Annonce
Horsens

Det halter med at få denne gruppe i job: Tingene sker ikke hen over en nat

1,2 procent af den 16- til 66-årige befolkning i Horsens Kommune er på uddannelseshjælp. Det er 0,3 procent flere end på landsplan. Arkivfoto: Claus Skovholm
Der er stadig lang vej, hvis Horsens Kommune skal bringe andelen af unge, ledige borgere under landsgennemsnittet. Udvalgsformand vurderer, at kommunen gør en god indsats.

Horsens: "Vi har en målsætning om at bringe andelen af unge ledige under landsgennemsnittet. Derfor vil unge ledige også være et fokuspunkt for kommunen i det kommende år."

Sådan sagde Lisbeth Torfing (EL), formand for kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg, til Folkebladet i oktober 2018. Dengang viste de aktuelle tal, at der var 686 unge på uddannelseshjælp (kontanthjælp for unge mellem 18 og 30 år uden uddannelse) i Horsens Kommune.

Det tal ligger i dag på 706 ifølge den seneste opgørelse fra jobindsats.dk fra marts 2019, og ligesom i oktober er det, forholdsmæssigt, 0,3 procent over landsgennemsnittet.

I Horsens Kommune er 1,2 procent af befolkningen mellem 16 og 66 år således på uddannelseshjælp. På landsplan ligger andelen på 0,9 procent.

Dermed er Horsens Kommune ikke kommet nærmere at indfri sin målsætning.

Lisbeth Torfing holder i øjeblikket orlov, men hendes stedfortræder på formandsposten i beskæftigelses- og integrationsudvalget, Grethe Fyrstenberg Laursen (EL), tager udviklingen med sindsro.

- Målsætningen (om at komme under landsgennemsnittet, red.) er en vision, man har, og som man tror på. Men tingene sker ikke hen over en nat, og det er ikke til at sige, hvornår de sker, siger hun.

Annonce

Uddannelseshjælp

Uddannelseshjælp er offentlige forsørgelse.
Man kan modtage uddannelseshjælp, hvis man står uden beskæftigelse, er mellem 18 og 30 år og ikke har en erhvervs- eller kompetencegivende uddannelse.
Uddannelseshjælp-satsen ligger på 6259 kroner om måneden for udeboende og 2697 kroner om måneden for hjemmeboende.
I marts 2019 var der 706 modtagere af uddannelseshjælp i Horsens Kommune.

- Det siger ikke så meget

I det store billede vurderer Grethe Fyrstenberg Laursen, at Horsens Kommune gør en god indsats for at få unge ledige i beskæftigelse.

- Der er lagt en ny strategi om at samle indsatsen for unge i ét center, som vi håber, får en effekt. Og vi har allerede set gode effekter med projekt "Mod til uddannelse", siger hun.

"Mod til uddannelse" er et projekt, hvor kommunen siden 2017 har haft gode erfaringer med at få unge langtidsledige i beskæftigelse ved hjælp af en strategi, der bygger på tæt kontakt med den ledige borger og en samarbejdende indsats mellem kommunen, uddannelsesstederne og sundhedssystemet.

Grethe Fyrstenberg Laursen mener samtidig ikke, at timingen er den rette til at kigge på statistikkerne.

- Det siger ikke så meget at dykke ned i tal her og nu. Nu må vi lige se, hvordan det går, når det nye ungecenter kommer i gang, siger hun.

I eksakte tal er antallet af uddannelseshjælp-modtagere i Horsens Kommune dalet set over de seneste år. Men da det samme gør sig gældende på landsplan, har Horsens Kommune ligget, forholdsmæssigt, stabilt over landsgennemsnittet siden starten af 2017.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce