Annonce
Danmark

Det mener erhvervlivet også om den nye regeringsaftale

Thomas Visti, adm. direktør for Mobile Industrial Robots. Arkivfoto: Victoria Mørk Madsen

Thomas Visti, adm. dirkektør, Mobile Industrial Robots

- Nu er aftalen ikke super konkret på alle emner, så der er selvfølgelig områder, der kunne udspecificeres mere – så som hvordan vi sikrer nok arbejdskraft i fremtiden. De medarbejdergrupper, som vores industri typisk mangler, er normalt ikke dem, som man bare lige kan opkvalificere fra ufaglært – hvilket er et tiltag, som bl.a. bliver nævnt i aftalen. Derfor skal der kigges på både pipelinen af unge, som kommer fra uddannelserne samt muligheden for at få den nødvendige udenlandske ekspertise trukket til landet. Vi oplever ikke en udpræget mangel på kvalificerede ansøgere til vores mere almindelige stillinger, men på de mere teknisk tunge stillinger, hvor vi også gerne vil have medarbejdere med en vis erfaring, er vi bestemt udfordret af et meget begrænset ansøgerfelt.

Annonce
Mikkel Christoffersen, talsmand for Robotics Alliance og direktør hos Odense Robotics. Pr-foto

Mikkel Christoffersen, talsmand for Robotics Alliance og direktør for Odense Robotics

- Det er stadig meget tidligt at sige noget om, hvordan aftalen vil påvirke virksomheders rammevilkår, men det er super positivt, at regeringsgrundlaget sætter fokus på, at virksomheder skal have nogle gode vilkår, og vi kan se, at i robotindustrien er der en enorm vækst. Der er godt 8.500 medarbejdere i robotbranchen, og der er potentiale til at nå 25.000 ansatte i 2025. Arbejdskraften er en stor udfordring, så hvis vi skal præstere en vækst, så er der behov for større fokus. Det er vigtigt at have få barriere til at tiltrække folk fra udlandet, og vi ser frem til at se noget mere konkret for at kunne få mere international arbejdskraft. Forskningsmiljøerne skal udvikles for at kunne følge med og holde os konkurrencedygtige.

Morten Pilgaard Rasmussen, chef for Offshore Technology, Siemens Gamesa

- Vi synes, at det er et flot og ambitiøst udgangspunkt, som prioriterer en lang række områder, der er af stor betydning for os som virksomhed. Ud over elementer som strategier for udnyttelsen af Nordsøens kæmpe vindressourcer og elektrificering af samfundet, er vi glade for at se et fokus på at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Selvom vindindustrien i dag er blevet global, er det stadig i høj grad fra Danmark, at industrien udvikles, og det kræver, at vi hele tiden holder os i front. Alene i vores danske afdeling for teknologiudvikling sidder der ingeniører med mere end 70 nationaliteter, og vores virksomheds succes afhænger blandt andet af vores evne til at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere fra hele verden.

Morten Pilgaard Rasmussen, chef for Offshore Technology, Siemens Gamesa. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnerettigheder fejret i Hedensted

