Annonce
Ikast-Brande

DF er klar med de første kandidater

DF holder først opstillingsmøde i maj men er ifølge borgmesterkandidat Simon Vanggaard (billedet) klar til at løfte sløret for, hvem nogle af kandidaterne på listen er. Pressefoto

Partiet har brugt tid på at arbejde med en politisk vision for Ikast-Brande Kommune - nu er man klar til at fortælle, hvem de første kandidater til kommunalvalget er

Ikast-Brande: Dansk Folkeparti i Ikast-Brande er ved at samle kandidater til kommunalvalget. En del andre partier og lister har allerede meldt ud, hvem de opstiller, men i DF har man valgt først at bruge tid på at arbejde med en vision 2030 for Ikast-Brande Kommune. Partiet holder opstillingsmøde den 8. maj på Hotel Dalgas i Brande, men man er nu klar til at fortælle om fire kandidater - hvoraf de tre førstnævnte arbejder på Siemens.

- Vi har arbejdet hårdt for at finde kandidater til byrådsvalget. Vi vil gerne kunne præsentere en række solide kandidater, og helst med forskellig alder, erhverv, geografi og køn. Vi er stadig på jagt efter kvindelige kandidater - og gerne en kandidat eller flere fra den nordøstlige del af kommunen, siger partiets borgmesterkandidat, Simon Vanggaard.

Den første kandidat er 59-årige Kurt Kristensen fra Brande. Han har været meget aktiv i foreningslivet omkring Brande IF. 42-årige Brian Korsgaard fra Ejstrupholm stiller også op. Han har arbejdet ihærdigt som frivillig i foreningslivet i Ejstrupholm i flere år. Den sidste Siemens-medarbejder på listen er Peder Fenger fra Ikast, der også stiller op til regionsrådsvalget.

Folketingskandidat Bo Sand Kristensen, Brande, stiller også op. Han er økonomichef hos Puratos i Vejle.

På listen er desuden 18-årige Morten Westfall fra Nr. Snede. Han går på HTX i Herning og er bestyrelsesmedlem i DFs lokalforening og næstformand i DFU Herning/Vestjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Odder For abonnenter

Forældre har fået nok: Vores børn er blevet ødelagt, fordi de ikke har fået den rette hjælp

Sport

Hedensted-spillere ramt af corona

Annonce