Annonce
Debat

Det er vigtigere end nogensinde før at sætte idræt og bevægelse i skolen på den kommunale dagsorden

Camilla Daugaard. Privatfoto

Læserbrev: Når valgkampen for alvor kører, er det vigtigt, at der er politikere, som tør gå helhjertet ind i kampen for at opprioritere idræt og bevægelse i skolen.

Det fortjener vores børn og unge efter en periode, som har udfordret vores bevægelsesfællesskaber.

Udover at idrætsforeningerne har mistet medlemmer, viser undersøgelser, at hver tredje elev slet ikke havde idræt eller bevægelseslektioner i relation til skolen under corona-nedlukningerne.

Annonce

Faktisk har de 6-16-årige i gennemsnit kun været fysisk aktive i lidt over en halv time om dagen, og over en fjerdedel mener, de har taget på i vægt under nedlukningen, ligesom krisen har medført høje niveauer af ensomhed og stress.

Rapporten "Det gode børneliv" fra tænketanken Mandag Morgen viser, at hver femte elev i udskolingen ikke trives.

De udfordringer kan vi gøre noget ved, og vi kan passende starte med et værktøj, alle kan forholde sig til. Idræt og bevægelse i skolen har således store positive effekter på elevernes læring, sundhed og trivsel.

Det er der ikke noget nyt i. Det var derfor, at der i forbindelse med sidste skolereform i 2014 blev indført et lovkrav om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse, som er et vigtigt element i arbejdet med at skabe en varieret og motiverende skoledag, hvor det at lære med kroppen er blevet helt centralt.

Nogle skoler er nået langt og har bevægelse som en indgroet del af kulturen, mens andre måske ikke helt har givet området samme opmærksomhed.

Der er ikke nogen trylleformular inden for idræt og bevægelse i skolen. Det kræver hårdt arbejde på den enkelte skole og en vedholdende kommunal prioritering på administrativt og politisk niveau.

Camilla Daugaard

Der er ikke nogen trylleformular inden for idræt og bevægelse i skolen. Det kræver hårdt arbejde på den enkelte skole og en vedholdende kommunal prioritering på administrativt og politisk niveau.

De steder i landet, hvor man er længst, er typisk der, hvor der er taget en politisk og ledelsesmæssig beslutning om at skabe struktur på området, f.eks. hvor der lægges en strategi for arbejdet med åben skole og idræt og bevægelse i skolen. Forløb, som både indeholder kvantitative såvel som kvalitative mål, som tager udgangspunkt i de lokale behov, og som udstikker konkrete handleplaner på området.

Det er en systematisk måde at inddrage aktører fra det politiske niveau i kommunalbestyrelsen til det udførende led blandt lærere, pædagoger og elever.

Bundlinjen er, at struktur skaber kultur, og det er det vigtigere end nogensinde før at sætte idræt og bevægelse på den kommunale dagsorden.

Den udfordring bistår Dansk Skoleidræt Kreds Trekanten gerne med at løfte. Vi er en del af en organisation, hvis overordnede mål er at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag. Det arbejder vi på ved at udvikle inspiration til bl.a. idrætsfaget og til bevægelse i skolens øvrige fag og ved lokalt at give skolerne mulighed for at deltage i et hav af spændende stævne- og aktivitetsdage.

Annonce
Horsens For abonnenter

Christina og Torialy har ligget søvnløse af bekymring i flere uger, fordi deres datter var fanget i omstridte ghettoregler: Onsdag blev den bedste dag i lang tid

Danmark

Søndagens coronatal: Efter syv dage med over 4000 nye coronatilfælde falder smittetallet

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Troels Holch Povlsen tonser med tallene: Tredobler omsætning i Horsens-selskabet Nine United A/S

Kultur For abonnenter

Fortidsminder spænder ben for drømmen om "Hollywood"-skilt i Juelsminde

Horsens

Brænder pengene i lommen? Her er de dyreste boliger til salg i Horsens lige nu

Hedensted For abonnenter

Nu bliver bopælen afgørende for, hvor dit barn kommer i børnehave

Flertal afsætter én milliard til trængte sygehuse

Kultur For abonnenter

Tredje søndag før jul gik dine oldeforældre tur på Søndergade

Horsens

Han har kastet omkring 700 ton sten i fjorden i år og kan godt kaldes for 'naturens vogter': Nu har han fået et skulderklap for sin indsats

Horsens

Laudrup og den øvrige elite brugte en lørdag i Horsens: Det er et kæmpe skulderklap, der betyder, vi må have gjort noget rigtigt

Se Danmark: Danmarks måske billigste gård

Hedensted For abonnenter

Grundejerne bestemte første udspil til diget: Vi er blevet overraskede over, hvor kompliceret kysten er

Horsens For abonnenter

Det blev Østerhåb ved et tilfælde: Drømmehuset fra byggeudstilling blev til et hjem for familien Bang Fasting Bauer

Horsens

Uro i nattelivet: Unge mænd råbte og rakte fuckfinger mod politiet

Annonce