Annonce
Horsens

Det halter med halgulv i Horsens: Kulturformand har tre grunde til, at man ikke skal være bekymret

For lidt over et år siden var Jakob Bille med til at indvie en ny hal i Østbirk, og der er flere på vej. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Horsens ligger næstlavest i Danmark, når det gælder antallet af idrætshaller per indbygger. Jakob Bille, formand for kultur- og civilsamfunds­udvalget, har tre grunde til, at de tal ikke vækker særlig bekymring.

Horsens: Antallet af idrætshaller og -sale ligger lavt i Horsens Kommune. Kigger man på, hvor mange der er per indbygger, ligger kommunen næstlavest af alle i Danmark. Kun København har færre.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som de har hentet fra Facilitetsdatabasen.

Horsens Kommune har med 20 store idrætshaller og 19 mindre haller, multisale og lignende lokaler et gennemsnit på 4,29 for hver 10.000 indbyggere. Landsgennemsnittet er 7,94.

Annonce

Kun København ligger dårligere

Danmarks Statistik har hentet tal fra Facilitetsbanken, der viser, hvor mange haller de forskellige kommuner har.

Folkebladet har lagt tre kategorier sammen: Store idrætshaller på over 800 kvadratmeter, små idrætshaller på 300-799 kvadratmeter og idrætslokaler/-sale på under 300 kvadratmeter.

Det har vi sammenlignet med indbyggertallene i kommunerne.

Kigger vi på antallet af haller, lokaler og sale per 10.000 indbyggere, ser tallene således ud for kommunerne (placering på listen af 98 kommuner i parentes):

København: 4,12 (98)

Horsens: 4,29 (97)

Aarhus: 5,21 (93)

Vejle: 7,63 (63)

Kolding: 8,49 (52)

Silkeborg: 9,29 (43)

Skanderborg: 9,47 (39)

Ikast-Brande: 11,04 (25)

Hedensted: 11,77 (19)

Odder: 13,17 (12)

Flere kvadratmeter på vej

Et nærmere kig i Facilitetsdatabasen viser, at dens oplysninger er mangelfulde, da der blandt andet mangler en sal i Gedved samt den nye multihal i Østbirk. Det kan være, at der også er mangler i de andre kommuner.

Formanden for kultur- og civilsamfunds­udvalget i Horsens Kommune Jakob Bille (LA) hæfter sig ved, at det ikke er alle haller, der fremgår af listen - slet ikke alle dem, der er på vej.

- Når du måler på tallene her, ligger vi langt nede af listen, men det har vi også taget hånd om med en langsigtet plan og en masse investeringer. Ud over, at den nye multihal i Østbirk og en sal i Gedved mangler, så er der yderligere en hal i Gedved på tegnebrættet, ligesom der også er to hele haller på vej i Hovedgård og Egebjerg samt en multihal i Stensballe.

- Og så kommer der et kampsportscenter med lokaler, der kvadratmetermæssigt svarer til to haller, hvilket også ændrer billedet. I alt er der jo projekter på vej, der svarer til fem hele haller, siger Jakob Bille.

Hallerne skal udnyttes mere

Han har to andre pointer i forhold til halkapaciteten. Den ene er, at der med de nuværende kunstgræsbaner - og dem, der er på vej - vil blive frigivet plads i hallerne, når fodboldspillerne kan træne udenfor hele året.

- En anden vigtig ting er, at vi pt. er i en proces, hvor vi undersøger, hvordan vi kan optimere og udnytte hallerne noget bedre, så der kommer en større belægning i alle tidsrum på dagen. Det gælder for eksempel, at man får flere aktiviteter i hallen samtidig. Mens der er badminton i den ene halvdel, kan der godt være en anden idrætsgren i resten af hallen, siger Jakob Bille.

- Derfor synes jeg egentlig, at vi er meget godt med, og jeg er ikke så bekymret, som man kunne blive af sådanne tal, tilføjer han.

Det nye kampsportscenter i Horsens skal blandt andet hjælpe på belægningen af haltider. Visualisering: Skala Arkitekter

Strategi på vej

Mængden af faciliteter - og ikke mindst brugen af dem - vil også være på et andet punkt være et fokusområde i kommunen den kommende tid.

I sidste uge påbegyndte man i forbindelse med arrangementet Fritidsforum i Forum Horsens en ny fritids- og foreningspolitik, der skal konkretisere kommunens rolle i forhold til at gavne foreningslivet, og her vil det give god mening, at facilitets-forhold kommer med.

- Lige nu er forvaltningen i gang med at lave et udkast til strategien, som skal behandles politisk og sendes i høring. Men vi startede med at få input fra foreningerne til Fritidsforum, og det er det absolut vigtigste, at det er foreningerne selv, der kommer med input til, hvordan vi som kommune kan understøtte dem, siger Jakob Bille.

I marts blev den første spade stukket i jorden til en ny hal i Egebjerg. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce