene blevet forfremmet til sange. "Forfremmet"....! bliver et digt forfremmet, fordi det har fået melodi og kan synges? Ja, vel gør det så. Uanset hvad digtere ellers mener. For digte har så inderligt godt af musik. Det er det, der gør dem kendte. Det, der kan få et digt til at blive folkeeje (se historien "Når digte får liv"). Og flere af Ole Hyltofts digte i denne lille bog fortjener at blive brugt, at blive sunget, at blive kendte.

"Skabe lyst og glæde" kalder Hyltoft og Jørgensen deres lille mesterværk. Måske lidt højtideligt, men ikke desto mindre meget rammende. Digtene og musikken giver lyst og glæde - over Danmark, over naturen. Man får lyst til at gå ud. Til at trave mellem træerne - eller gå langs vandet. Mærke at vi er til. Som når Hyltoft skriver: En højsommermorgen helt stille/en lykke som da du var lille/Du mærker dit liv er forbundet/med tidsaldre der er forsvundet...

Finn Jørgensen, komponisten der har formået at ramme stemningen i Hyltofts digte. Arkivfoto

At fange en stemning

"Skabe lyst og glæde" indeholder 14 digte, alle om dansk natur og årstider. Men i høj grad også om mennesker. Det er ikke os, Hyltoft skriver om, men det er os, der lever i den natur. I disse rammer. Med disse muligheder.

Det fanger Hyltoft i en særpræget blanding af alvor og stille humor, med et glimt i øjet og alligevel med blid vemod.

Som når han skriver: Nu går vi himmelvendte rundt og lytter/til spæde forårstegn i pip og pytter/Hør vingeslaget fra de glade stære/som fløj herop - de sku' ha' ladet være...

Når en komponist og en digter arbejder sammen, vil det kun være halvgjort arbejde at anmelde ordene. Jeg er ikke i stand til at spille efter noder og til at prøve Finn Jørgensens melodier. Men en god ven, topprofessionel musiker, spillede de 14 melodier, og jeg tør godt love, at de klæder Hyltofts digte. Ord og toner passer sammen.

Finn Jørgensen har ramt stemninger og associationer i digtene. At Hans Voigt Steffensens dejlige illustrationer matcher både tekst og toner gør bare den lille bog til en helstøbt nydelse.

Man kan kun håbe, at et par musiklærere på nogle skoler rundt om i landet vil prøve at lære eleverne nogle af disse sange. Digte som eksempelvis "Da våren vågned", "Havnevand og kærlighed" og "Efterårblæst" kan blive moderne klassikere - hvis de får chancen.

Ole Hyltoft og Finn Jørgensen

"Skabe lyst og glæde"

14 digte sat i musik med noder og becifringer

Illustrationer: Hans Voigt Steffensen

31 sider, Wilhelm Hansens Musikforlag

?Skabe lyst og glæde? - forsiden er prydet af Hans Voigt Steffensens dejlige billede.
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Bogkassen anbefaler: Når historierne tappes fra evighedens tønde

Bøger: Hvis man er til lyrik, er Einar Már Gudmundssons nye digtsamling ”Til rette vedkommende” en lise for sjælen. Hvis ikke man er til lyrik, skal man se at blive det i en fart. For denne lille, sansende og smukke bog er det tåbeligt at snyde sig selv for. ”Til rette vedkommende” er Gudmundssons fjerde digtsamling gennem 28 år som succesrig forfatter. Romanerne har fyldt mest. Det var også for en roman, ”Universets engle”, at han i 1995 blev tildelt Nordisk Råds Litteraturpris. Alligevel er Einar Már ifølge eget udslag mest glad for digtene. Han mener i øvrigt ikke, der er så stor forskel mellem prosa- og lyrikgenrerne. Lyrik skal rumme en historie, siger han, og prosa skal også være poetisk. Den holdning præger forfatterskabet, både når der digtes, og når der skrives prosa. ”Til rette vedkommende” er nok den lyseste, den letteste, den mest livsglade af Einar Már Gudmundssons fire digtsamlinger. Ikke på den måde, at digtene er uden dybde eller alvor - tværtimod. (Manden er jo islænding ...). Men fordi digtene trods tvivl, trods skygger og understrøm rummer en dejlig livsglæde. En samling digte - eller for den sags skyld en stor, episk roman - ville ikke være Gudmundsson, hvis ikke der var et glimt i øjet og en række underfundige formuleringer, der er alt for spændende eller smukke til bare at blive læst. Gudmundsson kræver tanker hos læseren. Alt andet er umuligt. Som når han skriver: Hvis du tapper historier fra evighedens tønde giver jeg kaffe på benzintanken og viser dig forstadskvartererne, småbyerne som sover og småbyerne som holder sig vågne, sindets udkanter, fodgængertunneller og baghaver, byen bag ved tiden ... En smuk strofe, ganske typisk for den nye digtsamling. Den kredser om mennesket i universet, den rummer klare eksistentielle emner - og den skildrer et samfund i evig forandring. Som når digtet fortsætter: Kaffebarerne, hvor kopperne dampede af digte/antikvariaterne som nu er forsvundet/excentrikerne som er døde/og det lille hus på skråningen/som for længst er borte ... Sådan er det jo. Det er en digters skildring af et samfund, der udvikler sig. Og under udviklingen også mister noget. Tiden er ikke til excentrikere - eller skæve eksistenser - og ikke til et lille hus på en skråning.

Annonce