Annonce
Erhverv

Det Ny Kronborg lever op til sit navn: Indehavere bruger nedlukning på at istandsætte restauranten - og ordrebogen lider langt fra

Ejer af Det Ny Kronborg, Kenneth Duevig, bruger også nuværende nedlukning på at renovere sit spisested - fornyelser, han ikke kunne have foretaget, hvis stedet havde været åbent, siger han. Indehaveren savner dog en klar udmelding fra regeringen, så der ikke hersker uvished om, hvornår han igen må åbne sin restaurant. Foto: Mads Dalegaard
Der er helt lukket for madtilbud hos indehavere af Det Ny Kronborg, Bente og Kenneth Duevig. Alligevel er de positive, og det har de - efter ordrebogen at dømme - også alt mulig grund til at være.

Horsens: Siden januar har Det Ny Kronborg holdt helt lukket.

Det takeaway-tilbud, man i foråret 2020 tilbød på fredage og lørdage, blev droppet i maj 2020. Det viste sig ikke at være tilstrækkeligt i forhold til det, spisestedet har slået sig an på -  selskaber og catering.

Det fortæller Kenneth Duevig, der trods nedlukning alligevel har temmelig meget at se til.

Annonce

Fest-bookinger tikker nemlig ind lige for tiden og det i et sådant omfang, forklarer han, at restauratøren trods den nuværende nedlukning er ganske fortrøstningsfuld.

- Jeg har modtaget bookinger til mange dage resten af året, og der er også mange næste år. Derudover er der konfirmationer i ordrebogen frem til 2024, og jeg har også allerede booket de første fire julefrokoster, siger Kenneth Duevig.

Han fortæller, at mange kunder desuden har ombooket de fester, som de ikke har kunnet holde på grund af forsamlingsforbud og nedlukning.

Renoverer videre

I de her dage er han fortsat i fuld gang med at færdig-renovere/for-ny sit spisested.

Første store del af renoveringen i lokalet ud mod Løwenørnsgade blev færdig under første nedlukning. Lige nu bliver der malet i samtlige øvrige lokaler. Stedets kølerum er ved at blive sat i stand, og et halvtag i den nye restaurant-del er fjernet. Der er rokeret om for at skabe mere plads til runde borde, som, ifølge Kenneth Duevig, en del bryllupspar ønsker det.

Under første nedlukning renoverede Kenneth og Bente Duevig lokalet ud mod Løwenørnsgade. Foto: Mads Dalegaard

- Det er rart at have noget at lave og at kunne udnytte tiden. Havde vi åbent, kunne vi ikke have renoveret på den her gennemgribende måde, siger han.

Kenneth Duevig lægger dog ikke skjul på, at nedlukningen koster ham og hans medkompagnon, hustruen Bente Duevig, penge hver eneste måned. Han er derfor, forklarer han, lettet over at være en af de "gamle" aktører i branchen med lidt opsparing til at kunne stå imod med.

- Ellers kunne det her virkelig have været en økonomisk meget drøj omgang, vurderer han.

Annonce

Fald på 30 procent

Kenneth Duevig forklarer, at efteråret 2020 gik godt med meget at lave.

- Det var dejligt, vi måtte åbne igen oven på et sløv forår.

- Men i takt med at forsamlingsforbuddet på 10 satte ind, gik det hårdt ud over de  julefrokoster, der var booket. Alle større firmaer aflyste, og vi landede blot små ordrer. Det resulterede i et fald i omsætningen på omkring 30 procent i december, som plejer at være en stor måned for os, fortæller han.

Privat har Kenneth og Bente Duevig to tvillingedrenge på ni år, som de også har skullet hjemmeundervise.

- Der har skam været rigeligt at lave privat også, siger Kenneth Duevig.

Foruden restaurant-renoveringen har han også fået lavet nye jule- og selskabsbrochure og et nyt menukort med det, han uden at ville løfte sløret for retterne kalder, "mere spændende gastronomi-mad".

