Annonce
Danmark

Det klinger hult, når regeringen praler af den grønne udviklingsbistand

Annonce

Debat: Udviklingsminister Rasmus Prehn bryster sig af, at regeringen vil øge den grønne udviklingsbistand med 450 mio. kr. på næste års finanslov.

Så langt så godt – men hvorfor er ministeren ikke ærlig om, hvordan gildet betales? Det skal den nemlig fra pengeposen, som egentlig skulle gå til andre udviklingsprojekter.

Der er ingen tvivl om, at vi skal hjælpe udviklingslandene med at prioritere en grøn genopbygning i ly af coronakrisen. Men de allermest fattige og sårbare vil betale prisen, hvis midlerne tages fra den allerede eksisterende ramme. Derfor kæmpede Radikale Venstre også for nye midler og lykkedes med at få 150 mio. kroner ekstra til klimabistand udover den allerede afsatte udviklingsbistand på sidste års finanslov. Og vi kæmper igen for at få hævet udviklingsbistanden ved de kommende finanslovsforhandlinger.

Regeringen insisterer nemlig på at fastholde udviklingsbistanden på rekordlave 0,7 procent af BNI. Derfor kan det lyde flot at øge den grønne udviklingsbistand med et tre-cifret millionbeløb, men det klinger hult, når det samtidig betyder færre penge til andre projekter. Konkret skæres der ned på støtten til Asien, som ellers netop rummer muligheden for at blive en grøn vækstmotor.

Rasmus Prehn påpeger selv i Avisen Danmark d. 11. september, hvordan covid-19 har forværret situationen i mange af landene. Derfor har vi ikke alene en solidarisk forpligtelse til at hjælpe udviklingslandene tilbage på sporet.

Andres landes evne til at kontrollere smitten får også betydning for os, og de afledte effekter kan føre til konflikter og flygtningestrømme, som vi også vil mærke. I sidste ende er det derfor hjælp til selvhjælp at styrke bistanden; både den humanitære og langsigtede. Derfor er det også så vigtigt, at klimabistanden kommer som ekstra midler oveni udviklingsbistanden.


Andres landes evne til at kontrollere smitten får også betydning for os, og de afledte effekter kan føre til konflikter og flygtningestrømme, som vi også vil mærke. I sidste ende er det derfor hjælp til selvhjælp at styrke bistanden; både den humanitære og langsigtede.


Vi står lige nu et afgørende sted. Vi kan vælge at tabe 30 års udviklingsarbejde på gulvet. Eller vi kan vælge at handle langsigtet og solidarisk og løfte udviklingslandene ud af krisen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Frank Jensen: - Man kan opfatte, at min glæde bliver for overvældende

Annonce