Annonce
Udland

Det syvende lig er fundet i sag om seriemorder på Cypern

Yiannis Kourtoglou/Reuters
En 35-årig mand ledte politiet hen til liget af en seksårig pige, som han har tilstået at have dræbt.

Politiet på Cypern finder et syvende lig i sagen om seriemorderen, der har rystet landet.

Liget tilhører en seksårig pige og blev fundet på bunden af en sø ved byen Mitsero, skriver nyhedsbureauet AP.

Politiet mener, at liget er det syvende offer af en 35-årig tidligere militærmand fra Cypern. Den 35-årige har tilstået at have dræbt syv personer.

Manden ledte politiet hen til det sted i søen, hvor han sagde, at han havde smidt pigen i med en betonklods rundt om.

Efter noget tids søgen fandt dykkere liget af pigen.

I og med at manden kun har tilstået syv drab, forventer politiet ikke at finde flere lig i forbindelse med sagen.

Den 35-årige bliver regnet som Cyperns første seriemorder. Han havde været i kontakt med flere af sine ofre online på chatfora.

Politiet kom på sporet af den 35-årige, da politiet 14. april fandt liget af en 38-årig filippinsk kvinde, som politiet mener, er mor til den seksårige pige. Den 38-årige blev fundet i en oversvømmet mineskakt.

Politiet opdagede via online chatfora, at den 35-årige havde skrevet sammen med kvinden i over et halvt år.

Seks dage senere fandt politiet liget af en 28-årig filippinsk kvinde samme sted.

Drabene fandt sted i en periode på to og en halvt år. I september 2016 forsvandt en 36-årig rumænsk kvinde med sin otteårig datter.

Deres lig blev fundet i en kuffert på bunden af en giftig sø ved en anden mine.

Noget tid efter fandt politiet liget af en nepalesisk kvinde i en brønd.

Den 35-årige mand skal for retten fredag.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce