Annonce
Læserbrev

DI til byråd: Et stærkere samarbejde med private firmaer kan styrke velfærden i Vejle, Horsens og Fredericia

Det må og skal ikke ende med at handle om ideologi - det drejer sig derimod om at sikre, at borgernes skattekroner bliver brugt klogt, så vi får mest og bedst mulig velfærd for pengene.

Læserbrev: I Vejle, Horsens og Fredericia skal politikerne snart vedtage næste års budget.

Her skal de beslutte, hvordan de kan få de økonomiske ender til at mødes, uden at det går for hårdt ud over velfærden.

Mange kommuner er udfordret af udviklingen i befolkningen med mange flere børn og ældre i de kommende år, hvilket vil sætte økonomien under massivt pres.

Men inden politikerne ser sig nødsaget til at sænke serviceniveauet, vil vi i DI opfordre til, at de overvejer at styrke samarbejdet med virksomheder.

Samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder er en effektiv måde at sikre en stadig højere kvalitet, nytænkning og effektivisering af den kommunale opgaveløsning.

Et styrket samarbejde med virksomhederne kan altså være med til at sikre udviklingen af velfærden og reducere - eller måske helt undgå - behovet for forringelse af den offentlige service i de kommende år.

Eksempelvis har et plejehjem i Aalborg Kommune stoppet en potentiel smittefare mellem plejehjemmets beboere og sikret personalet mere tid til pleje og omsorg ved at lade en privat virksomhed stå for tøjvask.

Et andet eksempel er Ikast-Brande Kommune, som får gjort rent af en professionel servicevirksomhed og på samme tid får borgere fra passiv forsørgelse i job.

I Vejle, Horsens og Fredericia er der gode muligheder for at forbedre samarbejdet om at udvikle velfærden.

I Vejle og Horsens bliver henholdsvis 32,1 og 31,1 pct. af de tekniske opgaver og støttefunktioner som f.eks. rengøring, vinduespolering, it-drift og vej- og parkområdet i dag løst sammen med private virksomheder, mens det i Fredericia kun er 22,2 pct.

Til sammenligning har de "bedste" kommuner involveret virksomheder ved 44,4 pct. af disse opgaver - altså en fordobling i forhold til Fredericia.

Hvorfor ikke vende blikket mod f.eks. Aalborg og Ikast-Brande og lade sig inspirere? Mulighederne er mange.

DI anbefaler, at kommunerne får kigget de eksisterende erfaringer igennem og med det udgangspunkt får afdækket de områder, hvor samarbejdet med private virksomheder kan øges.

Fra DI's side bidrager vi meget gerne.

Det må og skal ikke ende med at handle om ideologi - det drejer sig derimod om at sikre, at borgernes skattekroner bliver brugt klogt, så vi får mest og bedst mulig velfærd for pengene. Og det gør vi ved at samarbejde.

Annonce
Jakob Scharff. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når lærerne må holde fri - så må børnene vel også?

Avisen har de seneste dage skrevet om tendensen til, at forældre tager deres børn ud af skolerne uden for de normale ferieperioder. Det er et forkert signal, mener både politikere og skoleledere. Det er bedst, når alle i skole. Det kan ingen være i tvivl om, men det gælder så sandelig også lærerne, for ingen taler om, at det selvfølgelig også går ud over kvaliteten i undervisningen og styrken i fællesskabet, når læreren holder fri. Lad os slå fast med det samme, at det er alle læreres ret at holde ferie uden for skolernes traditionelle ferie. Det siger deres overenskomst, så ingen skal skyde efter folkeskolelærere, når de en uge om året holder fri uden for de traditionelle ferieuger hen over skoleåret. Men det betyder også, at det klinger en anelse hult, når skoleledere og politikere taler om det forkerte i, at børnene tages ud af undervisningen, når de ansatte har muligheden for at gøre det samme. Det kommer til at lyde som mig selv, når børneopdragelsen har været til diskussionen derhjemme, og jeg har trukket trumfkortet og slået fast, at de skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg selv gør..... Det var noget andet i gamle dage, vil nogle nok mene, men dengang måtte lærerne heller ikke holde fri ud over de almindelige ferieuger. Dengang gav det god mening at slå fast, at eleverne ikke bare kunne få fri uden særlig grund. Nu er tiden en anden, og selv om det går ud over fællesskabet og kvaliteten i undervisningen, når enten elever eller lærere mangler, så er det sådan, virkeligheden ser ud. Vi må alle bestræbe os på at holde fraværet på et minimum og gøre det så attraktivt at gå i skole, at der skal noget ekstraordinært til, hvis man vil gå glip af en uges undervisning. Det er en kamp, vi alle kan bidrage positivt til at vinde. Kampen for at undgå fravær er desværre tabt.

Annonce