Annonce
Debat

Det er win-win med Europas største transport- og logistikcenter ved Horsens

Annonce

Læserbrev: Tirsdag 29. juni blev en historisk dag i horsensiansk erhvervshistorie. Vi vedtog i byrådet at sælge 500.000 kvm erhvervsjord (svarende til 70 fodboldbaner) til transportvirksomheden DSV.

Jakob Bille. Arkivfoto: Morten Pape

DSV vil bygge Europas største transport- og logistikcenter med en lejer i Erhvervspark Vega ved Lund.

Det er en fantastisk nyhed på mange plan og ren "win-win".

For det første kommer det til at betyde flere hundrede nye arbejdspladser inden for transport- og logistikbranchen.

Samtidig vil projektet sætte Horsens Kommune på landkortet som et centralt knudepunkt for den danske transport- og logistikbranche, hvilket kan tiltrække endnu flere virksomheder og endnu flere arbejdspladser inden for blandt andet logistikbranchen.

Som en del af projektet, og som en ekstra bonus, skal der etableres en ringvej fra Lund direkte ned til motorvejsafkørslen ved Hatting - den nye afkørsel Horsens C.

Det betyder, at en stor del af den tunge trafik, som i dag går igennem Lund, vil blive ledt udenom byen og direkte på E45.

Det får ligeledes den afledte effekt, at Silkeborgvej og afkørsel Horsens V, som i dag er voldsomt trafikbelastet, vil blive aflastet markant.

I Liberal Alliance vil vi ikke lægge skjul på, at vi er yderst begejstret for dette projekt.


Det er vigtigt, at vi fortsat holder politisk fokus på at optimere rammevilkårene for vores erhvervsliv.

Jakob Bille


Det er vigtigt, at vi fortsat holder politisk fokus på at optimere rammevilkårene for vores erhvervsliv.

Det er erhvervslivet, der er med til at skaffe flere jobs. Det er erhvervslivet, der er med til at finansiere vores velfærd.

Derfor vil vi i Liberal Alliance fortsat have fokus på udbygning af infrastruktur, salg af erhvervsjord til attraktive priser, tiltrækning af kompetent arbejdskraft, og øvrige forhold der gør Horsens Kommune attraktiv for private virksomheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Skoleleder: Der er brug for bedre corona-kommunikation til tosprogede familier

Annonce