Annonce
Debat

Det giver ingen mening at støtte partier, der ikke kom ind

Partistøtte: Jeg har kæmpe respekt for, at borgere ønsker at ville stifte nye partier i håb om at kunne gøre en forskel for Danmark, men noget er helt galt, når de så ikke vælges ind.

Hverken Kristendemokraterne, Stram Kurs eller Partiet Klaus Riskær Pedersen fik nok stemmer til at nå over spærregrænsen og få en plads i Folketinget, men alligevel står de tre partier tilsammen til at modtage godt fem millioner kroner om året i partistøtte.

Hvem husker ikke Jacob Haugaard, der i 1994 blev valgt ind i Folketinget som løsgænger efter at være gået til valg på mere medvind på cykelstierne?

Han brugte som bekendt sin partistøtte på at dele fadøl og grillpølser ud til sine vælgere. Jeg synes det er at gøre grin med borgernes hårdt tjente skattekroner. Det er mange penge, når vi samtidig har ældre og unge, som skriger på flere penge til varme hænder; det giver ikke mening. Såfremt man ikke vælges ind - ja, så er det mest rationelle, at man intet støtte får.

Vil man sikre fremtidens velfærd, skal man ind og prioritere i udgifter i det offentlige, som ikke er hensigtsmæssige, og her kunne vi med rette starte. Sløjf denne lov omgående.

Araz Khan
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Leder For abonnenter

Leder: En ambitiøs pakke tobak med ét stort skod

13.600 danskere dør hvert år som følge af rygning, og for første gang i 20 år er der en stigning i antallet af voksne danskere, der ryger. Det er særligt unge mellem 16 og 24 år, der er blevet faste rygere. Udviklingen er alarmerende, og det er positivt, regeringen tager udviklingen så alvorligt, at den nu har fremlagt en meget omfattende handlingsplan i 10 punkter. Regeringen fortjener ros for både at være ambitiøs og for at tænke i helheder. Det er ikke bare ét enkelt sted, der sættes ind, men en bred palet af initiativer, som skal vende udviklingen: Tobakken skal blandt andet gemmes væk i butikkerne, indpakningen skal være mere neutral, og der indføres rygeforbud på uddannelsesinstitutioner. På ét punkt er regeringens plan dog aldeles uambitiøs. Og det på trods af, at alle eksperter og alle undersøgelser igen og igen har slået fast, at prisen på tobak er den uden sammenligning mest udslagsgivende faktor, når det gælder rygning eller ej. Her vil regeringen hæve prisen på en pakke cigaretter med sølle fem kroner om året de næste to år, så prisen lander på 50 kroner i 2021. Det er på ingen måde den markante prisstigning, som sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke selv kalder det. Prisen skal langt højere op, hvis den skal få både unge og voksne til at ændre adfærd.

Annonce