Debat

Debat: Karen Blixen som fransk kok

Mange husker Blixens franske mesterkok Babette. At forfatterinden også selv var en dygtig kok, har været en velbevaret hemmelighed - lige indtil kogebogen fra hendes læretid hos en fransk kok dukkede op. At Karen Blixen kunne noget med mad og vin ved de fleste fra "Babettes gæstebud". Fortællingen handler om den kvindelige køkkenchef, der vinder den store lotterigevinst og efterfølgende bruger alle pengene på ét måltid, som hun serverer for menigheden i en lille norsk by, hvor hun er i huset hos to puritanske provstedøtre. Hvis vi regner kuvertprisen ud i dag, svarer det til i omegnen af 25.000 kroner Undersøger man Babettes menu nærmere, er det indlysende, at den fiktive køkkenchef er en stor gastronom, men det er lige så klart, at Blixen for at skabe en sådan figur, selv måtte besidde en dyb viden om vin og mad. Spoler vi tiden knap 20 år tilbage fra udgivelsen af "Babettes gæstebud", står Karen Blixen ved et vendepunkt. Efter 17 år i Afrika måtte hun i 1931 forlade sin elskede farm, der var blevet solgt på tvangsauktion. Og hendes livs kærlighed, Denys Finch-Hatton, var styrtet ned med sit fly. Hele hendes tilværelse smuldrede. Her ved sit livs skillevej skrev hun til sin bror og delagtiggjorde ham i sine tanker om fremtiden. Hun så to scenarier for sig: Hun kunne tage til Paris og blive kok. Eller hun kunne begynde at skrive. Hun valgte som bekendt forfatterskabet. Men hvordan kunne det være, at baronessen overhovedet så kokkegerningen som en nærliggende mulighed for sin fremtid? Det var et af de spørgsmål, jeg stillede mig selv under arbejdet med min bog, "I køkkenet med Karen Blixen". Den store overraskelse for mig var, hvordan hendes breve fra Afrika er fulde af maleriske beskrivelser af arbejdet med at bygge et køkken op på farmen - et køkken, der endte med at få ry som det lokale Ritz blandt hendes rige venner. Jeg studsede også over Karen Blixens udtalelser til Femina i maj 1961. Her fortalte hun om sin tid som kokkelærling hos en fransk kok på Restaurant Rex i Bredgade under et ophold i Danmark i 1925. Det har stået hen i det uvisse, om denne historie var et udtryk for forfatterindens livlige fantasi, eller om der faktisk var realiteter bag. Som en kulinarisk detektiv gennemgik jeg minutiøst Kraks vejvisere, til jeg fandt restauranten. Det var dog ikke nok til fuld bevisførelse for, at hun skulle have slået sine folder som kokkeelev. Blixen fortalte også i sit interview, at kokken var tidligere operasanger, der øvede skalaer, mens han knaldede æg ud i gryden for at pochere dem. På en måde lød det mere som et udslag af storytellerens lyst til at entertaine end en sandfærdig erindring. Mens jeg studerede hendes kogebøger på Rungstedlund, fandt jeg dog det fældende bevis i form af en notesbog. Den var fuld af håndskrevne opskrifter på fransk og dansk - nogle nedfældet af Blixen, andre med en ukendt, svungen skrift. Jeg følte mig overbevist om, at dette måtte være opskrifterne fra læretiden. Som en slags arkæolog løftede jeg forsigtigt bogbindet af hæftet. Bindet dækkede over en fin découpage med en kok bøjet over en stor gryde og Karen Blixens letgenkendelige håndskrift henover: ”REX”. Hermed blev hendes udsagn om, at hun havde været kokkeelev dokumenteret, og alle tanker om, at det var storytellerens fri fantasi gjort til skamme. Da Blixen vendte tilbage til Afrika, brugte hun opskrifterne flittigt og lærte sin kok Kamante op efter dem. Og det var i denne periode, at hendes køkken for alvor løftede sig. Rygterne om hendes geniale køkken fik da også den senere kong Edward VIII til at invitere sig selv på middag hos Karen Blixen. Han ville have det bedste mad, kontinentet kunne byde på, og middagen til ham blev nok den største præstation i Blixens afrikanske køkken. I "Babettes gæstebud" fik Karen Blixen for alvor forenet sine to livsmuligheder. I fortællingen illustrerede Blixen, at hun betragtede kogekunsten som en ægte kunstart - og at gastronomi kan tale til vores følelser og bevæge os, ligesom musik kan fremkalde tårer, og litteratur kan gribe os om hjertet. Jeg har lavet retterne, som Karen Blixen lader Babette skabe i den berømte fortælling. Blixens oprindelige menu er kostbar og raffineret modsat den menu, de fleste kender fra Gabriel Axels filmatisering. Trumfen i måltidet er en foie gras-farseret vagtel tilberedt i en udhulet trøffel. En ret man ikke lige glemmer. Et mesterværk, der befinder sig på lige så højt gastronomisk niveau, som "Babettes gæstebud" er det litterært.

Annonce