Annonce
Horsens

Det mener læserne: Er det okay ikke at svare på en invitation på Facebook?

Hvorfor svarer I ikke, når jeg via Facebook inviterer på gløgg, lød det på TV 2 i den forløbne uge. Vi har spurgt, om en invitation på sociale medier betyder det samme som en pr. brev eller telefon. Foto: Colourbox

Horsens: Hvorfor er der 126, der ikke har svaret på min gløgg-invitation på Facebook? Sådan lød det på i B.T. og på TV 2 i denne uge.

Er en invitation på sociale medier lige så forpligtende som en invitation pr. brev eller telefon?

Vi har spurgt Horsens Folkeblads følgere på Facebook, og her er en række af svarene:

Annonce

Asger Frisgård:

Personligt skelner jeg først mellem begivenheder, der er lavet for sjov ("Storm Area 51" osv.), hvor jeg godt kan finde på at melde mig til uden at have nogen intention om at dukke op. I den anden gruppe findes alle andre arrangementer, hvor jeg først melder mig til, når jeg har tjekket kalenderen og sat det i denne, og hvis jeg er i tvivl, markerer jeg mig som interesseret, indtil jeg eventuelt tilmelder mig. Omvendt framelder jeg mig også fra begivenheder, jeg er er nødt til at droppe. Som det vist fremgår, synes jeg, at det er vigtigt at stå ved sit valg og melde fra igen ved forhindringer - præcis som i den fysiske verden.

Lotte Amalie Rasmussen:

Det er useriøst og totalt upersonligt at invitere 450 mennesker til et gløgg-arrangement. Har hun slet ikke overvejet, hvilke signaler hun sender, når hun inviterer revl og krat til en begivenhed?

Heidi Kyhn Nielsen:

Det burde den være, men mange ser den desværre ikke som en lige så "alvorlig" tilkendegivelse af, at man deltager i et arrangement. Jeg har både oplevet gange, hvor det fungerede, og hvor det ikke gjorde.

Lone Grønnemark:

Nej, den er ikke så forpligtende som en personlig invitation, men uanset hvor den kommer, kan man da svare ja tak eller nej tak.

Charlotte Søndberg:

Jeg mener, at en invitation på de sociale medier er så upersonlig, som den kan blive. Man kan vel ringe til folk endnu?

Marianne Thuesen:

En invitation på Facebook er så upersonlig. Tænk at man ikke orker at sende en mail. Det tager nogenlunde samme tid, men gør en stor forskel.

Kathrine Jensen:

Nej. Man inviterer i flæng på Facebook og næppe med samme "mådehold" som via brev eller telefon. Og hvorfor så ikke bare invitere pr. telefon?

Lone Birkmann Nielsen:

Aldrig. Det kan ikke blive mere upersonligt.

Hans Ebbesen:

Der er folk, der ikke åbner Facebook ret tit eller aldrig - specielt unge mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Farvel til et stykke dansk industrihistorie: Kommunens største virksomhed skifter navnet ud efter 140 år

Leder For abonnenter

Leder: Tre broprojekter kæmper om politikernes gunst

En bro fra Kalundborg til Hou over Samsø? En ny Lillebæltsbro, enten ved siden af den gamle eller måske som en forbindelse fra Bogense til Juelsminde? Eller hvad med en bro fra Faaborg på Fyn til Als? Visionerne om nye broer, der kan forbinde Vest- og Østdanmark er mange. Og for mange til, at de alle kan blive til virkelighed. Groft sagt er der tre store bro-ønsker: en Kattegatbro, en ny Lillebæltsbro og en Als-Fyn-forbindelse. To af dem kan komme til at sætte meget markante aftryk i Østjylland. De seneste dage har regionsrådsformand i Syddanmark Stephanie Lose (V) gjort sig til talsmand for, at der er brug for en samlet analyse af de tre bro-ønsker. Det er såmænd ikke første gang, hun ytrer den holdning. Det gjorde hun også i efteråret. Men det gør ikke hendes budskab mindre vigtigt eller aktuelt. Det er sindssygt vigtigt, at politikerne på Christiansborg får en analyse, der tager højde for alle tre broprojekter. For ”det kan ikke undgås, at de påvirker hinanden. Det er store projekter, og derfor giver det mening at se det i en sammenhæng,” som Stephanie Lose siger. Og uden en samlet analyse er det yderst svært at gennemskue, hvad der er den bedste løsning. Der er så mange ting, der skal tages i betragtning: nuværende og fremtidige trafikbehov, hensyn til miljøet, påvirkning af natur og boligområder, økonomi, holdbarhed osv. Samtidig er der meget stærke interessegrupper, der - oftest funderet i en geografisk tilknytning - arbejder ihærdigt for én bestemt løsning. Ud fra devisen, at det handler om at råbe op, hvis man vil have indflydelse. Det er godt og demokratisk, men de, der skal træffe beslutningen, har brug for at blive klædt på til at kunne se mere end de forskellige lokale behov for en bro. De skal have et overblik. Umiddelbart synes jeg, at en ny Kattegatforbindelse lyder attraktiv. Men det vil blive en meget dyr bro, så kan vi for de samme eller færre penge få en anden trafikal løsning, der er bedre? Jeg ved det ikke. Men det skal politikerne helst vide, inden de skal beslutte sig. Så kom med den analyse.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];