Annonce
Hedensted

Dialog om Rema-bygning: Overraskende, den stadig står tom

Det er godt et år siden, Rema 1000 havde til huse på Bytorvet i Hedensted. Siden har der været lukket, og endnu er der ikke udsigt til, at en ny lejer flytter ind lige med det første. Arkivfoto: Søren E. Alwan

AP Pension har endnu ikke fundet en ny lejer til den tidligere Rema 1000 på Bytorvet i Hedensted. Trods flere henvendelser forventes der stadig at gå måneder - og måske en ombygning af de større - inden der er afklaring.

Hedensted: Forventningerne var en hastig afklaring, men i godt et år har dørene været lukket og låst til den gamle Rema 1000 på Bytorvet i Hedensted.

Godt nok har der løbende været henvendelser fra en bred skare af detailbutikker, men intet er endt ud i noget konkret.

Og det overrasker AP Pension, der ejer stueetagen af bygningen.

- Hedensted er hverken København eller Aarhus. I de lidt mindre byer er der et mere begrænset lejerpotentiale, som situationen nok afspejler. Men det kommer bag på mig, at den stadig ligger tom. Byen er spændende, og placeringen i Hedensted er god, men sådan noget kan man ikke altid forudsige. Det er et puslespil at matche den rette lejer med det rette lejemål - erhvervslejemarkedet kan til tider være tung at danse med, siger Peter Olsson, direktør i AP Ejendomme.

Han peger på, at det er mest oplagt med en enkelt lejer inden for detail, der kan spille op mod de omkringliggende indkøbsmuligheder.

Annonce

At Lidl inden længe åbner lige ved siden af bekræfter os i, at det er en rigtig god placering. Og om det er til detail, fitness eller andet, er vi helt åbne over for.

Peter Olsson, direktør, AP Ejendomme[b].[/b]

Alle muligheder åbne

Lige nu er der ellers tæt kontakt med en potentiel lejer, men der kan endnu gå et par måneder, inden en eventuel aftale falder på plads.

Det hænger blandt andet sammen med vedkommendes ønske om en større ombygning, som AP Pension først skal udregne rentabiliteten på.

Tidligere har de været positive over for muligheden i at åbne bygningen op mod Torvet i form af en ny facade, og det kan meget vel fortsat være i spil.

- Afhængig af lejeren er vi friske på at imødekomme de fleste ønsker. Hvad enten det er om at dele lejemålet op i to, åbne facaden eller en tredje ting. Vi har viljen til at fremtidssikre, og alle optioner er åbne. Men lige nu er intet skrevet under, og vi er ikke længere, end at der stadig kan komme nogen susende ind fra højre, siger Peter Olsson.

Bygningen bliver med sine ca. 500 kvm beskrevet af Peter Olsson som en af de mindre. Ovenpå stueetagen ligger ældreboliger, som ejes af Østjysk Boligselskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce