Annonce
Horsens

Det regner hele tiden i Horsens - eller gør det?

Lørdag 16. november var det hidtil vådeste døgn i november. Her faldt der ifølge DMI 12,6 millimeter regn over Horsens. Arkivfoto: Martin Ravn
Der har kun været et enkelt døgn i denne måned, hvor der ikke faldt regn over Horsens, og efteråret har været rekordvådt i hele landet.

Horsens: Det regner hele tiden. Eller gør det?

Vi har kigget i DMI's vejrarkiv i perioden 2011-2019, hvor man blandt andet kan se hvor meget regn, der er faldet i Horsens.

Og der er noget om snakken i denne november måned.

Indtil videre har vi kun oplevet ét eneste døgn uden regn i november i år, så billedet af at "det regner hele tiden" har bestemt noget på sig.

Men der er alligevel lang vej til en ny regnsvejsrekord for november. Den ligger tilbage i 2015, da der faldt hele 130,6 millimeter regn i efterårsmåneden, hvilket er usædvanligt højt. 2015 snupper også rekorden som det mest regnfulde år siden 2011. Et år, da der faldt 962,3 millimeter regn over Horsens.

I Horsens er status fredag 22. november 2019, at der er faldet 63,5 millimeter regn i denne måned. Altså næsten præcis halvt så meget som i rekordmåneden for fire år siden. Men der er til gengæld stadig en uge til at indhente rekorden.

Annonce

Et vådt efterår

Er november så den måned, hvor der er faldet mest regn i løbet af 2019?

Her er svaret nej.

Årets vådeste måned var september, da der faldt 143,6 millimeter regn over Horsens, men perioden august, september og oktober var klart den vådeste periode på året, hvor der faldt mellem 91,5 og 143,6 millimeter regn hver måneder. Til sammenligning faldt der kun 12,8 millimeter regn over Horsens i årets tørreste måned, som var juni.

DMI, som har kigget endnu længere tilbage i tiden, varsler et rekordvådt efterår i det ganske land. Torsdag manglede der kun en millimeter vand fra oven, før det tidligere rekord fra 1967 er slået. Og dermed er den rekord vel nærmest hjemme.

Så ja, det er et usædvanligt vådt efterår, der snart er ved vejs ende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Sjællænder taget for spritkørsel i Horsens

Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce