Annonce
Leder

Det er nu, vi skal have de sidste med: Tak for opsangen

Hun talte til vores følelser, hun talte til unge og ældre, hun var mild og vis - men voksenskældud, det var det.

Der er få, der som dronning Margrethe mestrer at give voksenskældud, så danskerne lytter, bliver lidt flove - men ikke sure.

Det gav hun endnu et bevis på i sin historiske tale til befolkningen i aftes. Hun talte til vores følelser, hun talte til unge og ældre, hun var mild og vis - men voksenskældud, det var det.

"Nogle holder fester og runde fødselsdage. Det kan man ikke være bekendt. Det er tankeløst og hensynsløst."

Tankeløst og hensynsløst. Så blev det sagt.

Statsminister Mette Frederiksen formulerede det på en anden måde. Fra onsdag kl. 10 er der forbud mod at samle sig mere end 10 personer i det offentlige rum, både indendørs og udendørs. I private hjem er der ikke tale om et forbud, men om en anbefaling. Som statsministeren formulerede det:

"Det er ikke nu, man skal invitere til fødselsdag eller samle mange mennesker."

For begge kvinder er formålet at stoppe smittekæder. Det er nu, vi skal handle i kampen mod alt for hurtig spredning af coronavirus, hvis sundhedsvæsenet skal have en chance for at følge med.

Gennem både pressemøde og taler var den røde tråd: Det er NU, vi skal have de sidste med. De, der synes, det er fint at samles i en kæmpeflok udenfor i det gode vejr, holde en privat fest, sidde mange i et lille værtshus eller stå tæt i en lang kø i supermarkedet.

Noget bliver der nedlagt forbud imod, andet handler - stadig - om en henstilling. Men det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad regeringen griber til, hvis danskerne - ALLE danskere - ikke lytter nu. Så ser vi ind i et egentligt udgangsforbud, som Spanien, Italien og Frankrig har indført.

Jeg har hørt en dansker fortælle, hvordan hun kun må forlade sit hjem på Sicilien for at handle, hvis hun på forhånd skriver sit formål ned på et særligt stykke papir. Og når hun så går ud, bliver hun typisk stoppet af politiet og skal forklare sig.

Derfor - lyt nu til statsministeren, lyt til dronningen, som her får de sidste ord: "Myndighedernes råd er egentlig ret enkle: Vask hænder. Hold afstand. Undgå fysisk kontakt. Bliv hjemme."

Chefredaktør Lene Vestergaard, Horsens Folkeblad. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AC Horsens

AC Horsens får penge fra DBU

Leder For abonnenter

Dyrene skal leve, men kulturlivet må heller ikke misrøgtes

Der er underlig langsomhed over de forhandlinger, Joy Mogensen fører med landets kulturliv, i forhold til det, der blev lagt for dagen med erhvervsliv og lønmodtagere. Der er hurtigt kommet en aftale i stand om dyreparkerne, men alle andre må vente i uvished. Dyreparkerne får penge, for gør de ikke det, bliver dyrene misrøgtet og dør måske, fordi der ikke er penge til mandskab, ja, måske foder i den sidste ende. Men kulturlivet i Danmark har ikke fortjent at blive misrøgtet. Hvad der er sket bag dørene, får vi ikke meget at vide om. Men det ser ud, som om landets kulturinstitutioner må vente på et svar, fordi det ikke er livsnødvendigt med en løsning lige nu. De dør jo ikke af sult. Det kan se ud, som om kulturministeren er sendt til forhandlingerne med en melding om, at hun skal lade dem trække ud, til der er lidt bedre overblik over, hvor meget der skal bruges andre steder. Hold dem ud i strakt arm, så finder vi en løsning senere, er muligvis meldingen fra dem, der bestemmer mere i regeringen end Mogensen. Kulturlivet har brug for hjælp. Regeringen har taget ansvaret med at lukke alt ned. Så må den også tage konsekvensen og afbøde skaderne med beløb, der svarer til det, kulturinstitutionerne mister. De er indtægtskilder for samfundet i det daglige med entreindtægter og skatter til samfundet. For slet ikke at tale om de oplevelser, de beriger landets borgere med. Men det er noget helt andet. Lige nu handler det om at få en ordentlig og forsvarlig løsning, så kulturinstitutionerne kan fortsætte på det niveau, de blev hevet ned fra. Finansminister Nicolai Wammen kan måske komme Joy Mogensen til undsætning med sin store pengekasse, og hvis han er i tvivl om beløbenes størrelse, kan han begynde med at se på den by, han kender allerbedst: Aarhus, hvor han har været borgmester. Hvis lukningen fortsætter maj med, vil kulturlivet i Aarhus mangle 50 millioner kroner. Den Gamle Bys eksistens er truet, siger direktør Thomas Bloch Ravn, og det gælder flere. Der er nok at rette op på. For af med dem vil vi ikke. Og vi vil bevare kunsten på et ordentligt niveau.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Hedensted

Støtter lokale butikker og glæder de gamle: Ildsjæle sender påskepakker til plejehjemsbeboere

Annonce