Annonce
Horsens

Det halter med halgulv i Horsens: Kulturformand har tre grunde til, at man ikke skal være bekymret

For lidt over et år siden var Jakob Bille med til at indvie en ny hal i Østbirk, og der er flere på vej. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Horsens ligger næstlavest i Danmark, når det gælder antallet af idrætshaller per indbygger. Jakob Bille, formand for kultur- og civilsamfunds­udvalget, har tre grunde til, at de tal ikke vækker særlig bekymring.

Horsens: Antallet af idrætshaller og -sale ligger lavt i Horsens Kommune. Kigger man på, hvor mange der er per indbygger, ligger kommunen næstlavest af alle i Danmark. Kun København har færre.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som de har hentet fra Facilitetsdatabasen.

Horsens Kommune har med 20 store idrætshaller og 19 mindre haller, multisale og lignende lokaler et gennemsnit på 4,29 for hver 10.000 indbyggere. Landsgennemsnittet er 7,94.

Annonce

Kun København ligger dårligere

Danmarks Statistik har hentet tal fra Facilitetsbanken, der viser, hvor mange haller de forskellige kommuner har.

Folkebladet har lagt tre kategorier sammen: Store idrætshaller på over 800 kvadratmeter, små idrætshaller på 300-799 kvadratmeter og idrætslokaler/-sale på under 300 kvadratmeter.

Det har vi sammenlignet med indbyggertallene i kommunerne.

Kigger vi på antallet af haller, lokaler og sale per 10.000 indbyggere, ser tallene således ud for kommunerne (placering på listen af 98 kommuner i parentes):

København: 4,12 (98)

Horsens: 4,29 (97)

Aarhus: 5,21 (93)

Vejle: 7,63 (63)

Kolding: 8,49 (52)

Silkeborg: 9,29 (43)

Skanderborg: 9,47 (39)

Ikast-Brande: 11,04 (25)

Hedensted: 11,77 (19)

Odder: 13,17 (12)

Flere kvadratmeter på vej

Et nærmere kig i Facilitetsdatabasen viser, at dens oplysninger er mangelfulde, da der blandt andet mangler en sal i Gedved samt den nye multihal i Østbirk. Det kan være, at der også er mangler i de andre kommuner.

Formanden for kultur- og civilsamfunds­udvalget i Horsens Kommune Jakob Bille (LA) hæfter sig ved, at det ikke er alle haller, der fremgår af listen - slet ikke alle dem, der er på vej.

- Når du måler på tallene her, ligger vi langt nede af listen, men det har vi også taget hånd om med en langsigtet plan og en masse investeringer. Ud over, at den nye multihal i Østbirk og en sal i Gedved mangler, så er der yderligere en hal i Gedved på tegnebrættet, ligesom der også er to hele haller på vej i Hovedgård og Egebjerg samt en multihal i Stensballe.

- Og så kommer der et kampsportscenter med lokaler, der kvadratmetermæssigt svarer til to haller, hvilket også ændrer billedet. I alt er der jo projekter på vej, der svarer til fem hele haller, siger Jakob Bille.

Hallerne skal udnyttes mere

Han har to andre pointer i forhold til halkapaciteten. Den ene er, at der med de nuværende kunstgræsbaner - og dem, der er på vej - vil blive frigivet plads i hallerne, når fodboldspillerne kan træne udenfor hele året.

- En anden vigtig ting er, at vi pt. er i en proces, hvor vi undersøger, hvordan vi kan optimere og udnytte hallerne noget bedre, så der kommer en større belægning i alle tidsrum på dagen. Det gælder for eksempel, at man får flere aktiviteter i hallen samtidig. Mens der er badminton i den ene halvdel, kan der godt være en anden idrætsgren i resten af hallen, siger Jakob Bille.

- Derfor synes jeg egentlig, at vi er meget godt med, og jeg er ikke så bekymret, som man kunne blive af sådanne tal, tilføjer han.

Det nye kampsportscenter i Horsens skal blandt andet hjælpe på belægningen af haltider. Visualisering: Skala Arkitekter

Strategi på vej

Mængden af faciliteter - og ikke mindst brugen af dem - vil også være på et andet punkt være et fokusområde i kommunen den kommende tid.

I sidste uge påbegyndte man i forbindelse med arrangementet Fritidsforum i Forum Horsens en ny fritids- og foreningspolitik, der skal konkretisere kommunens rolle i forhold til at gavne foreningslivet, og her vil det give god mening, at facilitets-forhold kommer med.

- Lige nu er forvaltningen i gang med at lave et udkast til strategien, som skal behandles politisk og sendes i høring. Men vi startede med at få input fra foreningerne til Fritidsforum, og det er det absolut vigtigste, at det er foreningerne selv, der kommer med input til, hvordan vi som kommune kan understøtte dem, siger Jakob Bille.

I marts blev den første spade stukket i jorden til en ny hal i Egebjerg. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce