Annonce
Debat

DF'er efter byrådsmøde: Det sprogbrug og de beskyldninger fra Saliem Bader hører ingen steder hjemme

Ole Lund. Privatfoto

Læserbrev: Horsens Byråd havde 22. februar møde - "coronakorrekt" afholdt som web-møde.

Mødet blev ledet af den stedfortrædende borgmester Anders Boesen, som fik sig noget af en ilddåb som mødeleder for vores folkevalgte.

Indtil pkt. 6 omhandlende integration var tonen som sædvanlig god, men den blev pludselig meget grov, da socialdemokraten Saliem Bader sagde: "Er du racist eller hvad?" som følge af, at DF's Michael Nedersøe havde oplyst om den generelt dårlige integration, der er i vores land af muslimer, og at muslimske medborgere desværre udgør en stor andel i de kriminelle statistikker.

Nu er det så, at man som borger med eller uden politisk tilhørsforhold med rette kan sige:

Det sprogbrug og de beskyldninger fra Saliem Bader hører ingen steder hjemme og er uværdigt og groft krænkende overfor det enkelte byrådsmedlem, men også for hele byrådet og alle tilhørerne.

Stedfortrædende borgmester Andreas Boesen manede da også til, at der blev ført en hæderlig tone, men det fik desværre ikke Saliem Bader til at beklage sin dybt krænkende beskyldning og udtalelse.

Man kan så blot håbe på, at Saliem Bader bliver irettesat og adviseret om, at man som en selvfølge ikke fører sådant et sprogbrug og slet ikke på et offentligt byrådsmøde.


I DF er vi ikke racister, men vi er dybt bekymrede for den muslimske indflydelse på det danske samfund.

Ole Lund


I DF er vi ikke racister, men vi er dybt bekymrede for den muslimske indflydelse på det danske samfund.

Vi ser med bekymring på den stigende bandekriminalitet og terrorvirksomhed forårsaget af radikaliserede muslimer og særligt den manglende tolerance, der er for Danmark, danske værdier og retsprincipper, og vi ønsker ikke, at muslimske borgere på nogen måde skal have særstatus.

Jeg har meget svært ved at forstå, at muslimer, som kommer til vores land, så gerne vil deres egne regler og gerne indstifte Sharia-lovgivning. Hvorfor er man så flygtet fra sit hjemland, og hvorfor flygter man ikke hen, hvor lige netop de værdier, man som rettroende muslim har, nu også kan udleves, i stedet for at være en konstant urolig faktor i det danske samfund?

Vi har taget imod jer med åbne arme og vist jer tillid, tag nu for pokker at vise respekt og tak for alt det, I har modtaget.

Intet andet folkefærd har i den grad skabt splid i vores land, og når vi taler integration, så lad os tale om "elefanten i rummet", nemlig den muslimske integration eller rettere mangel på samme. Den integration har indtil nu slået grumme fejl.

Og nej, hverken jeg eller politikken hos DF er racistisk, men hamrende realistisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Billetkrav, indhegning og mange tusind færre gæster i år

Coronavirus

Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen: Får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Erhverv For abonnenter

God for 1,9 milliarder: Så meget tjente Michael Mortensen i 2020

Annonce