Annonce
Udland

DF: EU-forfølgelse af Ungarn handler om migration

EU-parlamentarikerne Morten Messerschmidt (tv.) og Anders Vistisen mener, at EU-Parlamentet forfølger Ungarn på baggrund af landets migrationspolitik, ikke manglende respekt for EU's værdier.

Det handler om migrationspolitik, ikke om EU-værdier, når EU-Parlamentet er efter Ungarn, mener DF'ere.

Det er ikke på grund af brud på EU's værdier, at EU-Parlamentet vil have medlemslandene til at igangsætte den såkaldte atombombe-paragraf mod Ungarn.

Baggrunden er landets migrationspolitik, mener Anders Vistisen, der er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

- Vi ser det som et udtryk for, at man i EU er sur over landets migrationspolitik. Det er et politisk motiveret angreb mod en regering, som EU-eliten er uenig med, siger han.

- Vi synes, det er en farlig vej at gå ned ad.

Vistisen siger, at de beviser, EU mener at have mod Ungarn, også ville holde mod en række andre lande.

Her peger han især på lande i Syd- og Østeuropa.

Onsdag stemte EU-Parlamentet for en betænkning, der opfordrer EU's medlemslande til at indlede en artikel 7-sag mod Ungarn. Ungarn bryder EU-værdier såsom retsprincipper, lyder kritikken.

Artikel 7 kendes også som EU's atombombe-paragraf. Den gør det blandt andet muligt at fastslå, at der er fare for, at et EU-land groft overtræder grundlæggende rettigheder om demokratiske principper.

Artikel 7-proceduren kan i sidste ende betyde, at landet mister sin stemmeret.

Det kræver dog enighed fra alle medlemslande. Det er der ikke, da Polen støtter Ungarn.

Europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) er på linje med sin kollega.

- EU bruger de her såkaldte værdier, der ikke er klart definerede, til at gå efter dem, man ikke bryder sig om. Det er meget uskønt.

- Det er bekymrende, at EU-Parlamentet begynder at gøre sig til dommer. Det er ikke dets rolle. Det er en total sammenblanding af magtens tredeling, siger Morten Messerschmidt.

Margrete Auken, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, er omvendt meget tilfreds med onsdagens beslutning i parlamentet.

Hun giver ikke meget for DF'ernes kritik.

- Vi er meget stolte over beslutningen. Det handler slet ikke om migrationspolitik. Det handler om angreb på den uafhængige presse, domstolene og ngo'erne.

- Med beslutningen vil vi hele tiden have nogle i haserne på ungarerne. Samtidig er det en skarp advarsel til de lande, der også kunne tænke sig at blive fri for kritikere, siger Margrete Auken.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce