Annonce
Debat

Det skal være nemmere for familierne at bestemme selv

Debat: Det er dejligt – og besværligt – at få børn. Glæderne er store og bekymringerne mange. Det tror jeg, de fleste forældre kan skrive under på. En af de store glæder i mit liv har været, at jeg gik hjemme med mine børn, da de var helt små. Det valg har jeg aldrig nogensinde fortrudt. Det var det helt rigtige valg for min familie.

Og det leder mig frem til min pointe med dette indlæg: Vi skal give familierne bedre muligheder for at træffe det valg, der er det helt rigtige for dem. Det synes jeg, bør være en hjørnesten i den familiepolitik, der føres her i landet.

Vi har det godt her i Danmark, men alligevel er mange af os stressede. Det er langt fra altid let at få en hverdag med familie, karriere, uddannelse, fritidsinteresser og så videre til at hænge sammen. De fleste af os kender sikkert presset for at leve det ”perfekte” liv. Det er et pres, vi i høj grad påfører os selv, selvom vi inderst inde godt ved, at det perfekte liv ikke findes.

Og det er jo ikke noget, vi bare med et snuptag herinde fra Christiansborg kan lave om på. Selvfølgelig ikke. Men der er helt klart ting, vi kan gøre for at give familierne bedre vilkår. Det handler bl.a. om at sikre mere uddannet personale til at tage sig af vores børn, når de er i daginstitution.

Men det handler også om at skabe bedre rammer for familierne, så man får større frihed til selv at bestemme mere. Jeg er sikker på, at mange forældre godt kunne tænke sig, at én af dem kunne gå hjemme, mens børnene er helt små. Men det er jo ikke nødvendigvis det rigtige valg for alle familier. Og det har jeg fuld respekt for. Og jeg har naturligvis også forståelse for, at familiens økonomi skal hænge sammen. Absolut.

Det er derfor opgaven for os politikere først og fremmest er at skabe rammerne. Så må familierne selv fylde dem ud.

Bedre rammer handler om regler og økonomi. Vi skal finde ud af, hvordan vi gør daginstitutionerne bedre. Vi skal droppe planerne om øremærket barsel. Forældre kan sagtens selv finde ud af at fordele barselsperioden imellem sig. Og, hvis det stod til mig, skal vi også finde ud af, hvordan vi giver forældre bedre muligheder for at blive hjemme i børnenes første leveår. Det kunne måske være ved at give et højere beskæftigelsesbidrag til forældre, der selv tager sig af børnepasningen?

Et øget beskæftigelsesfradrag ville også have den fordel, at det kan give forældre mulighed for at få familie- og arbejdsliv til at hænge bedre sammen, uden at det samtidig bliver en blankocheck, der kommer til at finansiere, at indvandrere, der aldrig har været i nærheden af arbejdsmarkedet, kan få råd til endnu større børneflokke.

Annonce
Pia Kjærsgaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Læserbrev

Et elektrisk løbehjul er ikke legetøj

Læserbrev: Det’ sørme, det’ sandt - december! En tid for brunkager, Lucia-optog og ikke mindst julegaveindkøb. Vi giver gaverne med de bedste intentioner, men der er alligevel grund til at tygge en ekstra gang på småkagen, før vi trykker "køb" på hjemmesiden eller kører dankortet gennem maskinen nede i butikken. Det gælder særligt for en type af særdeles populære gaver. Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at det fra 17. januar 2019 skulle være muligt at køre på elektriske løbehjul på cykelstierne. Det er en forsøgsordning, som mange har taget til sig, og mange børn ønsker sig brændende at komme lidt hurtigere til skole eller fritidsinteresser. Det elektriske løbehjul er et alternativt transporttilbud, som vi følger med stor opmærksomhed fra politisk side; netop fordi det fortsat er en forsøgsordning, som vi skal evaluere efter nytår. Forsøgsordningen har nu varet i knap et år, men jeg oplever, at der stadig er stor usikkerhed om reglerne for brugen af elektriske løbehjul. Føreren af det elektriske løbehjul skal køre på cykelstien - ikke på fortovet eller imod kørselsretningen på kørebanen, som nogle brugere åbenbart tror. Der må kun være én bruger på et løbehjul, og nej, man må selvfølgelig heller ikke køre i spirituspåvirket tilstand. Det gælder for alle vores transportmidler, og derfor er løbehjulet ingen undtagelse. Det fører mig til reglen, som man særligt i julegavesæsonen skal have for øje: Føreren af det elektriske løbehjul skal være fyldt 15 år. Hvis man ikke er 15 år, må man kun køre på det elektriske løbehjul, hvis en voksen ledsager overvåger kørslen. Hvis man ikke har en voksen med, er det kun tilladt at køre på særligt skiltede lege- og opholdsområder; og vel at mærke fortsat kun med en enkelt bruger på løbehjulet ad gangen. Som forælder, bedsteforælder eller søskende vil man gerne glæde sine nærmeste og give dem det, de ønsker sig, men hvis det i dette tilfælde er et elektrisk løbehjul, der skal bruges til at køre i skole, så gør man klogt i at foreslå alternative julegaver, for det er som nævnt ikke tilladt at køre alene på offentlig vej, før man er fyldt 15 år. Vi afventer fortsat Færdselsstyrelsens evaluering af forsøgsordningen for elektriske løbehjul, som lander på mit bord i det nye år. Jeg vil derfor vente med at udtale mig om, hvordan reglerne for de elektriske løbehjul ser ud i 2020 og fremefter, men én ting er sikker: Jeg vil ikke lempe lovgivningen, når det kommer til aldersgrænsen. Et elektrisk løbehjul er ikke et legetøj. Det er et motoriseret transportmiddel, som man skal have en vis alder for at kunne håndtere. Jeg håber derfor, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man pakker et elektrisk løbehjul ind til husets yngste beboere.

Annonce