Annonce
Læserbrev

Det har aldrig været vigtigere at kæmpe for de liberale værdier end nu

På dette tidspunkt har SF og Enhedslisten lavet fælles fodslag om at sætte afgifterne på at dø (arve-skat) op, gøre pensionsopsparingerne mindre (aktiebeskatning) og straffe succes (formueskat).

Læserbrev: Folketingsvalget 2019 var en massakre af LA, men fra asken skal partiet rejse sig som en Fugl Føniks.

Med Alex Vanopslagh ved roret er Liberal Alliance 2.0 ved at rejse sig, og det har aldrig været vigtigere at kæmpe for de liberale værdier end nu.

Blot to uger er gået, siden de røde partier vandt magten, og siden er det ene angreb på den arbejdende middelklasse efter det andet blevet beordret fra Borgen.

Allerede på dag tre foreslog SF at sætte skatten op, så der er penge til grøn omstilling.

På dag fire foreslog Enhedslisten, at der skal ansættes 10.000 ekstra pædagoger, f.eks. ved at ansætte flere skattemedarbejdere til at inddrive gæld, så man har flere penge.

Man kunne indvende, at man måske bør sikre sig finansieringen, før man bruger pengene.

SF foreslog igen at sætte skatten op - naturligvis. Den ide fik Enhedslisten også, dog først på dag syv.

Nu vil man gøre bilerne dyrere igen.

På dette tidspunkt har SF og Enhedslisten lavet fælles fodslag om at sætte afgifterne på at dø (arve-skat) op, gøre pensionsopsparingerne mindre (aktiebeskatning) og straffe succes (formueskat).

Som om det ikke var nok, blev det så på dag ni foreslået, at regionerne også skal have lov til at opkræve særskilt skat til sig selv, så de bliver lidt dyrere igen.

På dag 11 kom Enhedslisten i tanke om, at det ikke var til nok besvær at gøre bilerne dyrere. Selve det at køre i dem kan også beskattes (roadpricing).

Intet tyder på, at denne krig mod arbejderne vil stoppe foreløbigt.

De unge kandidater i Syd- og Sønderjylland har ikke tabt gejsten. Vi vil kæmpe for mere frihed til den enkelte. Vi vil sikre, at folk kan gå klædt, som de vil, spise som de vil og ryge hvad de har lyst til.

Vi vil sikre vækst i samfundet. Skattetrykket skal naturligvis ned, iværksætterne skal forkæles, og mobiliteten skal i top.

De, der ikke kan arbejde, vil vi sørge for hjælp til. Den hjælp må gerne være privat, så længe man får mest muligt for skattekronerne, og opgaven bliver løst effektivt.

Det skal også være ubureaukratisk. Vi vil af med de dumme afgifter og forbud. Slik, alkohol og alt det andet sjove skal ikke beskattes, bare fordi nogen vil diktere, hvordan du skal leve.

Der er masser at tage fat på, og som vi kan se, vil det blot blive endnu vigtigere i fremtiden.

Vi er klar til at kæmpe for jer.

John Rasmussen. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Annonce