Annonce
Horsens

Det skal være slut med at spænde pykiatriske patienter fast med bælter og remme

- Vi arbejder på, at afsnittet skal være et rart og trygt sted at komme, hvor man bliver mødt med empati. Man skal opleve, at her får man hjælp, når man har brug for det, siger overlæge Georg Haahr Gouliaev. Har man den oplevelse, er det nemmere at kontakte afdelingen, inden man bliver så syg, at det kan ende med bæltefiksering. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Arbejdet med at gøre fiksering af patienter i bælter og remme til fortid har fået højeste prioritet på det lukkede afsnit i Regionspsykiatrien i Horsens, O2. Og indsatsen virker.

Horsens: Antallet af patienter, der fikseres med bælte eller remme, skal halveres inden 2020. Det er kravet til landets psykiatriske afdelinger. I Regionspsykiatrien Horsens arbejdes der målrettet med at nå målet, og det virker. De seneste tre måneder har bælter og remme været brugt fire gange. Til sammenligning blev fikseringer brug tæt på 250 gange fra januar til midt i august. En periode hvor en enkelt patient blev fikseret omkring 100 gange.

Arbejdet har været i gang i længere tid. I Horsens svarer regeringens krav til, at antallet af patienter, der fikseres med bælte eller remme, skal gå fra 60 til 30 patienter om året.

Fikseringer bruges, når en person er farlig for sig selv eller andre. Ofte fordi en person er ekstremt selvskadende.

Siden sommerferien er der sat ekstra turbo på indsatsen.

Målet er, at patienterne kommer ind på sygehuset, inden de bliver så syge, at de mister den sidste grad af selvkontrol. Og under indlæggelsen gælder det om at sætte alle andre muligheder end tvang i spil.

Når man fikserer et menneske, fratager man det enhver mulighed for at handle. Det kan give psykiske sår på sjælen.

Lis Eriksen, afdelingssygeplejerske O2

Mindre tvang i psykiatrien

I 2020 skal antallet af borgere, som i løbet af et år bliver fikseret i et bælte i psykiatrien, være halveret.I Horsens betyder det, at tallet skal ned fra 60 til 30 patienter. I 2016 blev 56 patienter på den lokale psykiatriske afdeling holdt fast i bælte. Som regel for at hindre selvskadende patienter i at gøre alvorlig skade på sig selv eller for at hindre aggressive patienter i at gøre skade på andre - eller sig selv.Hver enkelt af de 56 patienter kan have været fikseret få eller mange gange.

Positive forventninger

Der arbejdes på mange fronter.

- Vi arbejder på, at afsnittet skal være et rart og trygt sted at komme, hvor man bliver mødt med empati. Man skal opleve, at her får man hjælp, når man har brug for det, siger overlæge Georg Haahr Gouliaev.

Den oplevelse skal være med til at sikre, at patienter henvender sig, mens de stadig har en grad af selvkontrol, så fastholdelse i bælter og remme ikke er eneste metode til at sikre den syges og andres sikkerhed.

- Folk skal have positive forventninger, når de banker på vores dør og skal mødes med et, "hvad kan vi gøre for dig", siger Georg Haahr Gouliaev.

Inddrager patienter

- Vi har haft samtaler med en gruppe patienter, der kan komme i sådan en situation og snakket om, hvad han eller hun gerne vil have, vi gør i situation. Nogle oplever bæltefiksering som et godt middel. Vi holder fast i, at vi vil hjælpe - men med andre metoder. Og det fastholder vi i samtalen, forklarer Georg Haahr Gouliaev.

- Seks-ti patienter har fået en brugerstyret seng. Det betyder, at de kan ringe direkte til afdelingen og sige, "jeg har brug for at være hos jer". Så står der en seng klar til dem, uden at de skal visiteres via lægen eller skadestuen.

På den måde forebygger man tilspidsede situationer, hvor tvang kan blive nødvendigt.

En anden konkret indsats er en god kobling til den ambulante behandling, så akutteamet hurtigt tager hånd om en patient, hvis han eller hun stopper med at tage sin medicin.

En hjælp kan også være, at potentielle patienter kan komme på en rundvisning på afdelingen og blive kendt med stedet, så den bliver positiv at tænke på, så man "tør" komme, inden det bliver med tvang.

Ro via sanserne

Før man kommer op i det røde felt, er der mange andre metoder, der kan bruges til at skabe en vis indre ro. Dem er der sat fokus på at sætte i spil.

- Vi møder patienterne på en ny måde, så de kan bevare en grad af selvkontrol og ro. Bl.a. ved at flytte ressourcer til det første døgn under indlæggelse, så patienten oplever det som trygge rammer.

Målet er at give ro på det, der løber løbsk inden i.

- Patienten kan måske ikke nås med sprog men ved at stimulere sanserne. Det kan være massage, fodbad - eller nogle gange skal man måske sidde og rokke sammen med patienten. Der er en bred pallette, og vi er begyndt at gøre mange ting anderledes, siger afdelingssygeplejerske Lis Eriksen.

Vendt op og ned på "plejer"

- Vi har gennemgået en række af de regler, som nye patienter før blev mødt med, og måden vi fortalte om dem på. Regler som kunne give konflikter og vrede. F.eks. fik patienterne at vide, at de ikke måtte tale i mobiltelefon på gangene. I dag siger vi, at man gerne må tale i mobiltelefon, det foregår bare på deres værelse, forklarer Lis Eriksen.

Og sådan er reglerne blevet gennemgået. Nogle er luget ud, andre er vendt, så de bliver leveret positivt og dermed ikke lægger op til konflikt i samme grad som tidligere.

En gang om ugen samles patienter og personale på afsnittet til fælles morgenmad, hvor der hyggesnakkes en halv times tid, inden der kommer en dagsorden, hvor alle involveres i en fælles snak om, hvordan man sikrer en god tone på afsnittet.

- Vi lærer hinanden at kende på en anden måde, og interesserer os for patienterne som personer og mennesker. Det giver en anden stemning, siger Lis Eriksen.

Den overvejende tilbagemelding fra patienterne om den fælles morgenmad er positiv.

- For nylig udskrev jeg en mand, som sagde, han var så rørt over den empati, han havde mødt på afdelingen. Måske fordi han aldrig havde været sådan et sted før, tilføjede han. Det var sødt sagt, og det er den oplevelse, vi kæmper for, at vores patienter får, siger Georg Haahr Gouliaev.

En bedre behandling

Det er ikke nyt at arbejde med at få antallet af bæltefikseringer ned.

- Det afgørende er, at vi har givet det førsteprioritet. At vi sætter alt ind på at få tallet ned, siger Georg Haahr Gouliaev.

Ikke bare for at komme i mål, men for at give patienten en bedre behandling.

- Når man fikserer et menneske, fratager man det enhver mulighed for at handle. Det kan give psykiske sår på sjælen, siger Lis Eriksen.

Lykkes det til gengæld at nå patienten, inden det kommer så vidt, kan der findes ind til uanede ressourcer hos den enkelte, og man kommer hurtigere ud af den fastlåste situation uden at ende i en potentiel traumatisk oplevelse.

Og som de begge understreger, er det en balancegang, hvor der ikke må gås på kompromis med patientens eller andres sikkerhed. Men det er til patientens bedste.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Horsens

Syg vildhest ved Nørrestrand er nu blevet aflivet

Annonce