- Den nye linje er faktisk også det, der gør, at takeaway ikke gik i spænd med den retning, vi gerne vil have hos os. Derudover har vi slet ikke rammerne til at køre takeaway. Når man ikke er vant til det, er det svært at tjene penge på det. Vi ville mangle folk, som jo er hjemsendt, og der skal virkelig meget til, før det bliver rentabelt - bare indkøb af den rette emballage er en betydelig omkostning, som vi derefter jo ikke ville kunne bruge til noget, siger han.

Annonce

Trænger til en udmelding

Selvom der er nok at se til, savner han en udsigt til genåbning.

- Vi savner en klar udmelding fra regeringen, så vi har noget at se frem til og ikke mindst arbejde hen imod.

Det fulde tab af nedluknings-perioderne har han endnu ikke opgjort, og han vil ej heller tænke nærmere over det lige nu, lyder det fra manden, som synes at have sin helt egen måde at bryde nedlukning og svære tider med optimisme:

- Bente og jeg er sindrige jyder. Der er generelt ikke så meget likviditet i branchen, som jeg ser det. Derfor bør man, hvis det er muligt, altid sørge for at lægge lidt til side til trange tider.

- Sådan kommer vi igennem på en udramatisk måde. Jeg tror, folk har meget brug for at kunne se frem til en fest. De har tillid til, vi åbner igen, og det er godt, for selvfølgelig klarer vi nedlukningen. Vi er en god og stabil forretning, siger Kenneth Duevig, der har ejet Det Ny Kronborg siden 2005, hvor han her købte sin første andel af Det Ny Kronborg, som han og hustru Bente Duevig overtog sammen i 2018.

Det Ny Kronborg har tre fastansatte, heraf to fuldtid og en del tid, samt løsarbejdere. Kenneth og hustru Bente Duevig ejer restaurant-bygningen samt tre tilstødende lejligheder, hvoraf den ene i disse måneder også er ved at blive istandsat.


Jeg tror, folk har meget brug for at kunne se frem til en fest. De har tillid til, vi åbner igen, og det er godt, for selvfølgelig klarer vi nedlukningen. Vi er en god og stabil forretning.

Kenneth Duevig


Under nuværende nedlukning er samtlige vægge på Det Ny Kronborg blevet malet. Generelt har renoveringen af spisestedet været så omfattende, at det, ifølge Kenneth Duevig, kun har kunnet lade sig gøre, fordi stedet er lukket for gæster. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Horsens For abonnenter

Daniel svæver hen over byen - og når det ikke blæser nok, har han selv vind med på ryggen

Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bageri måtte vente i 11 måneder på et forventeligt nej fra en offentlig myndighed

Horsens For abonnenter

Flere partier er bekymrede over stort antal dispensationer i byggesag fra sydbyen: V opfordrer borgmester til at gribe ind

Horsens

Længere kø på motorvejen: Bil gled i spildt olie og kørte galt

Horsens

20-årig bilist mistede pludselig kontrollen på Havneallé - både hus og bil beskadiget

Hedensted

Tårnby og København har en bedre natur end Hedensted: Kommunen er i bund på biodiversitet

Horsens For abonnenter

Årets højdepunkt venter for Horsens-skib: Halifax-bombefly fra krigen skal op fra havets dyb

Horsens

Gravsten viklet ind i afspærringstape: Det handler om sikkerhed for gæsterne på kirkegården

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Vejdirektoratet hæver hastigheden på motorvejen: Her må du fremover køre 130 km/t

Sport

Mens du sov: Ro-duo vinder OL-bronze og fordobler dansk medaljehøst

Horsens

Kvikt vidne slog alarm - få minutter senere var formodede dieseltyve fanget

Odder For abonnenter

Efter 71 år uden hovedbygning: Godsejer vil genopføre Rathlousdal ved Odder

Sport

Anne-Marie Rindom vandt 8. sejlads: Hendes værste konkurrent er uden medaljechance

Annonce