Annonce
Erhverv

DI-topchef: Vi skal stemme for bedre vilkår til det lokale erhvervsliv

De lokalpolitiske beslutninger har stor betydning for, hvordan vi på nationalt niveau prioriterer og handler, skriver DI-direktør Lars Sandahl Sørensen. Billedet stammer fra et valgsted i Vinderup under regions- og kommunalvalget i 2017. Foto: Morten Stricker.

Snart skal vi til stemmeurnerne og beslutte, hvem der skal sætte den politiske kurs i Danmarks 98 lokalsamfund de kommende fire år. Siden kommunalvalgkampen begyndte, har mine kolleger og jeg haft fornøjelsen af at møde lokale virksomheder, borgere og politikere i mange af landets kommuner - og vi har flere spændende besøg på vej.

Det er inspirerende at være med på de lokalpolitiske debatter, og der er ingen tvivl om, at der er meget på spil. Der bliver vendt spørgsmål som, hvor skal den næste omfartsvej ligge? Hvordan sikrer vi sunde institutioner til vores børn? Hvordan griber vi bedst den grønne omstilling an? Hvordan får vores ældre den bedste pleje? Og jeg kunne blive ved. Uanset partifarve og geografisk placering, er alle optagede af, hvordan vi får bedre velfærd og udvikler det respektive lokalsamfund, så vi giver en bedre by videre til næste generation.

Det lyder måske meget stort, svært og kompliceret, men i virkeligheden, er det såre simpelt. Vi sikrer bedst velfærd og udvikling ved at sikre de absolut bedste vilkår for de lokale virksomheder og deres medarbejdere. Derfor er det mere afgørende end nogensinde, at vælgerne også holder et vågent øje med, hvordan de lokale kandidater ser på erhvervspolitikken.

Annonce

Velfærd er ikke gratis. I valgdebatterne er der mere fokus på, hvordan pengene skal bruges, end hvordan vi skaffer dem. I 2020 bidrog danske virksomheder og deres medarbejdere med 560 milliarder kroner til statens og kommunernes budgetter. Det er altså hver anden krone, der bliver brugt i det offentlige, som er finansieret af det private. Når vi sender børnene i skole og besøger lægen, kan vi takke den lokale brugsforening, frisøren og produktionsvirksomheden. For de har alle været med til at sikre, at vi har råd til den velfærd, som vi alle ønsker os.

Når vi sender børnene i skole og besøger lægen, kan vi takke den lokale brugsforening, frisøren og produktionsvirksomheden. For de har alle været med til at sikre, at vi har råd til den velfærd, som vi alle ønsker os.

I mere end 10 år har DI målt på erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Vi spørger flere tusinde virksomheder, hvordan de oplever de lokale rammevilkår. Det er tydeligt, at virksomhederne og deres medarbejdere er stolte af deres egen kommune. De er engagerede i det lokale miljø og ønsker et godt samarbejde med kommunen. Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet er tilfredse - lidt mere i de jyske kommuner, end de fynske - men der i den grad stadig plads til forbedring.

Det gælder bl.a. i forhold til at sikre adgang til arbejdskraft. Tusindvis af virksomheder mangler akut hænder. Den udfordring kan vi bl.a. løse ved at sikre et bedre samarbejde mellem jobcentre og virksomheder og belønne seniorer, der tager en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Derudover skal dimittender hurtigere i job, og der er et stort potentiale i at koble skoler og virksomheder tættere sammen, så faglærte hurtigere og nemmere kan gøre en forskel i virksomhederne.

Hvis vi alle får lidt mere, kan vi også give mere. Derfor er det en god ide at skrue på skatter og afgifter, så det bliver mere attraktivt at gå på arbejde og investere. Mange af de virksomheder, som jeg møder, er udfordret af bureaukrati og alt for lange sagsbehandlingstider. Det gælder især i forhold til byggeri. På lokalpolitisk niveau kan man nå langt ved at modernisere og digitalisere services og ydelser til gavn for borgere, virksomheder og medarbejdere i kommunen.

Selv om vi kun har én stemme, så tæller den mindst dobbelt så meget ved dette valg. For de lokalpolitiske beslutninger har stor betydning for, hvordan vi på nationalt niveau prioriterer og handler. Uanset hvilken sektor man arbejder i, så håber jeg, at danskerne stemmer for et stærkere og bedre lokalt erhvervsliv. De lokale virksomheder er nemlig helt afgørende for at sikre lokal vækst, arbejdspladser og velfærd.


De skriver Erhvervsklummen

Erhvervsklummen skrives på skift af:

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv

Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, Nykredit

Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen, direktør, Dansk Industri

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri
Annonce
Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Erhverv For abonnenter

På tirsdag åbner Horsens' største bilforretning: Tre etablerede mærker får selskab af nyt, sporty bilmærke

Hedensted

Ægteparret Pedersen blev de første i nyt boligområde: - Her har vi fundet et sted, vi skal bæres fra

Kultur For abonnenter

Hun tegner virkeligheden for børn og andre mennesker: - Det skal ikke komme som et chok, at livet ender med døden

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Sport For abonnenter

Khalil Ahmad glippede millionkontrakten i NBA - få måneder senere sad han ensom i Keflavik: Mød Horsens IC-stjernen, der stadig drømmer om en returbillet over Atlanten

Horsens

Cyklist undrer sig: I weekenden er gadelyset tændt - i hverdagen kører han på arbejde i bælgravende mørke

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Horsens

Sauna var årsag til, at brandvæsenet måtte i aktion

AC Horsens For abonnenter

Storsejr i testkamp gav to positive og to negative svar

Kultur For abonnenter

Hårde tider og mere end fem timers debat i byrådssalen: Køb af Bygholm Gods udløste i 1922 et kvartals ekstra skat til Horsens-borgerne

Annonce