Annonce
Horsens

Det ser ud til at være en god forretning, at Region Midtjylland har valgt selv at køre ambulancer

60 procent af ambulancerne i Region Midtjylland vil fra december i år blive kørt af regionens egne reddere. Foto: Kim Haugaard
Et første kig på økonomien, efter at Region Midtjylland selv har overtaget 60 procent af alle ambulancer, viser, at det økonomisk set var en god idé. Hjemtagelsen af ambulancedriften skulle forventeligt give en besparelse på årligt 11,6 millioner kroner de første 10 år, og det ser ud til at holde.

Regionen: Der har, som det udtrykkes af Præhospitalet, været fordyrende sving på vejen, men besparelsen på 116 millioner kroner over de næste 10 år ser ud til at holde.

Det er konklusionen i en test af økonomien i ambulancedriften, efter at Region Midtjylland har hjemtaget 60 procent af den. Beslutningen blev taget dels for at sikre fortsat konkurrence på området, hvor Falck hidtil har været dominerende, dels for at spare penge.

Og økonomer fra Præhospitalet vurderer altså, at man på sigt vil opnå den forventede besparelse på årligt 11,6 millioner kroner i gennemsnit i løbet af de første 10 år.

Annonce

Økonomitjekket og dets resultat vil blive præsenteret for medlemmerne af hospitalsudvalget ved dets næste ordinære møde mandag 13. september.

Armene nede lidt endnu

Allerede i 2018 og 2019 hjemtog regionen fem akutlægebiler og tre ambulancer. Men i 2020 besluttede regionsrådet den store hjemtagelse. De første beredskaber i den sammenhæng blev taget hjem i begyndelsen af 2021, og det er kun denne spæde start, der er kigget på. Datagrundlaget er således spinkelt, men efter administrationens bedste skøn kommer besparelsen til at holde.

- Vi har været spændt på at få en status. Selvom vi kun har været i gang i kort tid, er det vigtigt for os at følge det tæt. Det er jo en ny og stor opgave for os med mange usikkerheder, siger formand for hospitalsudvalget, Henrik Gottlieb Hansen (S).

Selv om alt foreløbig altså tyder på, at forventningerne til besbesparelser vil holde stik, vil udvalgsformanden vente med at stikke armene i vejret i begejstring, indtil hjemtagelsen har stået på i længere tid, og der er mere erfaring at bygge på.

Annonce

Den snoede vej

De fordyrende sving, som er nævnt i indledningen, tæller både etableringsomkostninger og driftsomkostninger på nogle områder.

Vi har været spændt på at få en status. Selvom vi kun har været i gang i kort tid, er det vigtigt for os at følge det tæt. Det er jo en ny og stor opgave for os med mange usikkerheder.

Henrik Gottlieb Hansen, formand for hospitalsudvalget (S)

Først og fremmest en ny base for ambulancepersonalet i Herning har været dyrere end forventet. Derudover er der ansat flere ambulancereddere i opstarten end forudsat.

- Vi har villet være 110 pct. sikre på, at vi havde mandskab nok til at køre ambulancerne i opstartsperioden, hvor også corona spillede ind med øget risiko for sygefravær. Vi er allerede blevet meget bedre, og regner med, vi finder den rigtige balance for det nødvendige mandskab inden for det næste halve år, siger direktør i Præhospitalet, Henning Voss.

Ambulancedrift i Region Midt

• Frem til 2018 blev al ambulancekørsel, akutlægebiler og sygetransport udført af private leverandører, først og fremmest Falck, Responce og Samsø Redningskorps.

• Frem til foråret 2021 har Region Midtjylland kun hjemtaget få beredskaber. Men i 2020 vedtog regionsrådet ad to omgange at hjemtage i alt 60 procent af ambulancedriften, alle akutlægebiler samt fem liggende/hvilende sygetransporter i løbet af 2021.

• Hjemtagelsen i 2021 kører ad to omgange:  Første halvdel blev hjemtaget i februar, marts og april 2021

• Sidste halvdel bliver hjemtaget til december 2021

Når det gælder driften, forventes udgiften til paramedicinere og uddannelse af ambulancepersonalet at koste mere i de første år end beregnet. Blandt andet fordi Præhospitalet har valgt at satse på en hurtigere kompetenceudvikling og uddannelse af personalet, end det var forudsat.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce