Annonce
Horsens

Det vil S have i budgettet: Børnehaver, bystrand og bybusser uden for bygrænsen

Langelinie er blevet et fantastisk sted, siger Andreas Boesen, gruppeformand for socialdemokraterne i byrådet i Horsens, som ønsker at bygge videre på successen og også undersøge muligheden for at lave en bystrand på den sydlige side af fjorden. Arkivfoto

Socialdemokraterne bygger videre på velfærd og udvikling i budgetudspil, der også indeholder overraskelser som ønske om bystrand på fjordens sydside og bybusser uden for bygrænsen.

Horsens: Personalet løber stærkt på plejecentre, i folkeskoler, børnehaver og vuggestuer. Derfor vil socialdemokraterne i Horsens Kommune gå til weekendens budgetforhandlinger for at få skabt to puljer, der skal sikre flere hænder til området.

- Det er vores ambition at frigøre 15 mio. kr. til ældre og handicappede samt psykiatri- og forebyggelsesområdet, fortæller partiets gruppeformand i byrådet, Andreas Boesen, som også vil finde 10 mio. kr. til at styrke dagtilbud og folkeskoler.

Det er ikke nye millioner, men penge, der skal findes ved at gennemgå hele budgettet.

10 nye akutpladser på Lindehøj, som er en mellemstation mellem sygehuset og hjemmet, står også på listen, ligesom der skal arbejdes for, at modtagere af hjemmehjælp får én kontaktperson, der koordinerer mad, medicin, indkøb, pårørende og har et særligt øje på borgeren i eget hjem.

Annonce

Socialdemokraternes budgetudspil

Ud over de omtalte punkter ønsker socialdemokraterne bl.a.:


  • Projekteringen af Ringvej Syd og opgradering af to spor på Schüttesvej sættes i gang i 2019.
  • Dialog med Vejdirektoratet om forbedring af motorvejstilslutningerne ved Horsens.
  • Undersøg behov og mulighed for Ringvej Nord.
  • Lav prøvelejlighed på Endelave, så folk kan prøve at bo på øen, inden beslutning om at flytte.
  • Renovering af svømmehal i Hovedgård.
  • Undersøg mulighed for 1-2 tunneller under Schüttesvej for at forbinde Bygholm Park og Bygholm Sø.
  • At Horsens går forrest i sortering og genanvendelse af plastik.
  • Undersøg muligheder for sprøjteforbud ved drikkevandsområder.
  • Strategi for intelligent skadedyrsbekæmpelse.

Bystrand til sydbyen

Naturoplevelser i nærområdet har også høj prioritet. Socialdemokraterne vil prioritere mindst to mio. kr. til at opgradere faciliteterne ved Husodde og afsætte midler til at gøre Langelinie mere handicapvenlig.

Men også beboerne i sydbyen og vestbyen skal sikres lokale rekreative områder.

I vestbyen ønsker gruppen at sætte gang i arbejdet med den grønne ring om Fængslet.

- Det skal være rekreative områder til glæde for beboerne i området og for arrangørerne af aktiviteter på Fængslet, forklarer Andreas Boesen.

I sydbyen ønsker partiet at skabe mere sammenhæng mellem de fire skov- og naturområder Boller Overskov, Klokkedal, Rold Skov og Boller Nedersko. Desuden vil gruppen kigge på muligheden for at anlægge en bynær strand og badebro i området ud til fjorden.

Og så skal der flere bænke op i naturen.

- Der er et ønske, jeg ofte hører, siger Andreas Boesen, og det ligger fint i tråd med ønsket om at gøre naturen tilgængelig for flere.

Bybusser til oplandet

S-gruppen er klar til at binde kommunen bedre sammen med den kollektive trafik ved at sætte bybusser ind mellem Horsens og Egebjerg, Lund, Gedved og Hatting.

Desuden vil partiet sætte Flextrafik og taxa ind i de store erhvervsområder kl. 16-06 alle ugens syv dage i samarbejde med Region Midtjyllands trafikselskab.

Og så skal der skub i supercykelstien mellem Hatting og Horsens, der skal lys på cykelstien fra Egebjerg til Gedved, og muligheden for at lave en cykelsti mellem Horsens-Hansted-Tvingstrup-Hovedgård langs banelegemet skal undersøges.

Nye børnehaver

Branding af Horsens i tæt samarbejde med relevante sparringspartnere står også på programmet. Det gælder Horsens som erhvervsby, jobby, studieby og bosætningsby. Og så skal der skrues op for branding af Horsens og Brædstrup som handelsbyer.

Der skal sikres pasning til de mange børn. Gruppen peger på Bygholm Bakker og Torsted som næste hjemsted for nye daginstitutioner - ud over den allerede planlagte på Campusgrunden.

Og på campusgrunden skal der arbejdes på at få en teknologihus med laboratorium og innovationsmiljø med fokus på digitale vækstteknologier og produktion - bl.a. i samarbejde med Aarhus Universitet.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce