Annonce
Horsens

Det går godt med amningen: Markant stigning i Horsens

Tidligt indsats med hjælp med amning har båret frugt. De horsensianske mødre ammer længere og længere. Arkivfoto

Helt nye tal fra Børnedatabasen viser, at Horsens-mødre ammer deres babyer fuldt i 75 procent længere tid end ved sidste måling. Ledende sundhedplejerske i kommunen mener dog, der er sket en registreringsfejl i forrige måling.

Horsens: Det går godt med amningen i Horsens.

De helt nye ammetal fra den Nationale Børnedatabase viser, at siden sidste måling er det gennemsnitlige antal dage, som horsens-mødre ammer deres babyer, uden der bliver givet supplerende mælk eller mad, steget med hele 75 procent - fra 61 dage i 2016 til 106 dage i 2017. Og det er ledende sundhedsplejerske i Horsens Kommune, Renata Sloth Carlsen, ikke overraskende godt tilfreds med.

- Jeg er selvfølgelig glad for, at vi ligger meget højere i år end sidste år, men jeg er også bevidst om, at vi sidste år havde en problematisk registreringspraksis. Så om vi reelt er steget i ammedage, er svært at sige, siger hun, og understreger dog:

- Men det er rigtig godt at se, at tallet er steget - målet er, at alle børn skal ammes fuldt ud i fire måneder, så det er meget tilfredsstillende, lyder det.

Annonce

Vigtigt at amme

På trods af, at det lave ammetal i 2016 kan skyldes en registringsfejl, har Horsens Kommune ifølge den Nationale Børnedatabase siden 2012 ikke været over 92 fulde ammedage, så de 106 dage i 2017 er et kvantespring op ad listen. Og ifølge Renata Sloth Carlsen er det netop lykkedes, fordi man i kommunen i flere år har arbejdet fokuseret med blandt andet at sætte tidligt ind.

- En god start lægger et godt fundament. Vi arbejder meget målrettet med amning og har et stort fokus på en tidlig indsats. Sundhedsplejersken er ude allerede på fjerde- eller femtedagen for at sikre en god overgang fra sygehuset, når mor og barn kommer hjem, for det er i etableringen, at det er sværest, slår hun fast.

På landsplan ammer mødrene i gennemsnit deres babyer fuldt i 107 dage, og dermed er Horsens nu stort set på niveau med landsgennemsnittet og langt over de 97 fulde ammedage, som er gennemsnittet i Region Midtjylland. Men faktisk hæfter sundhedsplejersken sig endnu mere ved, at kommunen de seneste to år er gået fra, at knap 40 til at hele 57 procent af mødrene i Horsens ammer deres børn fuldt de første fire måneder af de små børns liv.

Vi kan blive endnu bedre

De nye tal viser altså, at der bliver gjort noget rigtigt i Horsens, men selv med de flotte resultater er målet ikke nået endnu.

- Jeg synes, vi skal have højere ambitioner. Vi skal finde den balance, der handler om at støtte op og give vejledning, når amning er familiens ønske. Det kan være at have is i maven, hvis barnet har tabt sig, eller lægge et ekstra kontrolbesøg ind frem for at anbefale tilskud - i det hele taget styrke familiens tiltro til, at det kan de godt, siger Renata Sloth Carlsen, som dog ikke lægger skjul på, at hun gerne så, at endnu flere babyer voksede op på mors mælk.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring seks måneder, da amning har betydning for en lang række helbredsforhold hos barnet, bl.a. risiko for infektionssygdomme og udvikling af visse allergier.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce