Annonce
Horsens

Det går godt med amningen: Markant stigning i Horsens

Tidligt indsats med hjælp med amning har båret frugt. De horsensianske mødre ammer længere og længere. Arkivfoto

Helt nye tal fra Børnedatabasen viser, at Horsens-mødre ammer deres babyer fuldt i 75 procent længere tid end ved sidste måling. Ledende sundhedplejerske i kommunen mener dog, der er sket en registreringsfejl i forrige måling.

Horsens: Det går godt med amningen i Horsens.

De helt nye ammetal fra den Nationale Børnedatabase viser, at siden sidste måling er det gennemsnitlige antal dage, som horsens-mødre ammer deres babyer, uden der bliver givet supplerende mælk eller mad, steget med hele 75 procent - fra 61 dage i 2016 til 106 dage i 2017. Og det er ledende sundhedsplejerske i Horsens Kommune, Renata Sloth Carlsen, ikke overraskende godt tilfreds med.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at vi ligger meget højere i år end sidste år, men jeg er også bevidst om, at vi sidste år havde en problematisk registreringspraksis. Så om vi reelt er steget i ammedage, er svært at sige, siger hun, og understreger dog:

- Men det er rigtig godt at se, at tallet er steget - målet er, at alle børn skal ammes fuldt ud i fire måneder, så det er meget tilfredsstillende, lyder det.

Annonce

Vigtigt at amme

På trods af, at det lave ammetal i 2016 kan skyldes en registringsfejl, har Horsens Kommune ifølge den Nationale Børnedatabase siden 2012 ikke været over 92 fulde ammedage, så de 106 dage i 2017 er et kvantespring op ad listen. Og ifølge Renata Sloth Carlsen er det netop lykkedes, fordi man i kommunen i flere år har arbejdet fokuseret med blandt andet at sætte tidligt ind.

- En god start lægger et godt fundament. Vi arbejder meget målrettet med amning og har et stort fokus på en tidlig indsats. Sundhedsplejersken er ude allerede på fjerde- eller femtedagen for at sikre en god overgang fra sygehuset, når mor og barn kommer hjem, for det er i etableringen, at det er sværest, slår hun fast.

På landsplan ammer mødrene i gennemsnit deres babyer fuldt i 107 dage, og dermed er Horsens nu stort set på niveau med landsgennemsnittet og langt over de 97 fulde ammedage, som er gennemsnittet i Region Midtjylland. Men faktisk hæfter sundhedsplejersken sig endnu mere ved, at kommunen de seneste to år er gået fra, at knap 40 til at hele 57 procent af mødrene i Horsens ammer deres børn fuldt de første fire måneder af de små børns liv.

Vi kan blive endnu bedre

De nye tal viser altså, at der bliver gjort noget rigtigt i Horsens, men selv med de flotte resultater er målet ikke nået endnu.

- Jeg synes, vi skal have højere ambitioner. Vi skal finde den balance, der handler om at støtte op og give vejledning, når amning er familiens ønske. Det kan være at have is i maven, hvis barnet har tabt sig, eller lægge et ekstra kontrolbesøg ind frem for at anbefale tilskud - i det hele taget styrke familiens tiltro til, at det kan de godt, siger Renata Sloth Carlsen, som dog ikke lægger skjul på, at hun gerne så, at endnu flere babyer voksede op på mors mælk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring seks måneder, da amning har betydning for en lang række helbredsforhold hos barnet, bl.a. risiko for infektionssygdomme og udvikling af visse allergier.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Nu burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler

Læserbrev: Når man har fået en læreplads og klaret prøvetiden, får man en uddannelse, hvis man da ikke dummer sig gevaldigt undervejs eller dumper til svendeprøven. Sådan var det altid i de gode gamle dage, da en mester var en mester og tog ansvar for, at unge mennesker blev uddannet i byggefagene. Den slags mestre findes der heldigvis stadig en stor del af. Men der er altså også mange af de andre. Det er især dem med de større og større biler, der råber op om, at lærlinge er alt for dyre. Det er de samme mestre, der klynker over, at de ikke kan få folk nok og derfor må sige nej til opgaver. At de to synspunkter i den grad strider mod hinanden, er åbenbart ikke gået op for dem. Men uden nye svende i fremtiden bliver det jo endnu sværere at skaffe arbejdskraft nok. Alligevel er det den slags mestre, der tager en lærling på en kort lærekontrakt for så at skifte ham/hende ud med en anden, når praktikperioden er gået. Det kan være forståeligt i perioder med lav beskæftigelse, at mestre kan føle sig presset til at tage en lærling, som der måske ikke rigtig er plads til i virksomheden. Men lige nu, midt i en højkonjunktur med noget nær fuld beskæftigelse, gang i alle hjul og sorte tal på langt de fleste bundlinjer, burde det være forbudt at nøjes med at lave korte uddannelsesaftaler. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut har påvist, at de korte praktikaftaler skaber usikkerhed hos lærlingen og kan betyde en noget diffus uddannelse, fordi det langtfra er altid, praktiksted nummer to helt ved, hvad praktiksted nummer et har uddannet det unge menneske i. Selv i de tilfælde, hvor en kort praktikaftale virker som en forlænget prøvetid, og praktikken udvides til at omfatte hele forløbet i samme virksomhed, kan den korte uddannelsesaftale have negative følger, fordi den skaber usikkerhed. Nogle gange så stor, at lærlingen helt opgiver uddannelsen, når det nu er så svært at få en rigtig læreplads. Også derfor mener vi, de korte uddannelsesaftaler bør afskaffes. Tre måneders prøvetid må være nok til at finde ud af, om et ansættelsesforhold er rigtigt eller forkert. Indfør til gengæld gerne en uddannelsesbonus i vores næste overenskomst - altså en præmie til mestre for at uddanne til faget. Men kun for et helt og fuldt uddannelsesforløb. Vel vidende at en bonus måske ikke er nok, kunne det være fint, om man på alle uddannelser siger, som det allerede nu er tilfældet inden for malerfaget: En enkelt kort praktikaftale er maksimum - derefter er det fast arbejde resten af uddannelsen. For en uddannelse stykket sammen udelukkende af korte uddannelsesaftaler har sjældent samme kvalitet som et helt sammenhængende uddannelsesforløb.

Annonce