Annonce
Erhverv

DI rækker ud efter 330 studenter: Vil vise vej fra studenterhue til sikkerhedshjelm

Industrien har brug for mere faglært arbejdskraft, lyder det fra DI Horsens, som ikke bare bejler til folkeskoleelever, men også til unge, der har fået studenterhuen i hus. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Flere end 300 lokale studenter er ikke i gang med en uddannelse, to år efter huen er kommet på hovedet. Det konstaterer Dansk Industri, som nu bejler til de unge

Horsens: Tæt på en tredjedel af områdets studenter er ikke i gang med at læse videre, to år efter de har fået huen på hovedet.

Det fortæller Dansk Industri (DI) Horsens, som nu håber, at en del af de unge studenter vil finde vej til en erhvervsuddannelse.

- Vi har brug for dem, lyder det i en pressemeddelelse fra DI Horsens.

DI har set på tal fra Uddannelsesstatistik.dk, som viser, at 35 procent af de unge, der blev student i Odder i 2017, ikke var på uddannelses-kurs to år senere. I Horsens og Hedensted er tallet 27 procent.

Det svarer ifølge DI Horsens til 330 lokale studenter, og dem rækker industrien nu ud efter.

- Det er en alt for stor gruppe af unge, som endnu ikke enten er kommet i gang eller ved, i hvilken retning de gerne vil, konstaterer den lokale DI-formand, Johannes Saugbjerg.

- Samtidig står vores virksomheder og mangler medarbejdere med en erhvervsuddannelse. En udfordring, som kun bliver større i fremtiden, siger han.

Annonce

Brug for endnu flere

Dansk Industri opfordrer nu til, at både kommuner, uddannelsesinstitutioner og Studievalg Danmark skal samarbejde om at hjælpe netop denne gruppe af unge videre.

- Vis dem vejen til erhvervsuddannelserne, lyder den klare opfordring.

Horsens, Hedensted og Odder lever stort set op til det politiske mål om, at 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

- Jeg er glad for, at vi indtil videre er i mål på det punkt, men vores virksomheder får brug for endnu flere, siger Johannes Saugbjerg.

Johannes Saugbjerg, formand for Dansk Industri Horsens, fastslår, at de lokale virksomheder har brug for flere faglærte. Arkivfoto: Ingeborg Faurholt

Derfor er det vigtigt, at kommunerne i området gør en ekstra indsats - både i forhold til både folkeskoleeleverne og de mange unge, der endnu ikke bruger deres studentereksamen, tilføjer han.

- Hvis kommunerne gerne vil have, at virksomhederne skal blive i lokalområdet, og at det fortsat er attraktivt for nye at flytte til, så skal virksomhederne kunne rekruttere dygtige medarbejdere i nærområdet, og det kan de kun, hvis der bliver uddannet nok, påpeger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Det bliver ikke på onsdag: Posthuset har sat dato på genåbning

Hedensted For abonnenter

Schæferhunden Buller advarede om nattebrand: Få minutter senere stod Christina på gaden med tre-årige Felix i favnen

Horsens

Stigende smittetryk bekymrer: Nu bliver Bytorv Horsens coronatest-sted

Annonce