Annonce
Læserbrev

Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler

I Hedensted Kommune står de tre frie grundskoler - Bøgballe Friskole, Vejlefjordskolens Grundskole og As Friskole - alene til at miste et tilskud på sammenlagt 1,6 mio. kr. om året, når regeringen skærer i den såkaldte koblingsprocent. Men hvorfor vil de røde partier skære ned? Ja, det er svært at blive klog på.

Læserbrev: Regeringen forhandler lige nu finanslov med dens røde støttepartier. Der er mange krav. Men ingen ser ud til at kæmpe mod den nedslagtning af de frie skoler, som er indeholdt i regeringens udspil for statens budget næste år.

Mette Frederiksen kalder sig jo børnenes statsminister, men alligevel har hun sat sin finansminister til at spare hele 300 mio. kr. om året på de frie skoler.

Det er svært at se som andet end en ideologisk nedslagtning af de frie skoler, som tusindvis af forældre og børn også her i vores kommune hver dag nyder godt af.

Sidste år gik der 121.000 elever på de frie grundskoler i Danmark. Den kommende besparelse truer ifølge skolernes egen forening op mod 100 skoler med lukning og mange flere med dramatisk stigende forældrebetaling.

Det kan betyde, det i sidste ende kun er de riges børn, der får realistisk mulighed for at vælge et andet tilbud end folkeskolen.

I Hedensted Kommune står de tre frie grundskoler - Bøgballe Friskole, Vejlefjordskolens Grundskole og As Friskole - alene til at miste et tilskud på sammenlagt 1,6 mio. kr. om året, når regeringen skærer i den såkaldte koblingsprocent.

Men hvorfor vil de røde partier skære ned? Ja, det er svært at blive klog på.

Både undervisningsministeren og østjyske folketingsmedlemmer fra regeringspartiet slår om sig med løse påstande om, at friskolerne puger penge i overskud og er overbetalte. Men fakta er, at en fri- og privatskoleelev koster staten mindre end en folkeskoleelev.

Og det er slet ikke tilladt for de frie skoler at have overskud, der ikke bruges til at investere i skolen og elevernes udvikling.

Jeg - og Venstre - har hele tiden kæmpet friskolernes sag, og det vil jeg fortsætte med.

Danmark har en unik tradition for frie skoler, hvor forældre har frihed til at vælge lige præcis den skole, som passer bedst til deres barn.

Det er naivt at tro, at man kan redde en skrantende folkeskole ved at nedslagte de frie skoler. Men det er trist nok, hvad der sker lige nu inde bag finansministeriets mure.

Annonce
Troels Lund Poulsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Seks Horsens-boksere i finalen ved JM

Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce